ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om redegørelse og status for implementeringen af handlingsplanen for bekæmpelse af hvidvask siden Rådets vedtagelse i december 2018, til finansministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

6. februar 2020

Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 76 (Alm. del) af 20.

januar 2020 stillet efter ønske fra Lars Christian Lilleholt (formand)

Spørgsmål

I forlængelse af samrådet i udvalget den 16. januar 2020 om ERU alm. del

–

sam-

rådsspørgsmål I (ecofin-rådsmødet 21. januar 2020) bedes ministeren oversende et

notat til udvalget indeholdende en redegørelse og status for implementeringen af

handlingsplanen for bekæmpelse af hvidvask siden Rådets vedtagelse i december

2018 og for eventuelle yderligere initiativer vedr. bekæmpelse af hvidvask, som ikke

indgår i handlingsplanen.

Svar

EU-landene (ECOFIN) besluttede i december 2018 en handlingsplan for at be-

kæmpe hvidvask. Handlingsplanen indeholder initiativer, der efter planen skal gen-

nemføres i perioden 2019-20. Handlingsplanen skal ses i lyset af en række alvorlige

sager på hvidvaskområdet i flere EU-lande. ECOFIN opfordrede samtidig til, at

EU-landene fremskyndede deres nationale implementering af 4. og 5. hvidvaskdi-

rektiv.

Handlingsplanen sigter på at gennemføre en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag,

som særligt skal gennemføres af de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder

(ESA’erne

(omfattende alle EU-lande), herunder især EBA for bankområdet), de

nationale finanstilsyn (prudentielle tilsynsmyndigheder) og hvidvasktilsynsmyndig-

heder, Kommissionen og bankunionens fælles tilsynsmyndighed (ECB/SSM).

Der er siden december 2018 sket fremskridt med at gennemføre handlingsplanen,

jf. bilag 1.

Bl.a. har Kommissionen foretaget en analyse af de seneste hvidvasksager

i EU (en såkaldt post mortem analyse), EBA har udarbejdet en vejledning om sam-

arbejde og udveksling af information mellem tilsynsmyndigheder involveret i be-

kæmpelsen af hvidvask, der er aftalt en ramme for samarbejde mellem hvidvasktil-

synsmyndigheder, og EBA er i gang med at evaluere EU-landenes indsatser på hvid-

vaskområdet. Et videre arbejde med handlingsplanen ventes at pågå i 2020.

Link til ECOFIN’s handlingsplan,

december 2018:

https://www.consilium.europa.eu/me-

dia/37283/st15164-en18.pdf.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om redegørelse og status for implementeringen af handlingsplanen for bekæmpelse af hvidvask siden Rådets vedtagelse i december 2018, til finansministeren

Side 2 af 8

Ud over handlingsplanen har EU-landene i december 2019 vedtaget konklusioner

om EU’s

strategiske prioriteter

for nye tiltag på hvidvaskområdet,

jf. bilag 2.

Kom-

missionen anmodes heri

bl.a. om at se på mulighederne for yderligere at styrke EU’s

hvidvaskregler, herunder hvorvidt nogle aspekter af

EU’s

hvidvaskdirektiv med for-

del kan adresseres i en forordning, samt ved at se på muligheder og udfordringer

ved at bruge teknologisk innovation i hvidvaskbekæmpelse.

Kommissionen anmodes også om at iværksætte en undersøgelse af mulighederne,

fordele og ulemper ved at tildele visse ansvarsområder og kompetencer på hvid-

vaskområdet til en EU-myndighed med en uafhængig struktur og direkte beføjelser

overfor visse forpligtede enheder udvalgt af EU-myndigheden baseret på en risiko-

baseret tilgang, under hensyn til grænseoverskridende aspekter. Hvis relevant, og

baseret på en grundig konsekvensanalyse, anmodes Kommissionen om at fremsætte

forslag herom parallelt med bestræbelser på at opnå en højere grad af harmonisering

gennem en forordning. Det bemærkes, at tilsynet med hvidvask og terrorfinansie-

ring i dag sker på nationalt niveau i alle EU-lande.

Eventuelle forslag fra Kommissionen som led i nye tiltag på hvidvaskområdet vil

som udgangspunkt skulle vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet, afhængig af

hjemmel i EU-traktaten (TEUF).

Handlingsplanen og nye tiltag på hvidvaskområdet bygger videre på allerede beslut-

tede EU-initiativer i form af 4. og 5. hvidvaskdirektiv,

jf. bilag 3.

Rådet og Europa-

Parlamentet vedtog 4. hvidvaskdirektiv i 2015, hvor der var frist for national imple-

mentering i midten af 2017. Der blev opnået enighed om 5. hvidvaskdirektiv i 2018,

som er trådt i kraft 10. januar 2020. Hvidvaskdirektivet er et minimumsharmonise-

ringsdirektiv, der gør det muligt for EU-landene at have strammere regler nationalt.

Derudover har EU-landene og Europa-Parlamentet i 2019 vedtaget en revision af

forordningen om ESA’erne. Med revisionen blev EBA givet en række specifikke

nye kompetencer på hvidvaskområdet. Bl.a. blev EBA’s hvidvaskudvalg styrket og

gjort permanent. Udvalget skal stå for centraliseret indsamling af data, ligesom det

skal overvåge og analysere nationale hvidvaskmyndigheders indsats.

Handlingsplanen og nye tiltag suppleres af de nationale tiltag på hvidvaskområdet,

som EU-landene måtte have besluttet.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Link til

ECOFIN’s

konklusioner, december 2019:

https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-relea-

ses/2019/12/05/money-laundering-council-sets-strategic-priorities-for-further-reforms/.

Side 3 af 8

Bilag 1: Handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask, 2019-20

Tabel 1

EU handlingsplan for initiativer 2019-20 til bekæmpelse af hvidvask, status februar 2020

Mål

At identifiere

de faktorer der

bidrog til de

seneste

hvidvasksager i

EU-

kreditinstitutter,

hvilket skal

danne grundlag

for evt.

yderligere tiltag

på længere sigt.

Kortlægge

relevante risici

ift. hvidvask og

terrorfinansiering

(herefter alene

’hvidvask’)

bedste praksis

(’best practices’)

for, hvordan det

prudentielle

tilsyn kan

håndtere disse

risici.

Styrke

tilsynsmæssig

konvergens vha.

fælles

vejledninger om

hvordan

bekæmpelse af

hvidvask mv.

kan indarbejdes i

det prudentielle

tilsyn.

Tiltag

Ansvarlige

Kommissionen,

ESA’erne

(EBA,

ESMA, EIOPA), i

samarbejde med

bankunionens

fælles tilsyn

(ECB/SSM), EU-

landene og de

nationale tilsyns-

myndigheder.

Tidsho

risont

Status

Foretage en grundig analyse af

de seneste skandaler på

området

(”post mortem”)

der

involverer EU-kreditinstitutter.

Midt

2019

Kommissionens rapport er offentliggjort juli 2019.

Identifiere relevante aspekter

af bekæmpelse af hvidvask for

prudentielle formål (tilsyn med

EBA, i

kapital- og likviditetskrav mv.).

samarbejde med

EIOPA og ESMA,

Identifiere kerneområder ift.

hvor relevant,

disse risici hvor der er behov for samt prudentielle

styrket tilsyn fra de prudentielle og

tilsynsmyndigheder.

hvidvasktilsynsmy

ndigheder.

Identifiere ’best practices’ ift.

at indarbejde hvidvask i det

prudentielle tilsyn.

Specifiere hvordan de

prudentielle tilsynsmyndigheder

bør tage højde for

hvidvaskrisici, bl.a. ifm.

processer for a) tilladelse, b)

vurdering af akvisitioner, c)

egnethedsvurderinger (’fit &

proper’)

af ledelsen, d)

gennemgang af den interne

risikostyring.

EBA, i

samarbejde med

EIOPA og ESMA

hvor relevant,

samt relevante

tilsynsmyndighed

er for hvidvask

mv.

Kortlægning er i gang i ESA/EBA arbejdsgrupper.

Resultaterne af EBA’s

sager vedr. brud på EU-

lovgivning (’Breach

of Union Law’ (BuL)),

samt

hvidvaskevalueringer og post mortem analyse vil

informere dette arbejde.

Der er igangsat EBA-projekter, som søger at koble

det prudentielle tilsyn med hvidvasktilsyn mhp. at

kortlægge relevante risici fsva. hvidvask (se punkt

4 C) og 6 E)).

Udviklingen af fælles vejledning er i gang. Det

sker bl.a. på baggrund af standarder fra Basel-

komitéen fra november 2019 om samarbejde

mellem prudentielle tilsynsmyndigheder og

hvidvasktilsynsmyndigheder. Basel-komiteens

standarder er aktuelt i høring.

Udgan

gen af

2019

Udgan

gen af

2019

Sikre effektivt

samarbejde

mellem de

prudentielle

tilsynsmyndighe

der og

hvidvasktilsynsm

yndigheder.

Samarbejde gennem de

forskellige faser i

tilsynsprocessen, mhp. at

etablere tilfredsstillende kanaler

for løbende informations-

udveksling, på linje med 5.

hvidvaskdirektiv.

Prudentielle

tilsyns-

myndigheder,

hvidvasktilsynsmy

ndigheder samt

ESA’erne.

Kortlægge hvilke

hvidvasktilsynsmyndigheder der

er de relevante modparter for

de prudentielle

ESA’erme

Arbejdet sker i sammenhæng med kortlægning

under punkt 2, som vil blive brugt til at identificere

hvor, og i hvilken form, en fælles vejledning er

mest nødvending.

Samarbejdet vil blive styrket gennem:

Etablering af tilsynskollegier vedr. hvidvask.

ESA’erne offentliggjorde i december 2019 en

vejledning om samarbejde mellem

prudentielle og hvidvasktilsynsmyndigheder i

hvidvasktilsynskollegier.

Januar

Multilateral aftale mellem ECB/SSM og

2020

kompetente hvidvaskmyndigheder (se punkt

4 D)).

Sikre effektivt link med prudentielle

tilsynskollegier. EBA er i gang med at

etablere en database til at understøtte

effektiv informationsudveksling mellem

kompetente myndigheder.

Relevante lister over myndigheder er i gang med

Udgan

at blive opført, i to faser:

gen af

Først en overordnet liste, som EBA allerede

2019

har opført.

Link til Kommissionens rapport vedr. seneste formodede hvidvasksager involverende kreditinstitutter i EU:

https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/report_assessing_recent_alleged_money-laundering_cases_invol-

ving_eu_credit_institutions.pdf.

Link til høring af retningslinjer fra Basel-komitéen om sammenhæng og samarbejde mellem prudentielle til-

synsmyndigheder og hvidvasktilsynsmyndigheder:

https://www.bis.org/bcbs/publ/d483.htm.

Link til retningslinjer fra ESA’erne om samarbejde mellem prudentielle tilsynsmyndigheder og hvidvasktil-

synsmyndigheder i tilsynskollegier:

https://eba.europa.eu/esas-transform-way-competent-authorities-coope-

rate-each-other-amlcft-matters.

Link til multilateral aftale mellem ECB/SSM og kompetente hvidvaskmyndigheder om informationsudveks-

ling:

https://eba.europa.eu/esas-announce-multilateral-agreement-on-the-exchange-of-information-between-

the-ecb-and-aml-cft-competent-authorities.

Side 4 af 8

Tabel 1

EU handlingsplan for initiativer 2019-20 til bekæmpelse af hvidvask, status februar 2020

Mål

Tiltag

tilsynsmyndigheder, ift.

grænseoverskridende

koncerner.

Ansvarlige

Tidsho

risont

Status

Dernæst vil der blive udført en yderligere

kortlægning i takt med oprettelsen af

hvidvasktilsynskollegier. Nogle EU-lande

mangler fortsat at etablere deres

tilsynskollegier.

Basel-komiteens standarder om samarbejde

mellem prudentielle og

hvidvasktilsynsmyndigheder vedrører også, hvilke

hvidvasktilsynsmyndigheder, der er relevante

modparter for de prudentielle tilsynsmyndigheder

(se punkt 3).

Sende et klart signal til

sektoren om, at de prudentielle

tilsynsmyndigheder også vil

tage højde for hvidvaskrisici,

under hensyn til de to typer

tilsynsmyndigheders respektive

kompetencer, samt at der er et

tæt samarbejde mellem de to

typer af tilsynsmyndigheder.

Færdiggøre en bred

multilateral aftalememorandum

mellem alle relevante

myndigheder vedr. hvidvask på

linje med 5. hvidvaskdirektiv

Prudentielle

tilsyns-

myndigheder

samt

hvidvasktilsynsmy

ndigheder.

Midt

2019

EBA har i juli 2019 offentliggjort en udtalelse om,

hvordan hvidvaskrisici indarbejdes i det

prudentielle tilsyn.

ECB/SSM,

tilsynsmyndig-

heder ift. hvidvask

mv. med støtte fra

ESA’erne.

ECB/SSM,

prudentielle

tilsynsmyndighed

er,

hvidvasktilsynsmy

ndigheder, i

samarbejde med

ESA’erne,

hvor

relevant.

Januar

2019

Aftalememorandum er gjort færdig i januar 2019

(se punkt 4 A)).

Sikre velfungerende

muligheder for i praksis at sikre,

at hvidvasktilsynsmyndigheder

kan kommunikere bekymringer

til ECB/SSM, samt at ECB/SSM

kan tage højde for disse i sit

tilsyn.

Klargøre de prudentiellle

tilsynsmyndigheders grad af

diskretion ifm., samt kriterierne

for, inddragelse af tilladelse ved

konstatering af alvorlige brud på

reglerne for hvidvask uht.

forskelle i praksis og juridiske

rammer i EU-landene.

Sikre uniform fortolkning af

bestemmelserne om seriøse

brud på reglerne for hvidvask

mv. i kapitalkravsdirektivet

(CRD).

Midt

2019

Igangværende. ECB/SSM er i gang med at styrke

sit fokus på hvidvaskrisici som led i sit prudentielle

tilsyn, herunder ved styrket kommunikation med

hvidvasktilsynsmyndigheder.

Der er startet et arbejde op med at forstå,

hvorledes hensyn ift. hvidvask har spillet en rolle i

hidtidige inddragelser af banktilladelser.

EBA anfører arbejdet:

Gennem sin hvidvaskkomité (AMLC,

bestående af de nationale antihvidvask

myndigheder i EU-landene og EBA’s

egne

medarbejdere), mhp. at udvikle en fælles

forståelse for, hvad der udgør et alvorligt brud

på hvidvaskreglerne i EU.

Sammen med de nationale prudentielle

tilsynsmyndigheder og ECB/SSM mhp. at

udvikle en fælles fortolkning fsva. et alvorligt

brud på hvidvaskreglerne og overvejelser om

inddragelse af banktilladelse.

Arbejdet vil

fortsætte i EBA’s nye og styrkede

hvidvaskkomité (AMLSC), som erstatter den

tidligere komité i EBA (AMLC).

Arbejdet informerer tiltag under punkt 5 C) og D).

Klargøre

aspekter ift.

inddragelse af

tilladelse

ESA’erne, i

samarbejde med

de prudentielle

tilsyns-

Sikre konsistent fortolkning

myndigheder

af konsekvenserne af

samt

inddragelse af licens, særligt ift.

hvidvasktilsynsmy

behovet for at videreføre kritiske

ndigheder.

funktioner i kreditinstituter,

involvering af

afviklingsmyndighederne,

beskyttelse af indskud, samt

mulighed for indskydergaranti-

fonden til at suspendere

udbetaling af indskud.

Identifiere tiltag tilgængelige

for de prudentielle

tilsynsmyndigheder for at

adressere prudentielle hensyn

Midt

2019

Link til holdning fra EBA om integration af hvidvaskrisici i det prudentielle tilsyn:

https://eba.eu-

ropa.eu/the-eba-calls-for-communication-to-credit-institutions-about-the-relevance-of-aml-cft-concerns-

from-a-prudential-perspective.

Side 5 af 8

Tabel 1

EU handlingsplan for initiativer 2019-20 til bekæmpelse af hvidvask, status februar 2020

Mål

Tiltag

som følge af hvidvaskrisici samt

brud på reglerne herfor.

Overvåge implementeringen

af ESA’ernes

fælles vejledning

om risikobaseret tilsyn, og

udvide disse fsva.

administrative sanktioner for

brud på reglerne for hvidvask

mv. Dette uht. forskellig praksis

og juridiske rammer i EU-

landene samt uden at ændre på

EU-landenes muligheder for at

pålægge strafferetlige

sanktioner.

Styrke

ESA’ernes

fælles

vejledning om risikobaseret

tilsyn vedr. fælles procedurer og

metoder for

tilsynsmyndighederne for

finansielle institutters

overholdelse af reglerne om

hvidvask.

Opfølgning på

ESA’erne

Kommissionens anbefalinger til

ESA’erne i

en rapport fra

Kommissionen fra 2017 om en

overnational risikovurdering,

samt opdatere rapporten.

Færdiggøre vejledning om

samarbejde og

informationsudveksling mellem

prudentielle tilsynsmyndigheder

og hvidvasktilsynsmyndigheder,

som vil etablere hvidvasktilsyns-

kollegier, uht. bredest mulig

informationsdeling.

Færdiggøre en fælles ESA-

udtalelse om risiciene for

hvidvask mv. der påvirker EU’s

finansielle system, som skal

udgives hvert andet år], der

følger af artikel 6(5) i

hvidvaskdirektivet.

Ansvarlige

Tidsho

risont

Status

Udgan

gen af

2019

EBA har gennem sin hvidvaskkomité påbegyndt

overvågning og evaluering af EU-landenes

nationale hvidvasktilsyn mhp. at identificere

styrker og svagheder. Arbejdet vil fortsætte i

2020.

Der er ikke nyt fsva. vejledning om administrative

sanktioner.

Forbedre

tilsynet med

hvidvask mv. og

forbedre

udvekslingen af

information

mellem de

relevante

myndigheder

Udgan

gen af

2019

Igangværende. Overvågning og analyse under 6

A) vil informere forbedringen af vejledninger vedr.

risikobaseret tilsyn.

Januar

2019

Færdiggjort. ESA’erne har sendt et fælles svar til

Kommissionen i januar 2019.

Midt

2019

Vejledning fra ESA’erne er færdig (se punkt 4 A)).

Januar

2019

Udtalelse er offentliggjort i oktober 2019.

Dele ’best

practices’ ift.

tilsyn med

hvidvask og

finde grund for

konvergens heri

under forståelse

for nationale

specificiteter i

relation til

hvidvask.

Forbedre

ESA’ernes

kapacitet til at

gøre bedre brug

af de

eksisterende

tilsynsmæssige

Udvikle programmer for

regelmæssig udveksling af

medarbejdere mellem

tilsynsmyndighederne og

potentielt med ESA’erne.

Tilsynsmyndighed

erne for hvidvask,

i samarbejde med

ESA’erne.

Midt

2019

EBA’s hvidvaskkomité har drøftet og blevet

enige

om at fremme udvekslingsprogrammer, herunder

gennem intern kommunikation.

Foretage strikse, ikke-

overlappende, evalueringer af

tilsynsmyndighederne

(prudentielle og ift. hvidvask) for

at identifiere svagheder og

bedste praksis.

ESA’erne

EBA har påbegyndt en flerårig proces med

evalueringer. EBA har færdiggjort en første

evalueringsrunde. Evalueringer vil fortsætte i

2020.

Link til EBA’s arbejdsprogram for 2020:

https://eba.europa.eu/about-us/work-programme/current-work-

programme.

Link

til holdning fra ESA’erne om hvidvaskrisici i den finansielle sektor i EU:

https://eba.europa.eu/esas-

highlight-money-laundering-and-terrorist-financing-risks-in-the-eu-financial-sector.

Side 6 af 8

Tabel 1

EU handlingsplan for initiativer 2019-20 til bekæmpelse af hvidvask, status februar 2020

Mål

kompetencer og

værktøjer

Tiltag

Ansvarlige

Tidsho

risont

Status

EBA er begyndt at give tilbagemeldinger og

vejledninger til de kompetente tilsynsmyndigheder,

som den har evalueret, mhp. at styrke deres

hvidvasktilsyn med banker mv.

Erfaringerne fra evalueringerne vil blive brugt til:

At udvikle EBA’s træningsprogrammer.

At informere tilpasning af ESA’ernes

hvidvask-vejledninger vedr. risikobaseret

tilsyn.

Igangværende.

Baseret på ovenstående

evalueringer, forøge antallet af

kurser med fokus på hvidvask

mv. tilgængelige for

tilsynsmyndighederne, samt

give tematisk vejledning til

myndighederne.

Løbende overvåge behovet

for at undersøge brud på EU-

retten fsva. hvidvask.

Gøre større brug af

EBA’s

anti-hvidvaskkomité som forum

for udveksling af synspunkter

vedr. tilsyn med og risiko ift.

hvidvask.

Fremme brugen af de

eksisterende tilsynskollegier til

at forbedre koordinationen og

informationsudveksling om

konkrete sager med hvidvask

mv. samt samspillet mellem

kollegier for prudentielt tilsyn og

tilsyn med hvidvask.

Bruge artikel 33 i ESA-

forordningerne i dets

nuværende form som juridisk

basis for at udvikle en strategi

for interaktionen med tilsyns-

myndighederne for hvidvask

mv. i tredjelande.

Færdiggjort. EBA’s hvidvaskkomité er styrket og

gjort permanent.

Igangværende. ESA’erne har i

november 2018

udgivet vejledninger der skal forbedre

samarbejdet og informationsudveksling mellem

hvidvask-myndighederne i EU.

ESA’erne offentliggjorde i december 2019 en

vejledning om samarbejde mellem prudentielle og

hvidvasktilsynsmyndigheder (se punkt 4 A)).

Igangværende.

ESA’ernes

vejledning om

samarbejde mellem prudentielle og

hvidvasktilsynsmyndigheder omhandler også

samarbejde med tredjelande (se punkt 4 A)).

Anm.:

’Hvidvask’ refererer til

både hvidvask og terrorfinansiering. Grøn: Tiltag er gennemført. Orange: Tiltag er ved at blive

gennemført. EBA: Den europæiske tilsynsmyndighed for banker, ESMA: den europæiske tilsynsmyndighed for værdipapirer og

markeder, EIOPA: den europæiske tilsynsmyndighed for forsikring og pension. EBA, ESMA og EIOPA kaldes for ESA’erne

(de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder) og omfatter alle EU-landes nationale finansielle tilsynsmyndigheder.

Kilde: Handlingsplan til bekæmpelse af hvidvask,

Kommissionen, ESA’erne og egen tilvirkning. EBA’s hjemmeside vedr. bekæmpelse

af hvidvask og terrorfinansiering:

https://eba.europa.eu/regulation-and-policy/anti-money-laundering-and-countering-

financing-terrorism.

Side 7 af 8

Bilag 2: Rådskonklusioner om bekæmpelse af hvidvask, december 2019

Rådet (ECOFIN) vedtog 5. december 2019 konklusioner om EU-landenes strate-

giske prioriteter for arbejdet med nye tiltag til at bekæmpe hvidvask. Rådskonklu-

sionerne udtrykker bl.a. følgende (prioriteret uddrag):



Punkt 7.

Potentielle reformer af EU’s rammer for bekæmpelse af hvidvask

skal udfærdiges på en dækkende måde, tage højde for seneste ændringer af

hvidvaskreglerne

og tiltag som led i EU’s

hvidvaskhandlingsplan samt tage

højde for de forskellige kompetente myndigheders rolle i hvidvaskbekæm-

pelse, under hensyn til det indre marked, finansiel stabilitet og sikkerhed i EU.

Punkt 16.

Kommissionen opfordres til som en prioritet at analysere mulige

restriktioner i de nuværende hvidvaskregler fsva. effektiv informationsud-

veksling og samarbejde mellem alle relevante kompetente myndigheder vedr.

hvidvask som følge af den nuværende lovgivning. Kommissionen anmodes

om, hvis relevant, at fremsætte forslag til at ændre lovgivningen.

Punkt 17.

Kommissionen opfordres til at overveje muligheden for at etablere

en mekanisme, der skal koordinere og understøtte finansielle efterretningsen-

heders (FIU’s) grænseoverskridende arbejde,

herunder gennem strategisk

samarbejde og fælles analyser.

Punkt 18.

Kommissionen anmodes om at se på mulighederne for yderligere

at styrke EU’s hvidvaskregler, herunder hvorvidt nogle aspekter af hvidvask-

direktivet bedre kan adresseres i en forordning, samt ved at se på muligheder

og udfordringer ved at bruge teknologisk innovation i hvidvaskbekæmpelse.

Kommissionen anmodes om at prioritere den finansielle sektor, men også

overveje yderligere styrkelser af rammerne for dele af den ikke-finansielle sek-

tor, under hensyn til effekter af gennemførelsen af nylig vedtaget lovgivning.

Punkt 19.

Kommissionen anmodes om at se på forskellige alternativer til at

sikre et konsistent hvidvasktilsyn af høj kvalitet i hele EU, med særlig fokus

på robust og effektiv efterlevelse af lovgivningen, også når grænseoverskri-

dende aspekter og samarbejde mellem myndigheder er involveret.

Punkt 20.

Kommissionen anmodes om særligt at iværksætte en undersøgelse

af mulighederne, fordele og ulemper ved at tildele visse ansvarsområder og

kompetencer til en EU-myndighed på hvidvaskområdet med en uafhængig

struktur og direkte beføjelser overfor visse forpligtede enheder udvalgt af

EU-myndigheden baseret på en risikobaseret tilgang, under hensyn til græn-

seoverskridende aspekter. Hvis relevant, og baseret på en grundig konse-

kvensanalyse, anmodes Kommissionen om at fremsætte forslag herom paral-

lelt med bestræbelser på at opnå en højere grad af harmonisering gennem en

regulering.

Punkt 21.

Kommissionen anmodes om at arbejde på de i konklusionerne

beskrevne tiltag i tæt koordination med EU-landene og give en status hvert

halve år, første gang i juni 2020.



Side 8 af 8

Bilag 3: 4. og 5. hvidvaskdirektiv

Med

4. hvidvaskdirektiv

har man:



Gjort tilgangen til bekæmpelsen af hvidvask mere

risikobaseret,

dvs. at myn-

digheder og virksomheder prioriteter ressourcer og tilsyn, hvor risikoen for

hvidvask anses for at være størst.



Formaliseret adgangen til, at man på tværs af EU-landene udveksler oplysninger

og samarbejder om bekæmpelsen af hvidvask. Det kan fx ske gennem oprettelse

af såkaldte

hvidvasktilsynskollegier

for finansielle virksomheder. Her kan

bl.a. de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder for finansielle virksomheder med

aktiviteter i tre eller flere lande og EBA udveksle oplysninger og dele erfaringer

om den pågældende virksomhed. Det er som udgangspunkt frivilligt for hvid-

vasktilsynsmyndigheden i EU-landet, hvor virksomheden har hovedsæde, om

man vil etablere et hvidvasktilsynskollegium.



Etableret en forpligtelse til at udarbejde en

EU-sortliste

over højrisikotredje-

lande, ligesom der bliver stillet krav om et nationalt register med oplysninger

om reelle ejere af selskaber.

Med

5. hvidvaskdirektiv

styrkes hvidvaskreglerne på følgende områder:



Udvidelse af hvidvaskreglerne til i højere grad at omfatte

forudbetalte (ano-

nyme) betalingskort.



Udvidelse af hvidvaskreglerne til at omfatte udbydere af

virtuelle valutaer

(fx

Bitcoins) samt kunsthandlere.



Minimumsharmonisering af

skærpede kundekendskabsprocedurer,

som

banker mv. skal udføre over for kunder fra højrisikojurisdiktioner.



Krav om at EU-landene hver især skal have et

betalingskonti

og krav om at informationen i disse registre udveksles med an-

dre EU-lande.



Styrkelse af EU-landenes

nationale finansielle efterretningsmyndigheder

(FIU’er),

herunder give dem mulighed for at hente informationer direkte fra

banker mv.



Udveksling af information og offentlighed om reelle ejere

af selskaber,

fonde (trusts) mv.