Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2179478_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
21. april 2020
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Halit Sert
Sagsnr.: 2020-0032/06-0110
Dok.:
1440857
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 172 (Alm. del), som Folketin-
gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 24. marts 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Nick Hækkerup
/
Anna-Sophie Saugmann-Jensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om opfølgning på ministerens svar på spørgsmål 160 (alm. del, folketingsåret 2019-20) om overdragelse af danske beføjelser til EU, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 172 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Skal
svaret på spørgsmål 160 (alm. del, folketingsåret 2019-
20) forstås sådan, at den danske overdragelse af beføjelser til
EU én til én følger det,
som EU’s egne myndigheder måtte ud-
lede af de traktater, Danmark har tiltrådt, sådan at der ikke er
mulighed for national efterprøvelse heraf?”
Svar:
1.
Der blev med spørgsmål 160 (Alm. del), som Retsudvalget stillede til
justitsministeren den 25. februar 2020, spurgt til, om Justitsministeriet me-
ner, at Danmark har overført beføjelse til EU efter grundlovens § 20 til, at
der kan fastsættes regler om mindstelønninger på EU-niveau med bindende
retskraft for Danmark. Spørgsmålet blev besvaret den 24. marts 2020.
Som der redegøres uddybende for i det følgende, skal besvarelsen af 24.
marts 2020 ikke forstås sådan, at der ikke efter dansk ret kan foretages en
national prøvelse af, om en EU-retsakt, der efter EU-institutionernes (EU-
lovgivers og EU-Domstolens)
opfattelse har hjemmel i EU’s traktatgrund-
lag, overskrider grænserne for den ved tiltrædelsesloven foretagne suveræ-
nitetsafgivelse.
2.
De beføjelser, som er overladt til EU, er i tiltrædelsesloven (lov nr. 447
af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesska-
ber med senere ændringer) afgrænset ved en traktathenvisning.
Det fremgår således af § 2 i tiltrædelsesloven, at beføjelser, som efter grund-
loven tilkommer rigets myndigheder, i det omfang, det er fastsat i de i § 4
nævnte traktater mv., udøves af Den Europæiske Unions institutioner. Lo-
vens § 4 indeholder henvisninger til det traktatgrundlag, der indfører bl.a.
de regler, der nu er indeholdt i artikel 153 i Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF), hvorefter der i et vist omfang kan udstedes
bindende EU-retsakter om bl.a. arbejdsvilkår.
Højesteret udtalte sig i den såkaldte Maastricht-dom (optrykt i Ugeskrift for
Retsvæsen 1998, side 800) om de danske domstoles mulighed for at efter-
prøve spørgsmål om, hvorvidt en EF (nu EU)-retsakt, som er opretholdt af
EF (nu EU)-Domstolen, overskrider grænserne for den ved tiltrædelseslo-
ven foretagne suverænitetsafgivelse (pr. 9.6):
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om opfølgning på ministerens svar på spørgsmål 160 (alm. del, folketingsåret 2019-20) om overdragelse af danske beføjelser til EU, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
”Ved tiltrædelsesloven er det anerkendt, at kompetencen til at
prøve lovligheden og gyldigheden af EF-retsakter tilkommer
EF-domstolen. Dette indebærer, at danske domstole ikke kan
anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, uden at spørgs-
målet om dens forenelighed med Traktaten har været prøvet af
EF-domstolen, og at danske domstole i almindelighed kan
lægge til grund, at EF-domstolens afgørelser herom ligger inden
for suverænitetsafgivelsens grænser. Højesteret finder imidler-
tid, at det følger af bestemthedskravet i grundlovens § 20, stk. 1,
sammenholdt med danske domstoles adgang til at prøve loves
grundlovsmæssighed, at domstolene ikke kan fratages adgangen
til at prøve spørgsmål om, hvorvidt en EF-retsakt overskrider
grænserne for den ved tiltrædelsesloven foretagne suverænitets-
afgivelse. Danske domstole må derfor anse en EF-retsakt for
uanvendelig i Danmark, hvis der skulle opstå den ekstraordi-
nære situation, at det med den fornødne sikkerhed kan fastslås,
at en EF-retsakt, der er opretholdt af EF-domstolen, bygger på
en anvendelse af Traktaten, der ligger uden for suverænitetsaf-
givelsen ifølge tiltrædelsesloven. Tilsvarende gælder med hen-
syn til fællesskabsretlige regler og retsprincipper, som beror på
EF-domstolens
praksis.”
Det følger af det ovenstående, at der efter dansk ret kan foretages en national
prøvelse af, om en EU-retsakt, der efter EU-institutionernes (EU-lovgivers
og EU-Domstolens)
opfattelse har hjemmel i EU’s traktatgrundlag, over-
skrider grænserne for den ved tiltrædelsesloven foretagne suverænitetsafgi-
velse.
3.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 160 (Alm. del) fra Folke-
tingets Retsudvalg, er det endnu uklart, om og hvordan Kommissionen vil
anvende artikel TEUF 153 til indirekte at fremme, at arbejdstagere får en
anstændig løn.
Som anført i besvarelsen vil der
hvis Kommissionen fremlægger et forslag
herom
skulle foretages en vurdering heraf, herunder af, om forslagets ind-
hold ligger inden for rammerne af de beføjelser, der er overladt til EU i
medfør af den danske tiltrædelseslov.
3