Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2269460_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
28. oktober 2020
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 346 (Alm. del) af 5.
oktober 2020 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en oversigt over den danske stats forventede nettobidrag
til EU opdelt på udgiftstyper (diverse »egne indtægter«, mv.) og EU’s forventede
indtægter opdelt på budgetposter (EU programmer, instrumenter mv.) for hvert
af årene fra 2021 til og med 2027?
Spørger har medsendt en fil (se vedhæftede) til spørgsmålets andet del vedr. po-
ster på EU’s budget.
Svar
Udgiftsprogrammerne i EU's budget, som EU-landene hjemtager midler fra, kan
overordnet inddeles i følgende kategorier.
For det
første
kan EU-landene modtage midler fra konkurrenceudsatte program-
mer, som f.eks. forskningsprogrammet Horisont. Her fastsættes en overordnet
budgetramme til udgiftsprogrammet, som løbende fordeles mellem landene på
baggrund af konkurrenceudsættelse inden for fondenes regler og formål. Konkret
betyder det, at der ikke er kendskab til EU-landenes hjemtag på forhånd.
For det
andet
indeholder EU-budgettet en række udgiftsprogrammer, hvor mid-
lerne fordeles på forhånd i såkaldte landekonvolutter. Hovedparten af udgiftspro-
grammer, hvor midlerne tildeles gennem landekonvolutter, kan henhøres til den
fælles landbrugspolitik, samhørighedspolitikken og genopretningsfaciliteten.
Endelig er der for det
tredje
en
række øvrige typer af programmer i EU’s budget,
såsom eksterne instrumenter, hvor midlerne i al væsentlighed tildeles lande uden
for EU, samt administrationsomkostninger.
Der er med aftalen om EU's flerårige finansielle ramme (MFF) af 21. juli 2020 af-
sat en samlet budgetramme til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken og
genopretningsfaciliteten (tilskudsdel) på hhv. 343,9 mia. euro, 330,2 mia. euro og
312,5 mia. euro for hele perioden i 2018-priser.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 346: MFU spm. om en oversigt over den danske stats forventede nettobidrag til EU, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
2269460_0002.png
Side 2 af 2
Forudsættes en dansk finansieringsandel til EU-budgettet, svarende til ca. 2 pct.,
skønnes det samlede danske nettobidrag til de samlede budgetrammer for de tre
udgiftsprogrammer at være hhv. 1,3 mia. euro til landbrugspolitikken, 6,4 mia.
euro til samhørighedspolitikken og 5,0 mia. euro til genopretningsfaciliteten,
jf.
tabel 1.
Tabel 1
Skøn for dansk nettobidrag til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken og
genopretningsfaciliteten
Mia. euro (2018-priser)
Samlet ramme i MFF-
aftalen for 2021-27
343,9
330,2
312,5
Skøn for samlet
dansk finansiering
1
7,2
6,9
6,5
Skøn for samlet
dansk tildeling
5,9
0,5
1,6
Skøn for samlet
dansk nettobidrag
1,3
6,4
5,0
EU's fællesbrugspolitik
2
Samhørighedspolitikken
(ekskl. ReactEU)
3
Genopretningsfacilitet
4
Anm.:
1
Der forudsættes en gennemsnitlig dansk finansieringsandel til EU-budgettet svarende til ca. 2 pct.
2
Inklusiv
landdistriktsmidler fra genopretningsinstrumentet.
3
Eksklusiv ReactEU, idet midlerne herfra fordeles pba.
data for økonomiske konsekvenser af COVID-19-krisen og fordeling mellem EU-landene er endnu ikke
kendt.
4
70 pct. af den samlede mulige direkte støtte tildeles for 2021-22, mens de resterende 30 pct. af den
samlede mulige direkte støtte fordeles i 2022 bl.a. på baggrund af realiseret BNP i 2020-21. Den anviste for-
deling er Kommissionens foreløbige skøn baseret på prognoser for BNP-fald i 2020-21. Det bemærkes, at
fordelingen vil kunne ændre sig, alt efter realiseret BNP-fald. Finansiering af genopretningsfaciliteten vil
kunne løbe frem til 2058.
Kilde: Kommissionen, Finansministeriets foreløbige beregninger.
EU-budgettets indtægtskilder vil som følge af MFF-aftalen af 21. juli 2020 bestå af
følgende typer af bidrag fra medlemslandene; et toldbidrag, et momsbidrag, et bi-
drag baseret på ikke-genanvendt plast samt et bidrag udregnet pba. landenes andel
af EU’s BNI. Sidstnævnte justeres årligt,
således at der er balance mellem EU-bud-
gettets udgifter og indtægter. BNI-bidraget fungerer således som en residual ind-
tægtskilde, der sikrer balance mellem betalingerne og indtægterne i EU-budgettet,
jf. artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde.
EU's indtægter dæk-
ker således de samlede betalinger til EU-budgettet og fordeles ikke mellem EU's
udgiftsprogrammer.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister