Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2220552_0001.png
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Morten Messerschmidt
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Europaudvalget har i brev af 17. juni 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 248 (alm.
del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messer-
schmidt (Dansk Folkeparti).
Spørgsmål nr. 248:
”I
lyset af, at Kommissionen den 3. juni 2020 lancerede sin anden høring af ar-
bejdsmarkedets parter om et kommende initiativ vedrørende mindsteløn, bedes mi-
nisteren oplyse, om man finder, at Danmark har afgivet beføjelse til EU, der mulig-
gør, at eksempelvis artikel 154 kan anvendes til en generel mindsteløn for alle
EU’s
medlemslande?”
Svar:
Lad mig slå fast med det samme, at EU ikke har hjemmel til at fastsætte en bestemt
mindsteløn
hverken en generel EU-mindsteløn eller ved harmonisering af regler
om forhandling af kollektive aftaler. EU har heller ikke hjemmel til at bestemme, at
der overhovedet skal være en lovbestemt mindsteløn.
Derfor mener regeringen også, at Kommissionen i stedet bør fokusere på at styrke
lønninger gennem fremme af social dialog i medlemslandene
en langsigtet, men
bæredygtig løsning, som vi mener er vejen frem. Her kan der netop handles på EU-
niveau ved fx at understøtte erfaringsudveksling, kapacitetsopbygning og skabe in-
citamenter for arbejdsgivere og lønmodtagere til at organisere sig.
Kommissionen anfører i anden høring fra den 3. juni 2020, at det er hensigten, at et
forslag vil blive fremsat med henvisning til Traktatens artikel 153, stk. 1, litra b,
hvor der er hjemmel til at fremsætte retsakter vedr. arbejdsvilkår. Det anføres, at
forslaget vil blive fremsat inden for de grænser, der følger af principperne om sub-
sidiaritet og proportionalitet, og med de begrænsninger, der følger af artikel 153,
stk. 5, hvoraf det fremgår, at bestemmelserne i artikel 153 ikke gælder lønforhold,
organisationsret, strejkeret eller ret til lockout.
Ifølge Kommissionen indebærer forbuddet mod at regulere lønforhold, at forslaget
ikke vil søge at harmonisere minimumslønniveauet eller et etablere en fælles løn-
fastsættelsesmekanisme. Forslaget vil ifølge Kommissionen respektere nationale
traditioner, parternes autonomi og retten til kollektive forhandlinger. Forslaget vil
ikke etablere lønniveauer, da det falder ind under parternes og medlemsstaternes
kompetence. Forslaget har ikke til hensigt at indføre lovfastsat mindsteløn i alle
30. juni 2020
J.nr.
2020 - 178
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om, hvorvidt artikel 154 kan anvendes til en generel mindsteløn for alle EU’s medlemslande, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
medlemslande, og løn vil ifølge Kommissionen fortsat blive indført ved overens-
komst eller lov i overensstemmelse med de enkelte medlemslandes traditioner og
særlige træk.
Givet disse begrænsninger, er det ikke klart, hvilke foranstaltninger med relation til
lønforhold, Kommissionen vil have hjemmel til at fremsætte. Kommissionen angi-
ver i sit høringsdokument nogle målsætninger og mulige foranstaltninger, fx EU-
handling til at fremme kollektive forhandlinger, krav om involvering af parter i re-
gulering af lovbestemt mindsteløn (hvor det findes), samt forslag til indikatorer,
der kan indgå ved nationale drøftelser om mindsteløn.
Anvendelsen af artikel 153 som hjemmelsgrundlag betyder, at arbejdsmarkedets
parter skal konsulteres to gange, jf. traktatens artikel 154, inden Kommissionen kan
fremsætte et egentligt forslag til en retsakt. De europæiske arbejdsmarkedsparter
kan herefter meddele Kommissionen, at de ønsker at indlede processen i artikel
155, som kan føre til overenskomstmæssige aftaler eller, hvis de ønsker det, et di-
rektiv. Det er imidlertid stadig forudsat, at et direktiv, der bygger på en aftale, skal
holde sig inden for rammerne af artikel 153, herunder undtagelsen vedr. lønforhold.
Om overgivelse af beføjelser i relation til artikel 153 skal jeg henvise til Justitsmi-
nisteriets svar på spørgsmål 160, 161 og 172 (alm. del) fra Folketingets Europaud-
valg.
Det er afslutningsvist vigtigt for mig at pointere, at regeringen naturligvis er imod
enhver regulering, der kan gribe ind i den danske arbejdsmarkedsmodel. Uanset
Kommissionens forsikringer, er det som nævnt ikke klart, hvad der vil blive frem-
sat. Vi vil derfor også læse et evt. kommende forslag med lup og nærstudere de
mulige konsekvenser for den danske model og have særskilt fokus på hjemmels-
grundlaget. Om nødvendigt vil vi udfordre Kommissionen. Det er essentielt for re-
geringen at værne om den velfungerende danske arbejdsmarkedsmodel.
Til orientering vedlægger jeg Kommissionens anden høring af arbejdsmarkedets
parter på europæisk plan.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2