Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2200139_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
27. maj 2020
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 226 (Alm. del) af 26. maj
2020 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål
I forlængelse af drøftelserne om en europæisk genopretningsfond med
udenrigsministeren på mødet i Europaudvalget den 26. maj 2020 bedes ministeren
redegøre for, hvordan regeringen ønsker en sådan genopretningsfond skruet
sammen, når den ikke ønsker fælles gældsstiftelse eller økonomiske overførsler
mellem EU-lande, jf. bl.a. samlenotatet til pågældende møde (EUU
–
videokonference den 26. maj 2020
–
bilag 1, side 4). Vil ministeren herunder svare
på, om ikke det vil forholde sig sådan, at hvis der bliver tale om en egentlig
støtteordning, så vil det nødvendigvis medføre overførsler fra fællesskabet til de
hårdest ramte lande? Hvis det til gengæld bliver en ordning, hvor EU’s samlede
kreditværdighed skal sikre billigere lån til de hårdest ramte lande, så vil det
nødvendigvis medføre en solidarisk hæftelse, forstået på den måde, at hvis lånene
til sin tid ikke kan tilbagebetales af låntagerne, så vil de øvrige EU-lande være
forpligtede til at indfri også disse lån?
Svar
Europa står i en ny økonomisk situation, hvor EU-landene skal være solidariske.
Regeringen vil udvise solidaritet og støtter arbejdet med fælles EU-tiltag for at sikre
genopretningen af de europæiske økonomier. Der er allerede vedtaget store og vidt-
gående EU-initiativer på over 4000 mia. kr. med dansk støtte. Regeringen støtter
også arbejdet med en genopretningsfond.
Regeringen arbejder for, at en kommende genopretningsfond finansieret med EU-
optagelse af lån på kapitalmarkederne anvendes til at yde assistance til de hårdest
ramte lande i form af
udlån
på attraktive vilkår. Det vil være en solidarisk løsning.
Regeringen er derimod generelt særdeles skeptisk over for fælles gæld og assistance
i form af
direkte støtte (bevillinger),
som vil indebære gældsfinansierede overførsler mel-
lem landene. Det kan potentielt svække landenes tilskyndelse til at føre sund og
holdbar national økonomisk politik, herunder finanspolitik, som sikrer, at landene
selv kan håndtere kriser og understøtte vækst og beskæftigelse.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 226: Spm. om, hvordan regeringen ønsker en sådan genopretningsfond skruet sammen, når den ikke ønsker fælles gældsstiftelse eller økonomiske overførsler mellem EU-lande, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 2 af 2
En genopretningsfond finansieret med fælles gæld, hvor midlerne bruges til lån til
givne modtagerlande, kan være udformet på forskellige måder.
En model kan i princippet indebære fuld kollektiv hæftelse, hvor hvert enkelt EU-
land hæfter for den samlede gæld, uanset landets relative størrelse.
En anden model kan indebære, at den samlede gæld er baseret på garantier fra EU-
budgettet eller baseret på nationale garantier fra alle EU-lande fx svarende til deres
andel af EU’s samlede bruttonationalindkomst
(BNI). Modellen kendes allerede fra
EU-instrumenter
til finansiel assistance, fx EU’s betalingsbalancefacilitet, som kan
yde lån til ikke-eurolande med betalingsbalanceproblemer, den europæiske finan-
sielle stabilitetsmekanisme (EFSM), som kan yde lån til alle EU-lande med stats-
gældsproblemer, og fra ordningen om finansiel assistance til EU-lande vedr. natio-
nale lønkompensationsordninger (SURE).
Sidstnævnte model med fælles gæld sikrer, at alle EU-landene hæfter for en andel
af
EU’s
optagne lån svarende til landets relative størrelse. Hvis modtagerlandene
ikke tilbagebetaler deres lån, vil de øvrige lande skulle finansiere disse lån i henhold
til deres respektive andele. Der er således ikke tale om fuld kollektiv hæftelse, men
om en mere begrænset hæftelse for de enkelte EU-lande og dermed en mere be-
grænset risiko for statsfinansielle omkostninger.
Regeringen arbejder for en genopretningsfond, som er baseret på EU-lånoptagelse,
og som indebærer en model med en begrænset dansk garanti, ligesom regeringen
arbejder for, at fonden yder
udlån
på attraktive vilkår med henblik på at sikre en
solidarisk hjælp, mens regeringen er særdeles skeptisk over for, at fonden yder di-
rekte støtte.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister