Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2210203_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
12. juni 2020
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 239 (Alm. del) af 11. juni
2020 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål
I forlængelse af samrådet i Europaudvalget den 8. juni 2020 bedes ministeren re-
degøre for, hvilke konkrete forslag den danske regering har præsenteret til bespa-
relser på hhv. landbrugsområdet og strukturfonde m.v. på det kommende flerårige
budget (MFF), herunder hvilke beregninger eller modeller der er lavet for, hvor
der mere præcist forventes at kunne hentes penge på disse områder, og hvor me-
get det konkret drejer sig om.
Svar
Regeringen arbejder for at reducere EU's udgifter under den flerårige finansielle
ramme i forhold til Kommissionens forslag.
For at indfri målsætningen er det efter regeringens overbevisning nødvendigt at
reducere udgifterne til især landbrugs- og strukturfondspolitikken, idet reduktio-
ner på de områder muliggør en samtidig indfrielse af regeringens målsætning om
en modernisering af EU-budgettet, så budgettet i højere grad end i dag målrettes
EU’s nye fælles udfordringer. Det gælder særligt migrationsindsatsen, herunder
indsatsen relateret til Afrika og nærområderne, EU's klimaindsats, som skal tænkes
ind som en tværgående prioritet baseret på bedre indikatorer og den excellenceba-
serede forskning.
Den direkte landbrugsstøtte er også et eksempel, hvor regeringen gerne ser reduk-
tioner. Landbrugspolitikken udgør med Kommissionens forslag stadig en meget
stor udgiftspost i budgettet, som bør reduceres i lyset af ønsket om en modernise-
ring af budgettet. Fx er regeringen imod Kommissionens forslag om en gradvis
harmonisering af hektarstøttesatsen
såkaldt ekstern konvergens
hvormed der
lægges op til gradvist at øge hektarstøtten for lande med en hektarstøttesats under
90 pct. af EU-gennemsnittet. Idet de nuværende hektarstøttesatser bl.a. skal ses i
lyset af, at støtten er udregnet ud fra samme metode for alle og bl.a. afspejler for-
skellige produktionsomkostninger i medlemslandene og forskelle i medlemslande-
nes forpligtelser inden for miljø og klima, mener regeringen ikke, at en gradvis
harmonisering af hektarstøttesatsen er berettiget.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om, hvilke konkrete forslag den danske regering har præsenteret til besparelser på hhv. landbrugsområdet og strukturfonde m.v. på det kommende flerårige budget (MFF), til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 2 af 2
Kommissionen foreslog i sit oprindelige forslag til den kommende flerårige finan-
sielle ramme at afsætte knap 35 mia. euro til de mest velstående regioner i EU.
Det er midler, der sendes fra de rigeste medlemslande til EU-budgettet for deref-
ter at modtage strukturfondsstøtte fra budgettet. Det er ikke i overensstemmelse
med regeringens forståelse af formålet med strukturfondspolitikken om at løfte de
fattigste regioner. På den baggrund mener regeringen, at strukturfondstildelinger
til de rigeste regioner i EU kan reduceres.
Kommissionen lægger desuden op til, at udgifterne til en række programmer skal
stige med flere hundrede procent i forhold til i indeværende MFF-periode. Rege-
ringen finder, at det er usikkert, om disse programmer kan absorbere så store stig-
ninger og samtidig levere europæisk merværdi på en omkostningseffektiv måde.
I Kommissionens forslag lægges der desuden op til at afsætte meget store reserver
i form af marginer og diverse fleksibilitetsinstrumenter uden for MFF'ens udgifts-
lofter. Regeringen mener grundlæggende, at det i fastlæggelsen af et syvårigt bud-
get er uhensigtsmæssigt at planlægge med store reserver af uudnyttede midler.
Endelig kan administrationsudgifterne nævnes som et konkret område, hvor rege-
ringen mener, at der kan findes besparelser. I forbindelse med tidligere udvidelser
af EU er udgifterne til administration forøget, idet logikken har været, at et større
antal medlemslande øger behovet herfor. Regeringen mener derfor også, at denne
logik bør gælde, når antallet af medlemslande i EU reduceres fra 28 til 27 med
Storbritanniens udtræden af samarbejdet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister