Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-22370
BBB
1. juli 2020
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 254 fra Eva Kjer Hansen (V)
stillet den 26. juni 2020 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Udenrigsministeren sagde på samråd i Europaudvalget den 25. juni om
ministeriets rejsevejledninger, at der i lyset af coronakrisen nu lægges et
forsigtighedsprincip ind i de vurderinger, der danner grundlag for
rejsevejledningerne. Hvad går dette forsigtighedsprincip nærmere ud på,
og hvem foretager de konkrete vurderinger med udgangspunkt i
forsigtighedsprincippet?
Svar
Som jeg svarede i forbindelse med besvarelsen af samrådsspørgsmål S d.
26. juni 2020, har Udenrigsministeriet siden den 13. marts stået i en helt
ekstraordinær situation. Udenrigsministeriet har i en længere periode haft
én global rejsevejledning. Den har været anvendt til at bede danskerne om
at blive i Danmark. Det er sket ud fra et forsigtighedsprincip for at undgå
at få smitte ind i Danmark, for så vidt muligt at undgå at danskere
strandede ude i verden og for så vidt muligt at undgå at danskere blev syge
med Covid-19, mens de var ude at rejse. Det er i sig selv et usædvanligt
hensyn at skulle tage.
Normalt handler Udenrigsministeriets rejsevejledninger alene om
danskernes sikkerhed ude i verden. Men under Corona-pandemien har vi
også haft et særskilt hensyn til danskernes sikkerhed herhjemme.
Forsigtighedsprincippet går derfor ud på at sikre, at vi ud fra en samlet
betragtning af de aktuelle forhold tager de nødvendige skridt til bedst
muligt at passe på Danmark og danskerne. I en global Corona-pandemi,
som vel at mærke fortsat raser, vil de aktuelle forhold selvsagt ændre sig
løbende.