Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2203125_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
28. maj 2020
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 229 (Alm. del) af 27. maj
2020 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål
Hvis der som del af EU’s kommende genopretningsfond stilles krav om økono-
miske reformer til modtagerlandene, hvem vil så skulle afgøre, hvilke reformer der
vil være tale om?
Svar
Kommissionen har 28. maj 2020 fremsat forslag til en genopretningsfacilitet. Et
EU-land, som anmoder om finansiel assistance (i form af direkte støtte og/eller
lån), skal ifølge forslaget udarbejde en genopretningsplan for de tiltag, som skal bi-
drage til genopretning af landet, idet den finansielle assistance skal bidrage til at nå
målene med tiltagene i planen.
Når et land har afleveret sin genopretningsplan, skal Kommissionen iht. forslaget
vurdere og godkende planen i dialog med landet. Kommissionen træffer beslutning
i form af en implementerende retsakt, hvor alle EU-lande inddrages. Landet gen-
nemfører herefter planen og kan modtage udbetaling af finansiel assistance i takt
med, at landet opnår milepæle og målsætninger i landets plan.
Der henvises til samlenotat vedrørende ECOFIN 9. juni fremsendt til Folketingets
Europaudvalg den 29. maj 2020.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk