Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. november 2019
MFVM 935
Mogens Jensens besvarelse af spørgsmål nr. 26 (EUU alm. del) stillet 15. oktober 2019 efter øn-
ske fra Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 26:
”Ministeren
bedes anslå, hvor mange timer der kan spares på statens kontrol, hvis man går fra at
opgøre hektarstøtten til danske landbrug i bruttoarealer frem for i nettoarealer? Ministeren bedes
samtidig opgøre den anslåede besparelse i kroner pr. år?”
Svar:
Hvis bruttoarealmodellen bliver en mulighed i den kommende landbrugsreform, forventes der
besparelser i den årlige arealkontrol af de støtteberettigede arealer. Det skyldes, at der ikke læn-
gere vil være et aktivitetskrav, som skal overholdes på alle dele af arealerne.
Bruttoarealmodellen forventes også at medføre forenklinger hos erhvervet, da landbrugeren får
friere rammer til at undlade årlige landbrugsaktiviteter på dele af marken uden risiko for, at dette
medfører en støttenedsættelse.
Sigtet med bruttoarealmodellen er således, at den kan give forenklinger for landbrugeren i for-
bindelse med udfærdigelse af den årlige ansøgning om EU's direkte landbrugsstøtte samt for sta-
ten i forbindelse med kontrollen af ansøgningen og overholdelse af reglerne. Dette skal særligt ses
i forhold til, at arealer ned til 100 m2 skal tegnes ud af ansøgningerne under de nuværende regler,
hvis disse små arealer fx ikke kan anvendes landbrugsmæssigt med udførelse af landbrugsaktivi-
teter.
Der har fra dansk side gennem både den forrige og nuværende regering været arbejdet for en
bruttoarealmodel med henblik på forenkling og en grønnere landbrugspolitik. Forhandlingerne
om landbrugsreformen er fortsat i gang og de omfatter også drøftelse af definitionen af det støt-
teberettigede areal. Det er derfor for tidligt at fastslå, hvordan den fremtidige model for det støt-
teberettigede landbrugsareal kan udformes, og dermed hvor mange timer der potentielt vil kunne
spares ifm. kontrollen.
Mogens Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk