Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. februar 2020
Besvarelse af spørgsmål 93 alm. del stillet af udvalget den 30. januar
2020 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvordan dækningsgraden af Rejsegarantifon-
den for skoler, foreninger og klubber, der arrangerer pakkerejser, kan sam-
menlignes med dækningsgraden for eventuelle forsikringer tegnet privat?
Svar:
Hvis man har købt en pakkerejse, som er omfattet af Rejsegarantifondens
dækning, er man dækket i tilfælde af rejsearrangørens konkurs.
Rejsegarantifondslovens § 5 fastlægger Rejsegarantifondens dækningsom-
råde. Det er en forudsætning for dækning, at den opståede situation er af-
født af rejsearrangørens økonomiske forhold, og at rejsearrangøren er regi-
streret i fonden.
Hvis en skole, forening eller klub har købt en pakkerejse hos en rejsearran-
gør, der er registreret hos Rejsegarantifonden, vil rejsen altid være omfattet
af Rejsegarantifondens dækning, hvis rejsearrangøren går konkurs. Loven
gælder dog ikke for pakkerejser, der er af en varighed på under 24 timer,
medmindre rejsen omfatter overnatning. Det bemærkes, at efter lov om
pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer er rejsearrangøren ansvar-
lig over for den rejsende for leveringen af de rejseydelser, der er inkluderet
i pakkerejsen, uanset om ydelserne skal leveres af rejsearrangøren eller af
andre rejsetjenesteydere. Hvis det ikke er rejsearrangøren, der er gået kon-
kurs, er det derfor rejsearrangøren, der skal sikre hjemtransport, hvis pak-
kerejsen indeholder flytransport, og flyselskabet går konkurs, mens skolen,
foreningen eller klubben er ude at rejse. Hvis flyselskabet går konkurs før
afrejsen, er det rejsearrangøren, der skal sørge for nye flybilletter, og hvis
det ikke kan lade sig gøre, skal rejsearrangøren tilbagebetale hele rejsens
pris.
Hvis skolen, foreningen eller klubben vælger selv at arrangere turen, er rej-
sen ikke omfattet af Rejsegarantifondens dækning, hvis skolen, foreningen
eller klubben ikke er registreret i fonden.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk