Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 4. november 2019
MFVM 927
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 18 (FEU alm. del) stillet 9. oktober 2019 efter ønske fra
Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 18
”Ministeren
bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan indføre et krav om
maksimalt 4 gram partikeludslip pr. afbrændt kilo træ i nye og videresolgte brændeovne, sådan som
det oprindeligt var planen at indføre i 2017.”
Svar
Kravet om maksimalt 4 gram partikeludslip pr. afbrændt kilo træ trådte i kraft med bekendtgørelse nr.
49 af 16. januar 2018 (Brændeovnsbekendtgørelsen) som et nationalt dansk initiativ.
Fra 1. januar 2022 bliver brændeovne reguleret af Kommissionens forordning (EU) 2015/1185 om krav
til miljøvenligt design af produkter til lokal rumopvarmning til fast brændsel. Kravet til partikelemissi-
on er herefter 5 g/kg. I forordningen er der en overgangsbestemmelse i artikel 8, således at medlems-
staterne indtil den 1. januar 2022 kan tillade, at produkter til lokal rumopvarmning til fast brændsel
bringes i omsætning og tages i brug, hvis de er i overensstemmelse med de nationale bestemmelser om
blandt andet emissioner af partikler.
En forordning gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Efter 1. januar 2022 kan Danmark således ikke
opretholde kravet om 4 g/kg for brændeovne, men skal ændre det til 5 g/kg.
Lea Wermelin
/
Jesper Wulff Pedersen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk