ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om kommentar til henvendelse af 28/1-20 fra Kim Schlichting om fyrværkeri og sikkerhed, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

26. februar 2020

Besvarelse af spørgsmål 89 alm. del stillet af udvalget den 29. januar

2020

ERHVERVSMINISTERIET

Spørgsmål:

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 28/1-20 fra Kim Schlichting

om fyrværkeri og sikkerhed, jf. ERU alm. del - bilag 144 (internt bilag)?

Svar:

Henvendelsen fra Kim Schlichting kommer omkring en række forskellige

emner og forslag knyttet til fyrværkeri og sikkerhed. I nedenstående afsnit,

vil jeg kommentere på de forskellige emner. Sidehenvisningerne refererer

til, hvornår emner omtales først i henvendelsen.

Jeg har indhentet bidrag fra Sikkerhedsstyrelsen, Konkurrence- og forbru-

gerstyrelsen og Miljø- og fødevareministeriet, hvis udtalelser jeg kan hen-

holde mig til.

I forhold til forslaget om pant på fyrværkeri (side 1)

Jeg har indhentet udtalelse fra Miljø- og Fødevareministeriet, der oplyser

følgende:

”Pantordninger

har generelt en positiv effekt på at modvirke affald i natu-

ren, fordi det giver forbrugeren et ekstra incitament til at levere deres

brugte emballage tilbage.

Virksomheder og forbrugere spiller en vigtig rolle ift. at mindske affald i

naturen og sikre bedre genanvendelse. Det er derfor positivt, at fyrværke-

ribranchen tager ansvar for, at der bliver ryddet ordentlig op, så mindre

fyrværkeriaffald bliver liggende i naturen. Der er dog et sikkerhedspro-

blem forbundet med en pantordning på fyrværkeri, bl.a. i forhold til an-

tændt fyrværkeri, der ikke er gået af. Det vil skulle afdækkes inden der

arbejdes videre med ideen.

Der er ikke kendskab til, hvor meget fyrværkeriaffald, der i dag efterlades

i naturen. Fyrværkeribranchen oplyser, at der i alt sælges 4500 tons fyr-

værkeri om året. Kommunerne rydder formentligt en stor del af dette op

som et led i deres almindelige renhold af gader og

veje.”

I forhold til forslag om krav til, at bunden på fyrværkeri skal være

vandtæt (side 3)

Jeg har indhentet udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen, der oplyser følgende:

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om kommentar til henvendelse af 28/1-20 fra Kim Schlichting om fyrværkeri og sikkerhed, til erhvervsministeren

”Reglerne

om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler er omfattet af EU-

harmonisering. Det er derfor EU's direktiv om markedsføring af pyrotek-

niske artikler (det pyrotekniske direktiv), der sætter de overordnede ram-

mer for produkterne.

De generelle krav til fyrværkeris konstruktion og ydeevne er angivet i den

harmoniserede standardserie DS/EN 15947:2015. Der er i standarden ikke

krav til, at bunden i fyrværkeri skal være vandtæt.

Det følger af det pyrotekniske direktiv, at når fyrværkeri er i overensstem-

melse med en harmoniseret standard, formodes fyrværkeriet at opfylde de

væsentlige sikkerhedskrav. Danmark kan derfor ikke stille skærpende krav

til kravene i en harmoniseret standard.

Udviklingen af standarderne på fyrværkeriområdet foregår via europæiske

standardiseringsfora. I Danmark er det standardiseringsudvalget S-400 un-

der Dansk Standard, der deltager i dette arbejde. Det er muligt for alle at

få indflydelse og komme med forslag til ændringer i standarderne, enten

ved at blive medlem af udvalget eller ved at kommentere på standarderne,

når de er i

høring.”

I forhold til forslag om mærkningskravene til fyrværkeri, herunder

mærkning om sikkerhedsafstande samt sikkerhedslunte, luntebræn-

detiden, mærkning og gule symboler (side 3)

Jeg har indhentet udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen, der oplyser følgende:

”Reglerne

om mærkning af fyrværkeri er omfattet af EU-harmonisering.

De generelle mærkningskrav til fyrværkeri er angivet i den harmoniserede

standardserie DS/EN 15947:2015.

Sikkerhedsafstandene er for hver artikeltype specifikt angivet i DS/EN

15947:2015.

Specifikke krav til lunter på fyrværkeriartikler er angivet i den harmonise-

rede standardserie DS/EN 15947:2015. Heri er der angivet en række ac-

ceptkriterier for luntebrændetiden, som er afhængig af fyrværkeritypen og

fyrværkerikategorien.

Alt fyrværkeri skal være CE-mærket, inden det må markedsføres i EU. Før

fabrikanten må påsætte CE-mærkning, skal den pågældende fyrværkeriar-

tikel typegodkendes af et bemyndiget organ. Det bemyndigede organ ef-

terprøver, om artiklen lever op til de krav, der er angivet i DS/EN

15947:2015 samt fabrikantens

”opskrift”

(eksempelvis valg af lunte). Når

artiklen er typegodkendt, produceres artiklen, og der skal derefter gennem-

føres produktionskontrol, som enten skal foretages eller overvåges af det

bemyndigede organ. Først herefter kan fabrikanten erklære artiklen i over-

ensstemmelse med gældende regler/standarder og påføre CE-mærkningen.

Danmark kan med andre ord ikke stille skærpende krav til kravene i en

harmoniseret

standard.”

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om kommentar til henvendelse af 28/1-20 fra Kim Schlichting om fyrværkeri og sikkerhed, til erhvervsministeren

I forhold til forslag om at pap fra afskudt fyrværkeri ikke skal gen-

bruges (side 3)

Jeg har indhentet udtalelse fra Miljø- og fødevareministeriet, der oplyser

følgende:

”Generelt

er der forskellige genanvendelseskrav for de forskellige produk-

ter, der anvendes til fyrværkeri fx pap, plastik, metal osv. Hvad angår pap

og papir, skal det være rent og tørt. Pap og papir fra fyrværkeri bliver ikke

genanvendt pga. krudtslam, ligesom det ofte er fugtigt og vådt. Pap og pa-

pir fra fyrværkeri er altså ikke egnet til genanvendelse pga. krudtslam, som

vil ødelægge andet pap og

papir.”

I forhold til forslag om salgsperiode og affyringsperiode for fyrvær-

keri forkortes (side 5)

Jeg har indhentet udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen, der oplyser følgende:

”Henvendelsen

indeholder et forslag om at ændre affyringsperioden for

fyrværkeri til perioden mellem 20. december og 1. januar samt indføre en

salgsperiode, der matcher affyringsperioden, så fyrværkeri kun må sælges

i den periode, hvor det er tilladt at affyre det.

Det fremgår af henvendelsen, at den tilladte affyringsperiode i dag starter

den 15. december. Dette er ikke korrekt. Siden 2014 har det været tilladt

for almindelige forbrugere at affyre fyrværkeri i perioden fra 27. december

til og med 1. januar. Det har også siden 2014 været tilladt at købe fyrvær-

keri i perioden 15. december til og med 31. december.

Salgsperioden blev i 2014 forkortet fra 1. til 31. december til nu 15. til 31.

december. Salgsperioden skal balancere hensynet til de mennesker og dyr,

som føler sig generet af fyrværkeri, såvel som hensynet til forbrugernes

indkøbsmønstre og erhvervslivets mulighed for at håndtere salget på en

rimelig og forsvarlig

måde.”

I forhold til om salgssteder må sælge større mængder fyrværkeri end

personer må opbevare på deres private adresser (side 5)

Jeg har indhentet udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen, der oplyser følgende:

”Det

følger af den gældende bekendtgørelse om indførsel, fremstilling, op-

bevaring mv. af fyrværkeri (BEK 1424 af 16. december 2009), at det som

udgangspunkt er tilladt at opbevare konsumfyrværkeri indeholdende op til

5 kg netto eksplosiv mængde (NEM). Vil man opbevare mere end 5 kg

NEM, enten på sin private adresse eller andre adresser, kræver det en for-

udgående tilladelse fra kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune.

Tilladelse til opbevaring hører under det kommunale beredskab, som også

skal kontrollere og håndhæve, at reglerne overholdes. Straffen for ulovlig

opbevaring er bøde fra 2.000 kr. og opefter, afhængigt af NEM-mængden.”

I forhold til forslag om at konkurrencer, hvor gevinsten er fyrværkeri,

burde være forbudt samt dreng, der har vundet 96 kg fyrværkeri (side

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om kommentar til henvendelse af 28/1-20 fra Kim Schlichting om fyrværkeri og sikkerhed, til erhvervsministeren

Jeg har indhentet udtalelse fra Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, der op-

lyser følgende:

Det fremgår af henvendelsen af, at konkurrencer, hvor forbrugere kan

vinde mere end de fem kg. fyrværkeri, som man lovligt må opbevare, bør

forbydes. Kim Schlichting henviser i den forbindelse til en artikel bragt på

lokalavisen.dk, hvor en 12 årig dreng havde vundet 96 kg. fyrværkeri i en

konkurrence udstedt af en fyrværkerifabrik.

Som Kim Schlichting korrekt oplyser, må privatpersoner maksimalt opbe-

vare fem kg. krudt. Derudover er det ulovligt at købe fyrværkeri for unge

under 18 år. Personer mellem 15 og 18 år må dog gerne købe helårsfyrvær-

keri som f.eks. knaldperler, bordbomber og stjernekastere.

Når erhvervsdrivende udsteder konkurrencer, skal de overholde markeds-

føringslovens regler om god handelspraksis og god markedsføringsskik.

Det vil som hovedregel være i strid med reglerne om god skik at afholde

konkurrencer, der strider med reglerne i sektorspecifik regulering. Jeg kan

hertil oplyse, at Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med erhvervsdrivendes

overholdelse af fyrværkeriloven, mens Forbrugerombudsmanden, der er en

uafhængig myndighed, fører tilsyn efter reglerne i markedsføringsloven.

I forhold til forslag om begrænsning af opbevaring af fyrværkeri i pri-

vate biler samt privatpersoners transport og opbevaring af fyrværkeri

(side 5)

Jeg har indhentet udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen, der oplyser følgende:

”De

danske regler for erhvervsmæssig opbevaring af fyrværkeri tillader

ikke, at fyrværkeri opbevares i køretøjer. Køretøjer må således alene an-

vendes til transport af fyrværkeri. Det er derfor også ulovligt for en detail-

butik at anvende private køretøjer til lageropbevaring af fyrværkeri, der er

beregnet til videresalg.

Hvis Sikkerhedsstyrelsen under et tilsyn konstaterer erhvervsmæssig op-

bevaring i køretøjer, vil det resultere i en politianmeldelse med en indstil-

ling til bøde. Bødestørrelsen vil blandt andet afhænge af den opbevarede

mængde.”

I forhold til forslag om krav til jordspyd og affyringsstativer samt af-

skydningsstativer på offentlige pladser (side 7)

Jeg har indhentet udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen, der oplyser følgende:

”De

gældende fyrværkeriregler indeholder ikke krav om, at privatpersoner

skal anvende jordspyd eller afskydningsstativer i forbindelse med afskyd-

ning af fyrværkeri. Dette følger heller ikke af EU-retten på området. Det

vil derfor ikke være relevant at stille specifikke krav til udformning, farve

eller lignende på jordspyd.

Affyring af fyrværkeri på offentlige pladser, herunder evt. opsætning af

stativer til affyring af raketter og bomberør, er et kommunalt anliggende. I

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om kommentar til henvendelse af 28/1-20 fra Kim Schlichting om fyrværkeri og sikkerhed, til erhvervsministeren

de gældende fyrværkeriregler er der ikke noget til hinder for, at en kom-

mune vil kunne opstille stativer til afskydning af fyrværkeri. Det er op til

den enkelte kommune at vurdere fordele og ulemper forbundet hermed.

Inden for gældende regler har kommunerne også mulighed for at indføre

zoneforbud på særlige områder, fx hvis en kommune vurderer, at anven-

delse af fyrværkeri i området er forbundet med en særlig risiko for ulyk-

ker.”

I forhold til forslag om semi-professionelt fyrværkerikursus nye typer

sanktioner for overtrædelse af fyrværkerireglerne (side 10)

Jeg har indhentet udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen, der oplyser følgende:

”Henvendelsen

indeholder forslag om et semi-professionelt fyrværkerikur-

sus til familier som forudsætning for at kunne affyre bestemte fyrværkeri-

typer, fx batterier. Sikkerhedsstyrelsen tilbyder allerede i dag et scenefyr-

værkerkursus. Kurset giver mulighed for, at man som uddannet scenefyr-

værker kan anvende konsumfyrværkeri hele året efter anmeldelse til det

lokale beredskab. Derudover gennemfører Sikkerhedsstyrelsen årligt op til

nytår en omfattende informationsindsats målrettet både børn, unge og

voksne med fokus på de fem fyrværkeriråd.

Henvendelsen indeholder forslag om, at en overtrædelse af fyrværkerireg-

lerne skal straffes med tvungent kursus samt tvungne møder med henholds-

vis en traumelæge og en person ramt af fyrværkeriskader. De fleste over-

trædelser af fyrværkerireglerne er i dag strafbelagt, hvorefter overtrædel-

serne kan straffes med bøde. I særligt skærpende tilfælde kan straffen efter

fyrværkerilovgivningen give op til 2 års

fængsel.”

I forhold til forslag om kommunalt arrangerede fyrværkerishows ved

nytår og samarbejde med beredskabet om fysikforsøg på skolerne

(side 14)

Jeg har indhentet udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen, der oplyser følgende:

”Inden

for gældende regler er der intet til hinder for, at de enkelte kommu-

ner kan arrangere fyrværkerishows mv. i forbindelse med nytåret, hvis

kommunerne ønsker det.

De kommunale beredskaber kan inden for gældende regler selv beslutte,

hvilke tiltag de vil igangsætte. Sikkerhedsstyrelsen udfører årligt fyrvær-

kerirelaterede tiltag med fokus på skoler og skoleelever, fx har 19.300 sko-

leelever fået beskyttelsesbriller som led i undervisningsforløb, kurser pri-

mært målrettet folkeskolernes 5. årgang vedr. sikker opbevaring, håndte-

ring og anvendelse af fyrværkeri såvel som udsendelse af information om

fyrværkeriråd til alle kommuner med opfordring til at offentliggøre rådene

på skolernes

forældreintranet.”

Om manglende oplysninger om fyrværkerisikkerhed i butikkernes

salgskataloger.

Jeg har indhentet udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen, der oplyser følgende:

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om kommentar til henvendelse af 28/1-20 fra Kim Schlichting om fyrværkeri og sikkerhed, til erhvervsministeren

”Der

er ingen regler for, hvor stor en del af en virksomheds salgskatalog,

der skal omhandle sikkerhed. Hovedparten af det fyrværkeri, der sælges i

Danmark, sælges fra fysiske butikker og andre fysiske salgssteder. I den

forbindelse sender Sikkerhedsstyrelsen hvert år plakater med gode råd om

sikkerhedsbriller, afstand mv. til alle de salgssteder i Danmark, der er god-

kendt til at sælge fyrværkeri, med opfordring om at hænge dem op, så de

er synlige for kunderne.

Endvidere har der i nytårssæsonen 2019/2020 været videoer med fyrvær-

keriråd i S-tog, X-busser og fitnesscentre samt forskellige indslag og gode

sikkerhedsråd i radio, tv, trykte medier, netmedier, via Facebook, Snapchat

mv., som samlet set har nået en stor del af

befolkningen.”

I forhold til forslag om tegning med sikkerhedsafstande (side 16)

Jeg har indhentet udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen, der oplyser følgende:

”Henvendelsen

indeholder en kommentar om, at minimusafstanden mel-

lem raketten og publikum på den vedlagte tegning burde være 10 meter.

Den pågældende tegning er ikke produceret eller anvendt af Sikkerheds-

styrelsen. Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at den tidligere kan have været an-

vendt af de kommunale beredskaber. Formålet med tegningen har var især

at vise afstandskravene til bygninger, dyr og brandfarlige oplag.

Reglerne vedr. sikkerhedsafstanden mellem en raket og andre personer end

den person, der affyrer raketten, er fastsat på EU-niveau. Den gældende

sikkerhedsafstand er 8 meter. På den baggrund er tegningens sikkerheds-

afstand, hvor publikum er inden for10 meter-zonen,

forsvarlig.”

I forhold til forslag om begrænsninger i fyrværkeriudvalg og hvor fyr-

værkeri må affyres samt nedtrapningsrækkefølge for bestemte fyr-

værkerityper (side 17)

Jeg har indhentet udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen, der oplyser følgende:

”Inden

for de gældende EU regler er der mulighed for, at et medlemsland

af sikkerhedsmæssige årsager kan beslutte at forbyde udvalgte typer af

konsumfyrværkeri, eksempelvis raketter eller batterier, inden for bestemte

kategorier.

Kategoriseringen er lavet på baggrund af risici og støjniveau. Fyrværkeri

til private optræder i kategori F2 og F3. I Danmark har det siden 2004 som

udgangspunkt været forbudt at sælge og forbudt for forbrugere at anvende

F3 fyrværkeri (batterier og raketter med mellem 75 og 200 g. krudt). Det

er fortsat lovligt for danske forbrugere at anvende fyrværkeri i kategori F2

(med maks. 75 g. krudt).

EU reglerne giver ikke mulighed for at forbyde bestemte størrelser inden

for en kategori, eksempelvis F2 raketter eller batterier med mere end 50 g.

krudt. Det er alene muligt at forbyde bestemte typer, eksempelvis alle F2

raketter eller/og alle F2

batterier.”

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om kommentar til henvendelse af 28/1-20 fra Kim Schlichting om fyrværkeri og sikkerhed, til erhvervsministeren

I forhold til forslag om salgssteder må sælge større mængder fyrvær-

keri end personer må opbevare på deres private adresser, er det tilladt

at opbevare op til 5 kg (side 22)

Jeg har indhentet udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen, der oplyser følgende:

”NEM

(nettoeksplosivmængde) på sin privatadresse. Vil man opbevare

mere end 5 kg NEM, kræver det en forudgående tilladelse fra kommunal-

bestyrelsen i den pågældende kommune.

Tilladelse til opbevaring hører under det kommunale beredskab, som også

skal kontrollere og håndhæve, at reglerne overholdes. Straffen for ulovlig

opbevaring er bøde fra 2.000 kr. og opefter, afhængigt af NEM-mængden.”

Med venlig hilsen

Simon Kollerup