Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2271833_0001.png
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Søren Søndergaard
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020-7681
30. oktober 2020
Europaudvalget har i brev af 2. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 341
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske af Søren Søn-
dergaard (EL).
Spørgsmål nr. 341:
”Ministeren
bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan
indføre, at der i alle offentlige udbud stilles krav om, at ansatte hos leverandører og
eventuelle underleverandører, der medvirker til at opfylde kontrakten, har løn- og
arbejdsvilkår, som ikke er dårligere end gældende landsdækkende overenskomster,
eller som er normalt for faget eller området.”
Svar:
Jeg kan oplyse, at der i Danmark i forbindelse med offentlige udbud godt kan stil-
les sådanne krav i overensstemmelse med EU-retten.
For så vidt angår det statslige område skal ordregiver i medfør af Beskæftigelses-
ministeriets cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter stille krav i kon-
trakten om, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører, som med-
virker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid
og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for ar-
bejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for
det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Dan-
mark, og som gælder på hele det danske område.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard