Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2217449_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Eva Kjer Hansen (V) har den 28. maj 2020 stillet
følgende spørgsmål nr. 231, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 231:
Hvornår har regeringen orienteret Folketingets Europaudvalg om sin
holdning til 5Gværktøjskassen i NIS-arbejdsgruppen?
Svar:
Arbejdet med cybersikkerhed i 5G-netværk i regi af EU sker i opfølg-
ning på Kommissionens henstilling af 26. marts 2019 om cybersikker-
heden i forbindelse med 5G-net. I henhold til henstillingen har den så-
kaldte NIS-samarbejdsgruppe efterfølgende udarbejdet hhv. en 5G-
risikovurdering den 9. oktober 2019 og en 5G-værktøjskasse den 29.
januar 2020. Forsvarsministeren har oversendt et særskilt notat til Eu-
ropaudvalgets orientering om henstillingen den 2. maj 2019 om risiko-
vurderingen den 25. november 2019 og om værktøjskassen den 6.
marts 2020.
Regeringen har ikke fundet anledning til at ændre den holdning til ar-
bejdet med cybersikkerhed i 5G-netværk, som den daværende regering
gav udtryk for i det særskilte notat om henstillingen den 2. maj 2019:
”Fra dansk side er Kommissionens henstilling hilst velkommen. Tele-
sektoren er kritisk infrastruktur, og introduktionen af 5G rejser vigtige
sikkerhedsmæssige spørgsmål. Der vurderes at være tale om udfor-
dringer, som bedst kan håndteres gennem fælleseuropæisk koordinati-
on. Det gælder også hensynet til bedre at kunne modvirke tredjelandes
pres på individuelle medlemslande.”
Det bemærkes, at NIS-samarbejdsgruppen er en teknisk samarbejds-
gruppe bestående af de nationale kompetente myndigheder og Kom-
missionen. Center for Cybersikkerhed er dansk repræsentant i grup-
pen. NIS-samarbejdsgruppen er nedsat i henhold til NIS-direktivet, der
blev forelagt Europaudvalget af Forsvarsministeren d. 19. september
2014.
NIS-samarbejdsgruppen ventes den 30. juni 2020 at fremlægge en
rapport over medlemslandenes arbejde med værktøjskassens tiltag.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
SSC
2020/003755
98313
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 231: Spm. om, hvornår regeringen har orienteret Europaudvalget om sin holdning til 5G-værktøjskassen i NIS-arbejdsgruppen, til forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren
Folketingets Europaudvalg vil naturligvis blive orienteret om hovedind-
holdet i rapporten, når den foreligger.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Sagsnr.: 2020/003755
Dok.nr.: 98313
Side 2 af 2