ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 10/10-19 om de for udvalget relevante sager under det finske EU-formandskab i 2. halvår 2019, jf. ERU alm. del – samrådsspørgsmål B, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

ERU alm. del

–

samrådsspørgsmål A

Ministeren bedes redegøre for de danske prioriteter på ministerens

område og de for udvalget relevante sager under Finlands EU-for-

mandskab i 2. halvår 2019. Spørgsmålet er stillet på udvalgets vegne

af formand Lars Christian Lilleholt (V).



Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Udval-

get har bedt mig orientere om de danske prioriteter på mit

område i relation til EU-arbejdet, samt om det aktuelle fin-

ske EU-formandskabs prioriteter, der har relevans for ud-

valget.

[Indledning]



For at svare på spørgsmålene vil jeg først komme ind på mine

prioriteter og pejlemærker i erhvervspolitikken i EU.



Derefter vil jeg tage udgangspunkt i den kommende Kommis-

sions visioner og prioriteter, der er omdrejningspunkt for de

aktuelle debatter i Bruxelles. De vil sætte rammen for euro-

papolitikken i de kommende år.

[Danske prioriteter]



Jeg har overordnet tre hovedprioriteter i EU-politikken, som

vi altid vil forsøge at tænke ind i alle forslag, nemlig at:

1. Tænke grønt

2. Lægge vægt på samfundskontrakten

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 10/10-19 om de for udvalget relevante sager under det finske EU-formandskab i 2. halvår 2019, jf. ERU alm. del – samrådsspørgsmål B, til erhvervsministeren

2/12

3. Sikre et velfungerende, fremtidssikret og digitalt indre

marked



Den første prioritet om at tænke grønt handler om, at vi så

vidt muligt skal tænke den grønne og bæredygtige dagsorden

ind i alle nye forslag, for at de kan bidrage til omstillingen til

en klimaneutral økonomi.



Det gælder særligt, når vi taler om industripolitik. Vi skal

sikre, at den europæiske industri omstiller sig til at producere

mere klimavenligt. Det er der stort potentiale i

–

både for kli-

maet, men også for nye europæiske vækst- og eksportmulig-

heder og ikke mindst jobskabelse.



Samtidig vil vi gerne have udfaset og på sigt indført forbud

imod statsstøtte til fossil energi- og industriproduktion, så EU

virkelig bliver en klimaunion.



Ligeledes ser jeg også særligt potentiale i digitaliseringen,

som kan spille en stor rolle i at gøre produktionen grønnere

og fremme en cirkulær økonomi og det er noget jeg prioriterer

højt.



Den anden prioritet om samfundskontrakten handler om, at vi

skal sikre tilliden mellem forbrugere og virksomheder og give

de virksomheder, der gerne vil bidrage, de bedst mulige vil-

kår. Og vi skal håndhæve vores fælles regler og slå hårdt ned

over for de virksomheder, som ikke spiller efter reglerne.

3/12



Den tredje prioritet om, at vi skal sikre et velfungerende,

fremtidssikret og digitalt indre marked handler om, at det in-

dre marked i dag er en af grundstenene i vores økonomi, der

bidrager til, at vi kan skabe både vækst og velstand. Vi skal

sikre, at det fortsat er tilfældet.



Derfor fokuserer vi på, at det indre marked er gearet til den

digitale virkelig vi lever i og som virksomhederne i deres

daglige arbejde har. Lovgivningen skal understøtte digitale

løsninger og udviklingen af nye forretningsmodeller

–

samtidig sikre, at data håndteres ansvarligt og fx store plat-

forme ikke udnytter deres position.



Ligeledes skal vi sikre os at nye regler og lovgivning er frem-

tidssikret og klar til den digitale tidsalder, således den er gea-

ret til og afspejler den virkelighed som virksomhederne har i

deres daglige arbejde.

[Brexit]



Inden jeg går i dybden med den kommende Kommissions pri-

oriteter, vil jeg dog kort nævne Brexit, som fortsat stjæler me-

get opmærksomhed og bidrager til usikkerhed

–

ikke mindst

hos virksomhederne.



Jeg har [i går] lanceret en SMV-handlingsplan med det for-

mål, at dansk erhvervsliv får den blødest mulige landing i til-

fælde af et hårdt Brexit.

4/12



Handlingsplanen indebærer en styrket indsat ift. information

og vejledning, administrative forberedelser samt initiativer,

der skal give virksomhederne støtte til omstilling.



Vi følger naturligvis udviklingen i Bruxelles og London nøje.

Vi håber på det bedste, men forbereder os på det værste.

[Den kommende Kommissionens prioriteter]



Når vi vender blikket mod den kommende Kommissions pri-

oriteter, forventer jeg, at vi særligt vil drøfte den kommende

industripolitiske strategi, digitalisering af økonomien og ikke

mindst klima, som jeg forventer vil stå øverst på dagsordenen.



Denne prioritering af særligt det grønne område er regeringen

enig i - der er heldigvis stor overensstemmelse mellem den

kommende Kommissionens prioriteter og regeringens.



Herudover vil der være relevante sager inden for forbruger-

området, det finansielle område, handelspolitikken og søfar-

ten, ligesom der er relevante programmer på mit område un-

der det kommende budget.

[1. Industripolitikken og det indre marked]



Men først til industripolitikken: Kommissionen ventes at præ-

sentere en

langsigtede strategi for EU’s industrielle fremtid.

5/12

Forventningen er, at strategien vil sammentænke klimapoli-

tik, digitalisering, det indre marked, statsstøtte, handelspo-

litik og forskning.



Strategien forventes at pege på styrkede generelle erhvervs-

vilkår og mere sektorspecifikke tiltag, for eksempel for den

energiintensive industri. For regeringen er det en hovedprio-

ritet, at industripolitikken får et grønt sigte, som understøttes

at et åbent og fair indre marked.



Vinderne skal ikke vælges på forhånd, men gennem åben og

ansvarlig konkurrence, hvor hele erhvervslivet fra alle dele

af EU kommer med. Det er en afgørende forudsætning for, at

den europæiske industri og de europæiske virksomheder kan

klare sig i den globale konkurrence.



Vi vil ikke være med til at slække på den fri og fair konkur-

rence og vi vil fokusere evt. statsstøtte til nye grønne tekno-

logier og på sigt udfase statsstøtte til fossil energiproduktion.



Vi vil derimod gerne sikre bedre rammer for deling af indu-

stridata [imens persondata skal beskyttes og håndteres an-

svarligt]. Det med henblik på at understøtte den digitale om-

stilling af industrien. Man kan fx få meget ny viden om

grønne muligheder ved at se på el- og vandforbrug både hos

forbrugerne og i virksomheder.

6/12

[2. Det digitale indre marked]



Som nævnt har den kommende kommission også placeret di-

gitalisering højt på dagsordenen

–

endda med en dansk kom-

missær for bordenden. Kommissionen forventes at fokusere

på at styrke 1)

EU’s

digitale konkurrenceevne, og 2)

EU’s

såkaldte

”teknologiske suverænitet”.



Med andre ord skal EU kunne konkurrere globalt og besidde

kompetencer inden for nøgleteknologier - og ikke være af-

hængig af digitale kapaciteter fra tredjelande.



Konkret forventes der initiativer i forhold til vigtige emner

som online platformes ansvar, kunstig intelligens og etisk an-

vendelse heraf samt styrkelse af dataøkonomien.



Fra dansk side arbejder vi for en velfungerende og bæredygtig

europæisk platforms- og dataøkonomi. Tryghed, sikkerhed,

ansvarlig brug af data og nye teknologier skal gå hånd i hånd

med fair konkurrence, innovation og vækstmuligheder.



Det er afgørende, at den europæiske befolkning har tillid til,

at nye datadrevne teknologier

–

fx kunstig intelligens

–

data anvendes på en ansvarlig måde. Ellers underminerer vi

den samfundskontrakt, virksomheder og forbrugere indgår i.



Fra dansk side vil vi foreslå, at det for eksempel sker via et

mærke for ansvarlig dataanvendelse og it-sikkerhed, og at de

7/12

største virksomheder pålægges at offentliggøre deres dataeti-

ske politik som en del af CSR-rapporteringen.

[3. Forbrugersager]



Og nu til de øvrige relevante sager, der vil være på dagsor-

denen under det finske formandskab. Som jeg også nævnte

for Europaudvalget i sidste måned, har vi på forbrugerom-

rådet en sag, der

har ”overvintret”

fra Juncker-Kommissio-

nen, som formandskabet nu prioriterer at få færdig: Det dre-

jer sig om forslaget om kollektive søgsmål i forbrugersager.

Forslaget indgår i Kommissionens

forbrugerpakke ”A New

Deal for Consumers”.



Forslaget har til formål at sikre ensartet og effektiv håndhæ-

velse af de forbrugerbeskyttende regler på tværs af EU.



Særligt den stigende e-handel gør, at forbrugerne skal sikres

mod overtrædelser af den forbrugerbeskyttende lovgivning,

også når de handler hos virksomheder i et andet EU-land.



Men forslaget må

ikke

åbne for, at danske virksomheder

rammes af urimelige, uberettigede sagsanlæg med unødige

omkostninger. Dén balance har været central i drøftelserne.



Desuden har det været vigtigt for regeringen, at forbruger-

ombudsmanden i Danmark kan opretholde sin nuværende

kompetence til at føre gruppesøgsmål.

8/12



Det finske formanskab lægger op til, at forslaget behandles

på Rådsmødet for konkurrenceevne den 28. november.



Derfor vil jeg også, i min forelæggelse forud for dette råds-

møde, foreligge dette forslag til forhandlingsoplæg for Folke-

tingets Europaudvalg, således jeg har et klart mandat til de

afsluttende forhandlinger.

[4. Det finansielle område]



På det finansielle område vil det finske formandskab særligt

prioritere bekæmpelse af hvidvask og videreudvikling af ka-

pitalmarkedsunionen, herunder fremme af bæredygtige in-

vesteringer. Det er områder, som også er vigtige for rege-

ringen.



På hvidvaskområdet har der været en del fremskridt siden

Rådet vedtog en handlingsplan i december 2018. Kommis-

sionen har blandt andet fremlagt en evaluering af de seneste

alvorlige hvidvasksager i nogle EU-landes banker.



Der er generel enighed blandt alle medlemsstaterne om at

styrke den europæiske ramme for bekæmpelse af hvidvask.

I lyset af de seneste hvidvasksager, herunder også i Dan-

mark, støtter vi en styrkelse af den europæiske ramme for

bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

9/12



I forhold til arbejdet med kapitalmarkedsunionen prioriterer

det finske formandskab blandt andet det finansielle systems

bidrag til bæredygtig finansiering.



Et af hovedpunkterne i denne dagsorden er at skabe EU-reg-

ler for, hvilke investeringer, der er bæredygtige. Der er

netop opnået enighed om dette i Rådet, og forslaget skal nu

forhandles med Europa-Parlamentet.



Regeringen støtter generelt det videre arbejde med kapital-

markedsunionen og prioriterer særligt fremme af den

grønne omstilling i det videre arbejde.



Derudover vil der blive arbejdet videre med det styrkede

banksamarbejde. Det drejer sig om fortsatte drøftelser af

forslaget til en europæisk indskudsforsikringsordning og

andre tiltag til risikodeling og risikoreduktion.



Regeringen støtter arbejdet med at videreudvikle banksam-

arbejdet, herunder med tiltag til at reducere bankers risiko.

[5. Handelspolitik]



I forhold til handelspolitikken er der fokus på at styrke Euro-

pas evne til at beskytte sig mod urimelig handelspraksis fra

tredjelande og sikre effektiv håndhævelse. Samtidig ønsker

Kommissionen, at også handelspolitikken skal indrettes, så

den kan støtte en bæredygtig udvikling.

10/12



Vi ved alle, at Danmarks velstand i høj grad er afhængig af

vores import fra og eksport til andre lande. Det skal vi fortsat

værne om. Men vi skal også sikre fair konkurrence globalt.



Jeg forventer derfor en række svære diskussioner, hvor sær-

ligt spørgsmål om ulige markedsadgang og markedsforvri-

dende praksis fra lande som Kina vil stå helt centralt.



Bl.a. forventes

drøftelser om at begrænse adgangen til EU’s

udbudsmarked at blive genoptaget. Dette med henblik på at

give EU fornyet tyngde i forhandlinger om at åbne for tred-

jelandes egne udbudsmarkeder.



Vi har historisk været imod fra dansk side, men vil gå kon-

struktivt ind i drøftelserne. Det er dog vigtigt, at

EU’s ud-

budsmarked fortsat er blandt de mest åbne i verden, og her-

ved sikrer højere kvalitet og lavere priser - til gavn for både

offentlige enheder, virksomheder og forbrugere.



Foruden lige konkurrencevilkår vil vi have fokus på, at han-

delspolitikken ses som en integreret løsning i forhold til kli-

madagsordenen. Vi vil blandt andet se på, hvordan EU bedst

kan sikre efterlevelse af Parisaftalen og på større vægtning af

bæredygtighed i EU’s frihandelsaftaler med tredjelande.

11/12



Samtidig skal

både EU’s og WTO’s regelsæt reflektere

den

stigende digitalisering. E-handlen kan øge adgangen for små

og mellemstore virksomheder til globale værdikæder og sikre

bedre udveksling og udnyttelse af industriel data. Men det

kræver spilleregler på området, der understøtter udviklingen.



Regeringen støtter derfor, at Kommissionen går forrest i

WTO-forhandlingerne om nye globale regler for e-handel for

at adressere handelsbarrierer og styrke forbrugernes og virk-

somhedernes tillid til handel på internettet.

[6. Søfart]



På det maritime område har det finske formandskab blandt

andet sat fokus på den grønne omstilling i transportsektoren,

hvilket også blev drøftet på det seneste transportrådsmåde den

20. september. Her blev søfartsområdet også drøftet.



Regeringen arbejder for, at søfarten lever op til Paris-afta-

lens forpligtelser. Det gør vi sammen med de øvrige EU-

lande gennem FN’s Søfartsorganisation, IMO, hvor vi vil

forpligte den globale søfart til emissionsreduktioner.

[7.

Programmer under MFF’en]



Forhandlinger af EU’s budgetramme for 2021 til 2027 er også

en - stor - opgave under det finske formandskab.



For Erhvervsministeriet indebærer det forhandlinger af et

program for det indre marked, som blandt andet vil styrke

12/12

gennemførslen og håndhævelsen af EU-lovgivningen og bi-

drage til at det indre marked er velfungerende. Forhandlinger

med Europa-Parlamentet forventes her i efteråret.



Da det indre marked er centralt for Danmarks konkurrence-

evne, vækst og velfærd støtter regeringen programmet inden

for rammen af et samlet budget på 1,00 pct. af EU's BNI.

[Afslutning]



Det konkluderer min gennemgang af prioriteter og aktuelle

sager på EU-dagsordenen på mit område. Tak for ordet.