Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2150873_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. januar 2020
Besvarelse af spørgsmål 77 alm. del stillet af udvalget den 20. januar
2020 efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan Vækstfonden hjælper startups i den
tidlige afklaringsfase.
Svar:
Vækstfondens formål er at fremme vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv
med henblik på at skabe det størst mulige samfundsmæssige afkast. Fon-
dens primære opgave i denne sammenhæng er at tilskynde og supplere fi-
nansiering fra private aktører, hvor markedet svigter.
Vækstfonden skal agere på markedsvilkår med en forventning om afkast
på lang sigt. Fonden bidrager derfor med at afklare, hvorvidt start-ups, der
søger om finansiering, har en forretningsidé med tilstrækkeligt vækstpo-
tentiale til at kunne opnå langsigtet finansiering.
Til at understøtte finansieringen af start-ups i de tidlige faser har Vækst-
fonden i 2019 etableret en ny indsats, der er målrettet tidlig fase-startups,
og som skal bidrage til en stærkere brobygning mellem Innovationsfonden
og Vækstfonden. Vækstfondens indsats består af tre nye låneprodukter,
som kræver privat medfinansiering i forholdet 1:1:
1. Startlån er rettet mod virksomheder, der er kommercielt attraktive
med potentiale for vækst, men som endnu ikke har venturepotenti-
ale, dvs. endnu ikke har globalt skaleringspotentiale.
2. Early Engagement-lån er et konvertibelt lån målrettet virksomheder
med stort værdipotentiale, som samtidigt er ventureegnede.
3. Business Angel Matching-lån er en lånefacilitet, hvor Vækstfonden
tilbyder et lån, der direkte matcher en investering fra en Business
Angel, der er godkendt af Vækstfonden. En business angel er en
privat investor, der bidrager med kapital, viden, erfaring og netværk
til de virksomheder, de investerer i.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om, hvordan Vækstfonden hjælper startups i den tidlige afklaringsfase, til erhvervsministeren
2/2
Derudover består indsatsen også af en styrket fondsindsats, hvor Vækst-
fonden indgår som cornerstone-investor og fødselshjælper i nye typer part-
nerskaber med nye typer af private aktører som acceleratorer, pre-seed-
fonde og company builders.
Endelig er Erhvervshusene hovedansvarlige for generel vejledning og råd-
givning om fx drift, rekruttering eller forretningsudvikling.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup