Spørgsmål
Er ministeren enig i, at indførelsen af en finansskat vil betyde, at boligejere vil få en øget
omkostning? Ministeren bedes svare enten ja eller nej.
Svar
De umiddelbare økonomiske konsekvenser af det foreliggende forslag om en skat på fi-
nansielle transaktioner (FTT) fra Kommissionen er beskrevet i grund- og nærhedsnotatet
af 3. april 2013. Heraf fremgår bl.a., af afgiften på finansielle transaktioner i de deltagende
lande vil medføre højere omkostninger for ejere af de omsatte finansielle aktiver.
For lande, som ikke deltager i det forstærkede samarbejde, vil afgiften på finansielle trans-
aktioner alligevel kunne få negative økonomiske konsekvenser via mindre likvide og ef-
fektive markeder, herunder handel med finansielle instrumenter med tilknytning til bolig-
finansiering såsom realkreditobligationer.
Virkningerne for ikke-deltagende lande er dog samlet set usikker, da disse lande modsat
vil kunne tiltrække finansielle transaktioner, som ellers ville være foregået i de deltagende
lande. Den samlede virkning på fx handlen med finansielle instrumenter med tilknytning
til boligfinansiering, såsom realkreditobligationer er således uvis.
Derfor er det ikke umiddelbart muligt at fastlå, om fx boligejere i ikke-deltagende lande
vil få en øget omkostning eller ej.
Side 2 af 2