Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-30291
ALO
23. september 2020
EUU alm. del
–
endeligt svar på spørgsmål 292 fra Søren
Søndergaard (EL) stillet den 31. august 2020 til
udenrigsministeren
Spørgsmål
I anledning af FN’s internationale dag for ofrene for bortførsler (d. 30.
august) bedes ministeren (også gerne gennem EU) rette henvendelse til
regeringen i Laos om, hvordan det går med opklaringen af sagen om
Sombath Somphone, som i forbindelse med EU-Asientopmødet i
Vientiane (Laos) blev bortført den 15. december 2012 og siden har været
forsvundet.
Svar
Jeg finder sagen om Sombath Somphones forsvinden bekymrende.
Danmark har igennem EU løbende rejst sagen over for Laos, herunder
senest under EU’s menneskerettighedsdialog
med Laos i marts 2019. Her
fik vi at vide, at myndighederne i Laos stadig efterforsker sagen. Der er
dog ikke offentliggjort oplysninger om resultaterne af denne
efterforskning. Under en uformel drøftelse mellem EU-delegationen i
Laos og repræsentanter fra henholdsvis det laotiske udenrigsministerium
og premierministerens kontor blev der udtrykt vilje fra myndighederne i
Laos til at afslutte sagen på en værdig måde for Sombath Somphones
familie. For at lægge størst muligt pres på Laos vil sagen fortsat blive taget
op på EU-niveau.
Derfor vil sagen også blive rejst igen ved EU’s næste
menneskerettighedsdialog med Laos. Denne skulle have fundet sted i år,
men er desværre blevet udsat på grund af COVID-19 situationen. Jeg
vurderer fortsat, at menneskerettighedsdialogen gennem EU er det rette
fora til behandling af Sombath Somphones sag.