Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2102121_0001.png
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
7. november 2019
J nr.
2019-3936
Europaudvalget har i brev af 16. oktober stillet mig følgende spørgsmål 33 alm.
del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren
Søndergaard (EL).
Spørgsmål 33
Ministeren bedes redegøre for, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten
fuldstændig kan fjerne kravet i elforsyningsloven om, at alle kommuners og kom-
munale fællesskabers elproduktionsanlæg skal udskilles i selvstændige selskaber
med begrænset ansvar.
Svar
Kravet om, at kommuner skal udskille driften af elproduktionsanlæg i et særksilt
selskab med begrænset ansvar fremgår af elforsyningsloven § 4, stk. 1. Kravet
medfører, at kommunerne ikke kan producere el til egetforbrug gennem f.eks. sol-
celler, da betingelsen om identitet mellem elproducenten og elforbrugeren ikke er
opfyldt, når elproduktionen er udskilt i selvstændige selskaber og forbruges af en
anden juridisk enhed. Betingelsen om identitet følger af nettoafregningsbekendtgø-
relsen og øjebliksafregningsbekendtgørelsen § 2. Der kan dog dispenseres for
reglen i elforsyningslovens § 4, stk.1, hvis der er tale om nybyggeri eller større re-
noveringer, hvor solcellerne etableres for at overholde energirammekravene.
Selskabsudskillelse af kommunal elproduktion har været et krav i elforsyningslo-
ven, siden elforsyningsloven blev vedtaget i 1999. Der har været bred opbakning til
kravet om selskabsudskillelse i Folketinget. Kravet udspringer ikke af EU-retten,
men af dansk lovgivning. Der findes desuden ikke regler i det gældende elmar-
kedsdirektiv, der medfører en forpligtelse for Danmark til at opretholde kravet om
selskabsmæssig udskillelse af kommunal elproduktionsvirksomhed. EU-retten ville
således ikke være til hinder for at fjerne kravet om selskabsudskillelse.
Kravet sikrer bl.a., at kommunerne ikke kan producere strøm til egetforbrug, og
kommunen kan derved ikke spare betaling af elafgift.
Dette sikrer staten imod et væsentligt afgiftstab. Energistyrelsen har senest bereg-
net, at en ophævelse af kravet om selskabsudskillelse vil medføre en udbygning
med solceller, der vil koste staten 1,8 mia. kr. i perioden 2019-2030.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvorvidt Danmark kan fjerne kravet i elforsyningsloven om, at alle kommuners og kommunale fællesskabers elproduktionsanlæg skal udskilles i selvstændige selskaber med begrænset ansvar, til klima-, energi- og forsyningsministeren, kopi til udenrigsministeren
2102121_0002.png
EU’s direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (VE
direktivet) blev vedtaget i december 2018 og skal være implementeret i dansk lov-
givning senest den 30. juni 2021. VE-direktivet indeholder bestemmelser om eget-
forbrug, som kan betyde, at de gældende regler for egetforbrug skal revideres,
herunder også kommunernes mulighed for at egetforbruge fra VE-anlæg.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2