ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 87: MFU spm. om at redegøre for problemet med, at mange elektroniske apparater ophører med at fungere, før deres fysiske holdbarhed udløber, fordi producenterne ikke opdaterer den software, der er nødvendig for at det elektroniske apparat kan fungere, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Erhvervsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. februar 2020

Formueretskontoret

Jakob Dalsgaard

2020-0032/05-0064

1381420

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 87 (Alm. del), som Folketingets

Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. januar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

Nick Hækkerup

Helene Bendtsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 87: MFU spm. om at redegøre for problemet med, at mange elektroniske apparater ophører med at fungere, før deres fysiske holdbarhed udløber, fordi producenterne ikke opdaterer den software, der er nødvendig for at det elektroniske apparat kan fungere, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren

Spørgsmål nr. 87 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for problemet med, at mange elek-

troniske apparater ophører med at fungere, før deres fysiske

holdbarhed udløber, fordi producenterne ikke opdaterer den

software, der er nødvendig for at det elektroniske apparat kan

fungere. Endvidere bedes endvidere besvare følgende spørgs-

mål:

– Er det muligt lovgivningsmæssigt at forpligte producenter til

at opdatere softwaren i produktets levetid og ikke kun i ga-

rantiperioden?

– Er ministeren bekendt med et estimat over antallet af elektro-

niske produkter, der årligt må kasseses før tid pga. mang-

lende opdatering af software?”

Svar:

Regeringen er meget optaget af at sikre, at forbrugere har den nødvendige

beskyttelse. Det gælder både, når de køber elektroniske og ikke-elektroni-

ske produkter.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at et EU-direktiv om forbrugerbeskyttelse

i aftaler om salg af varer og et andet om aftaler om levering af digitalt ind-

hold og digitale tjenester indgået ved e-handel og i butikker (varedirektivet

og direktivet om digitalt indhold) trådte i kraft den 11. juni 2019. De regler,

der skal gennemføre direktiverne i dansk ret, skal være vedtaget senest den

1. juli 2021.

Formålet med direktiverne er at indføre en række ens regler på tværs af EU-

landene på forbrugerområdet og derved fremme den grænseoverskridende

handel og opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i EU.

Direktivet om digitalt indhold vedrører alene data, der fremstilles og leve-

res i digital form. Varedirektivet vedrører salg af fysiske varer, herunder fy-

siske varer med integreret digitalt indhold eller digitale tjenester. Med ”in-

tegreret” menes, at det digitale indhold eller den digitale tjeneste er integre-

ret i eller forbundet med varen på en sådan måde, at fraværet af det digitale

indhold eller den digitale tjeneste vil forhindre varen i at fungere. For så-

danne varer skal sælgeren levere opdateringer, herunder sikkerhedsopdate-

ringer, som er nødvendige for, at varen kan fungere. Ud over sådanne nød-

vendige opdateringer kan det i forbindelse med købet aftales, at sælgeren

skal levere yderligere opdateringer, herunder sikkerhedsopdateringer, til

forbrugeren. Manglende levering af de aftalte opdateringer – eller levering

af fejlbehæftede eller ufuldstændige opdateringer – vil kunne betragtes som

en mangel ved varen. Modsat vil det have betydning for mangelsbedømmel-

sen, hvis forbrugeren ikke installerer de pågældende opdateringer og efter-

følgende gør gældende, at varen lider af en mangel. Medmindre andet er af-

talt, består sælgeres pligt til at levere opdateringer alene i de to år, hvor re-

klamationsfristen løber.

Udgangspunktet i begge direktiver er totalharmonisering. På en række om-

råder har medlemsstaterne dog valgfrihed i forhold til, hvilke regler der skal

fastsættes. Efter varedirektivet kan en medlemsstat f.eks. vælge at indføre

en længere reklamationsfrist end to år. Hvorvidt – og på hvilke punkter –

valgfriheden eventuelt skal benyttes til at fastsætte andre regler, end der føl-

ger af direktiverne, vil der blive taget stilling til i implementeringsarbejdet.

I den forbindelse vil overvejelser som nævnt i spørgsmålet naturligt kunne

indgå.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere

indhentet en udtalelse fra Erhvervsministeriet, der har oplyst følgende:

”Erhvervsministeriet kan oplyse, at markedsføringsloven regu-

lerer, hvordan erhvervsdrivende må markedsføre deres produk-

ter, herunder elektroniske apparater.

Efter markedsføringslovens §§ 3 og 4 skal erhvervsdrivende ud-

vise god markedsførings- og erhvervsskik under hensyntagen til

forbrugere, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser.

Samtidig må erhvervsdrivendes handelspraksis ikke indeholde

vildledende handlinger, vildledende udeladelser eller urimeligt

mangelfulde anvisninger, som er egnet til at påvirke efter-

spørgsel eller udbud.

Det betyder, at erhvervsdrivendes handelspraksis ikke må inde-

holde urigtige oplysninger om fx produktets eksistens, art eller

de væsentligste egenskaber ved produktet. Erhvervsdrivendes

handelspraksis må heller ikke vildlede ved at udelade eller

skjule væsentlige oplysninger, fx om behovet for udskiftning el-

ler reparation. Det kommer an på en konkret vurdering af den

enkelte situation, om softwareopdatering falder herunder.

Producenterne af elektroniske apparater skal – ligesom andre er-

hvervsdrivende - overholde markedsføringslovens regler. Pro-

ducenterne må derfor ikke markedsføre deres produkter over for

forbrugerne på en måde, hvor forbrugerne vildledes til at tro, at

produktet holder længere end forventet.

Det kan herudover oplyses, at Erhvervsministeriet ikke har data

om antallet af produkter, der årligt må kasseres som følge af

manglende softwareopdatering.

Det kan desuden oplyses, at Forbrugerombudsmanden har op-

lyst Erhvervsministeriet om, at Forbrugerombudsmanden ikke

har nogen afsluttede sager om emnet.”

Endelig bemærkes, at Justitsministeriet ligesom Erhvervsministeriet hel-

ler ikke er i besiddelse af oplysninger om antallet af elektroniske produkter,

der årligt bliver kasseret på grund af manglende opdatering af software.