Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2210833_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
16. juni 2020
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 233 (Alm. del) af 3. juni
2020 stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvordan skattetrykket er i Italien sammenlignet
med skattetrykket i Danmark. Og hvis skattetrykket er lavere i Italien, mener mini-
steren så ikke, at det var rimeligt, at Italien begyndte at beskatte deres egne bor-
gere på samme niveau som beskatning af danske borgere, før man går ind på en
diskussion om økonomisk
hjælp til Italien via MFF’en mv.?
Svar
Skattetrykket måles normalt som skatter og afgifter i procent af bruttonationalpro-
duktet (BNP). Danmark havde ifølge Eurostat i 2018 et skattetryk på 45,3 pct.,
hvor Italien havde et skattetryk på 42,0 pct.
Internationale sammenligninger af skattetryk skal fortolkes med forsigtighed, fordi
de påvirkes af en række tekniske og institutionelle forskelle mellem landene. Der
henvises til endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 286 (alm. del) af 26.
april 2016 for en uddybning heraf.
Europa står i en historisk krise, som vi har klaret relativt godt i Danmark, mens
Italien er blevet meget hårdere ramt. Derfor ønsker regeringen at være solidarisk
ved at yde et ekstra bidrag. Det er i øvrigt også sund fornuft for et land som Dan-
mark, der lever af at handle med andre lande. Danmark har stor interesse i, at Eu-
ropa
og det indre marked
klarer sig bedst muligt gennem den økonomiske
krise.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk