Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2221075_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-22370
BBB
1. juli 2020
EUU alm. del
svar på spørgsmål 256 fra Eva Kjer Hansen (V)
stillet den 26. juni 2020 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Hvad er der sket fra den 29 maj 2020 og frem til i dag, som begrunder de
ændrede rejsevejledninger, som åbner langt mere op end de tidligere
vejledninger?
Svar
Som jeg svarede i forbindelse med samråd S i Europaudvalget d. 26. juni
2020 har det været afgørende for regeringen at åbne op for
rejsevejledningerne med sikker grund under fødderne. Med et mere robust
fælles europæisk datagrundlag og afvikling af interne grænserestriktioner i
Europa blev dette muligt.
Der er flere elementer i udviklingen i Europa i første halvdel af juni, som
har muliggjort en mere omfattende lempelse af rejsevejledningerne.
Dels har Statens Seruminstitut kunnet opgøre smitteudvikling og
testkriterier i de enkelte europæiske lande baseret på et mere robust fælles
datagrundlag fra det europæiske samarbejde i regi af Det Europæiske
Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC). Dette
muliggjorde regeringens præsentation af en model med objektive kriterier
d. 19. juni. Ved præsentationen blev det bl.a. nævnt, at testkriteriet fortsat
var under udvikling. De nødvendige data til brug for fastlæggelse af
testkriteriet for alle EU- og Schengenlande samt UK blev først stillet til
rådighed af ECDC umiddelbart op til offentliggørelsen af oversigten over
lande, hvortil rejsevejledningerne blev lempet, bl.a. baseret på ECDCs
testinformationer.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om, hvad der er sket fra den 29. maj og frem til i dag, som begrunder de ændrede rejsevejledninger, til udenrigsministeren
2
Dels tog en række europæiske lande medio juni skridt til at åbne deres
grænser med afsæt i blandt andet Kommissionens klare anbefaling fra d.
11 juni. Den 29. maj var der mellem stort set alle EU/Schengen-lande
betydelige grænserestriktioner og tilsvarende frarådede langt flertallet af
EU/Schengen-lande ikke nødvendige rejser til alle lande. Den 19. juni var
størstedelen af Europas interne grænserestriktioner enten under afvikling
eller allerede afviklet. Lempelserne af rejsevejledningerne er i mange
EU/Schengen-lande sket langsommere end åbningen for indrejse.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod