ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 67: MFU spm. om de juridiske sanktionsmuligheder over for virksomheder, der har solgt kreditter på et falsk grundlag, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt

Erhvervsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

26. februar 2019

J nr.

2020-637

Erhvervsudvalget har i brev af 8. januar 2020 stillet mig følgende spørgsmål 67

alm. del, som jeg hermed besvarer endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

ikkemedlem af udvalget Mai Villadsen (EL).

Spørgsmål 67

Ministeren bedes redegøre for de juridiske sanktionsmuligheder over for

virksomheder, der har solgt kreditter på et falsk grundlag.

Svar

Salg af klimakreditter på det frivillige marked er ikke reguleret i lovgivning, som

hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressortområde. Erhvervsmi-

nisteriet og Justitsministeriet har bidraget med redegørelse for generelle juridiske

sanktionsmuligheder, som kan gøre sig gældende over for denne type virksomhe-

der.

Erhvervsministeriet kan oplyse, at virksomheders salg af CO2-kreditter kan være

omfattet af markedsføringsloven, der indeholder et forbud mod vildledende mar-

kedsføring. En erhvervsdrivende vil kunne ifalde et ansvar for overtrædelse af mar-

kedsføringslovens vildledningsbestemmelser, hvis den erhvervsdrivende vidste

eller efter omstændighederne burde vide, at der var tale om et falsk grundlag for

CO2-kreditterne. Det vil således bero på en vurdering af, om der er noget at be-

brejde den erhvervsdrivende, herunder om den erhvervsdrivende burde have un-

dersøgt forholdet nærmere. Overtrædelse af vildledningsforbuddet straffes med

bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Der henvises i øvrigt til erhvervsministerens besvarelse af Erhvervsudvalgets

spørgsmål 68 alm. del stillet den 8. januar 2020.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Rigsadvokaten,

som har oplyst følgende:

”1.

Virksomheder, der sælger kreditter på et falsk grundlag, vil efter

omstændighederne kunne straffes for bedrageri efter straffelovens §

279.

Det fremgår af straffelovens § 279, at for bedrageri straffes den, som,

for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved rets-

stridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2809

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 67: MFU spm. om de juridiske sanktionsmuligheder over for virksomheder, der har solgt kreditter på et falsk grundlag, til klima-, energi- og forsyningsministeren

en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne

eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et

formuetab.

Der er f.eks. tale om bedrageri, hvis en køber vildledes til at betale for

en vare, som ikke eksisterer, og køberen derved lider et økonomisk

tab samtidig med, at sælgeren opnår en økonomisk vinding.

Hvilken bestemmelse i straffeloven forholdet henføres under vil altid

afhænge af sagens konkrete omstændigheder.

Juridiske personer kan i medfør af straffelovens § 306 straffes for alle

overtrædelser af straffeloven. Det fremgår af forarbejderne til bestem-

melsen, at det navnlig vil være de straffelovsovertrædelser, der begås

for at skaffe den juridiske person vinding, som i praksis vil give anled-

ning til et strafansvar for den juridiske person. Som eksempler på så-

danne overtrædelser, der kan begås inden for virksomheden, og som

derfor kan pådrage den juridiske person strafansvar, nævnes i forar-

bejderne bl.a. bedrageri.

I straffelovens § 27 fastsættes de nærmere betingelser for juridiske

personers strafansvar. Efter bestemmelsen forudsætter strafansvar for

en juridisk person, at der inden for dens virksomhed er begået en

overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere personer knyttet til den

juridiske person eller den juridiske person som sådan.

Det bemærkes, at det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 306,

at strafansvar for den juridiske person ikke udelukker et individuelt

strafansvar for den person, der forsætligt har overtrådt de pågældende

straffelovsbestemmelser. Det forudsættes, at der i almindelighed også

gøres strafansvar gældende mod de pågældende enkeltpersoner.

Juridiske personer kan alene straffes med bøde. Den almindelige be-

stemmelse om strafudmåling i straffelovens § 80 finder også anven-

delse ved udmåling af bøder til juridiske personer. Der skal således

ved straffens fastsættelse bl.a. lægges vægt på lovovertrædelsens

grovhed.

Det fremgår endvidere udtrykkeligt af straffelovens § 51, stk. 3, at der

inden for de grænser, som hensynet til lovovertrædelsens beskaffen-

hed og de i straffelovens § 80 nævnte omstændigheder tillader, skal

tages særligt hensyn til den skyldiges betalingsevne og til den opnåe-

de eller tilsigtede fortjeneste eller besparelse. I praksis udmåles bøden

således navnlig under hensyntagen til den juridiske persons økonomi-

ske forhold og den økonomiske fordel, som overtrædelsen har indebå-

ret for den juridiske person. Det vil derfor i almindelighed påvirke straf-

udmålingen om strafsubjektet er en enkeltperson, eller om der er tale

om en juridisk person, herunder om det er en mindre eller større juri-

disk person.

Der er ingen øvre grænse for størrelsen af bøder for juridiske perso-

ner.

Side

2/3

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen foretaget høring af politi-

kredsene, de regionale statsadvokater og Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), der har oplyst, at de

ikke umiddelbart har kendskab til konkrete straffesager omhandlende

salg af klimakreditter på et falsk grundlag.”

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

3/3