Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
6. februar 2020
Besvarelse af spørgsmål 70 alm. del stillet af udvalget den 15. januar
2020 efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Spørgsmål:
Vil ministeren oversende en kopi af den samfundskontrakt, ministeren bl.a.
har omtalt i relation til virksomheder i sin indsættelsestale den 27. juni
2019, på Twitter den 10. december 2019 og i forbindelse med præsentatio-
nen af vækstplanen for handel og logistik den 9. januar 2020?
Svar:
Det kommer bag på mig, at spørgeren, der ellers slår mig som velfunderet
i politisk teori, ikke er bekendt med
samfundskontrakten
som et analytisk
og sprogligt redskab.
Jeg har heldigvis ikke indtryk af, at andre har misforstået, hvad jeg mener,
når jeg taler om samfundskontrakten.
Det er dog vigtigt for mig, at der ikke hersker tvivl om, hvad jeg mener, når
jeg refererer til samfundskontrakten. Jeg vil derfor gerne én gang for alle
slå fast, at begrebet samfundskontrakten ikke dækker over en nedskrevet,
juridisk kontrakt, men over de normer og værdier, samfundet bygges op
omkring.
For regeringens erhvervspolitik betyder det, at vi ser erhvervspolitikken
som en del af en større helhed, hvor den private og offentlige sektor er hin-
andens forudsætninger. Samfundskontrakten mellem staten og erhvervsli-
vet indebærer derfor, at staten stiller gode rammevilkår til rådighed for er-
hvervslivet, som bevirker, at virksomhederne kan koncentrere sig om for-
retningen. En velfungerende offentlig sektor og et ordentligt arbejdsmarked
er således med til at skabe et godt erhvervsklima.
Til gengæld har vi tillid til, at erhvervslivet ikke kun bidrager til samfundet
ved at respektere og overholder de regler, vi har i samfundet, men også
bidrager til samfundet i bredere forstand. Eksempelvis ved at indføre nye
normer og værdier for etisk forretningsførelse eller bæredygtighed, vi som
samfund både kan drage nytte og være stolte af, og som jeg tror på, at virk-
somhederne kan opnå internationale konkurrencefordele ved at leve op til.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk