Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2101628_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
Folketingets Europaudvalg har den 9. oktober 2019, efter ønske fra Søren Søndergaard
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 21 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange kommunalt støttede biografer, der er lukket eller
blevet omdannet til kunstbiografer som følge af lov om ændring af lov om film, som
Folketinget vedtog i 2013.
Svar:
Kulturministeriet har ikke opgørelser over kommunalt støttede biografer. Det Danske
Filminstitut (DFI) har opgørelser over kunstbiografer, eftersom disse skal godkendes af
DFI, hvis de skal modtage kommunal støtte.
DFI har over for Kulturministeriet oplyst, at Parkteatret i Frederikssund var privat
drevet frem til dens lukning i 2016, hvor den havde modtaget kommunal støtte til
digitalisering i 2010. Biografen genåbnede i 2016 som en kunstbiograf. Hundested Kino
lukkede i 2011, men genåbnede som kommunal støttet biograf i 2017, og støttet som
kunstbiograf af DFI i 2019.
DFI har forespurgt brancheorganisationen Danske Biografer om øvrige kommunalt
støttede biografer, der har nævnt Herlev Teaterbio, som siden 2015 primært har haft
filmaktiviteter i klub og foreningsregi.
Om disse få biografomlægninger er sket som følge af lov om ændring af filmloven, er det
ikke muligt for mig at konkludere på.
Rasmus Prehn
Dok. nr. 19/03011-3