ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 16/1-20 om Ecofin-rådmødet den 21/1-20, jf. ERU alm. del

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

20. januar 2020

Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 72 (Alm. del) af 16.

januar 2020 stillet efter ønske fra Lars Christian Lilleholt (formand)

Spørgsmål

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 16/1-20 om Ecofin-

rådmødet den 21/1-20, jf. ERU alm. del - samrådsspm. I?

Svar

Finansministerens talepapir er vedlagt som bilag 1.

Det bemærkes, at det talte ord gælder.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 16/1-20 om Ecofin-rådmødet den 21/1-20, jf. ERU alm. del - samrådsspm. I, til finansministeren

Side 2 af 4

Bilag 1: Finansministerens talepapir til samråd i Erhvervsudvalget 16/1-20

Tak for denne mulighed for at orientere udvalget om de relevante sager på det

kommende ECOFIN-møde 21. januar. Jeg vil redegøre for de tre sager, som er

uddybet i notatet til udvalget.

Det kroatiske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram

Det kroatiske formandskab skal præsentere sit arbejdsprogram for ECOFIN. Pro-

grammet omfatter årlige temaer som det europæiske semester samt allerede igang-

satte initiativer, og ventes udvidet i takt med udspil fra den nye Kommission.

Den nye Kommission har stort fokus på

klima og bæredygtighed.

Det vil også

blive afspejlet i drøftelserne i ECOFIN, der har planlagt løbende at behandle kli-

maspørgsmål.

De seneste års arbejde med at styrke den

økonomiske og monetære union

(ØMU’en) vil fortsat fylde meget. De løbende drøftelser finder sted i

den udvidede

eurogruppe

for alle EU-lande (undtagen UK), mens man på de almindelige rådsmø-

der i ECOFIN ventes at gøre status forud for eurotopmøderne og desuden be-

handler de formelle lovforslag.

Det største tema vil fortsat være

styrkelse af bankunionen.

Under denne overskrift

drøftes dels yderligere tiltag til at styrke bankernes robusthed, som generelt gælder

for alle EU-lande, og dels en fælles forsikringsordning på tværs af indskydergaran-

tierne i landene i bankunionen.

På

det finansielle område

vil der

–

udover bankunionen

–

være fokus på at

styrke indsatsen for at bekæmpe hvidvask. Rådet ventes blandt andet at følge op

på konklusioner vedtaget i december 2019 om strategiske prioriteter for nye tiltag

på hvidvaskområdet, herunder en mulig ny EU-tilsynsmyndighed og yderligere

harmonisering af reglerne på hvidvaskområdet.

Formandskabet ventes også at prioritere arbejdet med dybere og mere effektive og

integrerede kapitalmarkeder i Europa (’kapitalmarkedsunionen’), der skal under-

støtte stærk og stabil vækst på tværs af EU-landene.

Kommissionen ventes derudover at fremsætte et forslag til, hvordan de seneste

standarder fra Basel-komitéen skal indføres som nye kapitalkrav i EU-lovgivnin-

gen. Vi ved ikke, hvornår Kommissionens Basel-forslag kommer, men Rådet vil

muligvis drøfte emnet til juni.

Side 3 af 4

Disse Basel-standarder indeholder bl.a. et såkaldt kapitalgulv, der skal sikre et mi-

nimum af kapital i institutter, som benytter egne interne modeller til at opgøre de-

res risiko og dermed kapitalkrav. Standarderne, og særligt kapitalgulvet, vil få stor

betydning for danske penge- og realkreditinstitutter. Fra dansk side arbejder vi lø-

bende for at varetage vores interesser i denne sag. Vi vil også vende tilbage til sa-

gen her i udvalget, når det bliver relevant.

(Det kroatiske formandskab vil derudover bl.a. arbejde videre på en række

skatte-

sager,

som jeg umiddelbart ikke vil komme nærmere ind på her i udvalget.)

De økonomiske og finansielle aspekter af Den Europæiske Grønne Pagt

ECOFIN skal have en første drøftelse af Den Europæiske Grønne Pagt (”Euro-

pean Green Deal”).

Drøftelsen ventes at fokusere på de centrale aspekter af pagten

samt de økonomiske og finansielle elementer.

Kommissionen fremlagde sin meddelelse om den Grønne Pagt før DER inden

jul. Meddelelsen har karakter af en arbejdsplan, der annoncerer en række initiati-

ver, som vil blive fremlagt i de kommende måneder og år, og som vil blive drøftet

i forskellige rådsformationer.

Håndtering af klimakrisen er som bekendt en mærkesag for regeringen. Kommis-

sionens udspil til den Grønne Pagt ligger overordnet på linje med prioriteterne for

regeringen, der naturligvis vil trække arbejdet i en ambitiøs retning.

Vi er fx positive over for, at Kommissionen til marts vil foreslå en

europæisk kli-

malov,

der forpligter EU til at opnå klimaneutralitet i 2050. Det er et vigtigt skridt

mod en bæredygtig økonomi, og det sender et vigtigt signal til resten af verden,

når EU (der samlet set er verdens største økonomi) sætter sådanne ambitiøse kli-

mamål.

Vi er også positive over for, at Kommissionen til sommer vil fremlægge en plan,

hvor

CO2-reduktionsmålene

for 2030 øges fra de nuværende 40 pct. til 50-55

pct. ift. 1990. Regeringen vil naturligvis arbejde for et mål, der er så ambitiøst som

muligt.

Derudover er det positivt, at den Grønne Pagt lægger op til en lang række udspil,

der kan medvirke til at opfylde målsætningerne. På ECOFIN’s område gælder det

bl.a. en kommende reform af

energibeskatningsdirektivet.

Det gælder også en

ny strategi for

bæredygtig finansiering,

der bygger videre på det hidtidige ar-

bejde med at understøtte, at den private sektor investerer bæredygtigt. Og det gæl-

der en

investeringsplan

for et bæredygtigt Europa.

Investeringsplanen for et bæredygtigt Europa er netop blevet fremlagt. Investe-

ringsplanen skal fremme mobilisering af offentlige og private midler i bæredygtige

investeringer over det næste årti for 1000 milliarder euro. Det skal ske ved hjælp

Side 4 af 4

af eksisterende og nye EU-fonde og finansieringsinstrumenter samt den Europæi-

ske Investeringsbank.

Den grønne pagt er

central for EU’s arbejde med den grønne omstilling i de kom-

mende år, og ECOFIN vil spille en aktiv rolle i dette arbejde og bidrage til, at om-

stillingen bliver gennemført på en måde, som er omkostningseffektiv og går hånd

i hånd med en sund økonomi. Fra regeringens side vil vi gøre hvad vi kan for at

sikre høje ambitioner og tilsvarende resultater i dette arbejde.

Vi vil vende tilbage til de konkrete tiltag her i udvalget i takt med, at de bliver

fremlagt og i takt med at de bliver drøftet på ECOFIN.

Kommissionens strategi for bæredygtig vækst mv.

ECOFIN skal endelig have årets første drøftelse i det europæiske semester, dvs.

rammen for samarbejdet om den økonomiske politik.

På det kommende rådsmøde skal ECOFIN have en drøftelse af Kommissionens

årlige strategi for bæredygtig vækst, bud på anbefalinger til euroområdet som hel-

hed og varslingsrapport om makroøkonomiske ubalancer for 2020.

(Det europæiske semester behandles i tre årlige fælles samråd for Europaudvalget

og Finansudvalget)

Strategien for bæredygtig

vækst erstatter den tidligere årlige ”vækstundersøgelse”

og indleder det europæiske semester. Strategiens prioriteter for det økonomiske

samarbejde i 2020 er 1) bæredygtighed, 2) produktivitet, 3) social retfærdighed og

4) makroøkonomisk stabilitet. Kommissionen har dermed i år styrket fokus på kli-

madagsordenen i det europæiske semester.

Anbefalingerne til euroområdet som helhed har også fået et øget fokus på klima

og den grønne omstilling. Derudover lægger anbefalingerne fortsat vægt på vel-

kendte temaer såsom tiltag til fremme af produktivitet, beskæftigelse, uddannelse

og sund finanspolitik.

Varslingsrapporten udpeger de lande, hvor der vurderes at være risiko for makro-

økonomiske ubalancer. Dette samarbejde har til formål at forebygge ubalancer og

håndtere dem, hvis de alligevel opstår.

Der ses blandt andet på høje niveauer af privat og offentlig gæld, konkurrence-

evne og betalingsbalance, gæld og huspriser, samt svagheder i banksektoren.

EU-landene ventes generelt at støtte vurderingerne og prioriteterne. På rådsmødet

18. februar skal der vedtages konklusioner om rapporterne og anbefalingerne til

euroområdet. Og til sommer skal ECOFIN så behandle Kommissionens nye bud

på anbefalinger til alle de enkelte EU-lande.