Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2264570_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. oktober 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 519 alm. del stillet af udvalget den 17. septem-
ber 2020 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V), Anni Matthie-
sen (V) og Birgitte Bergman (KF)
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser som følge af
forslaget om at reducere udlejningen af sommerhusene, så perioden ikke
overstiger 35 uger jf.
”Vejledning
om udlejning af sommerhuse m.v.” af
september. Herunder bedes ministeren redegøre for den forventede udvik-
ling i antallet af turister og arbejdspladser samt de samfundsøkonomiske
konsekvenser som følge af ændringen.
Svar:
Jeg har forelagt Erhvervsstyrelsen spørgsmålet, som oplyser følgende:
”Erhvervsstyrelsens
udkast til vejledning for udlejning af sommerhuse, der
har været i høring fra d. 9. september 2020 til d. 8. oktober 2020, er udar-
bejdet i henhold til reglerne og praksis efter sommerhusloven. I vejlednin-
gen foreslås en række konkrete formodningsregler for, hvornår Erhvervs-
styrelsen i almindelighed ikke vil vurdere en udlejning af et eller flere som-
merhuse som erhvervsmæssig, og hvornår styrelsen vil vurdere, at udlej-
ningen får en erhvervsmæssig karakter.
Det er ikke Erhvervsstyrelsens vurdering, at der i udkast til vejledning æn-
dres på de kriterier, der efter sommerhusloven og praksis kan inddrages i
konkrete tilsynssager. Derfor har Erhvervsstyrelsen ikke mulighed for at
belyse udviklingen i antal turister og arbejdspladser, eller samfundsøkono-
miske konsekvenser som følge af vejledningen.
Erhvervsstyrelsen kan dog oplyse, at der ifølge oplysninger fra Danmarks
Statistik på landsplan udlejes ca. 39.600 sommerhuse. Husene udlejes bl.a.
i gennemsnit i 17,5 uge årligt, hvilket svarer til halvdelen af den vejledende
udlejningsgrænse på 35 uger, som fremgår af Erhvervsstyrelsens udkast til
vejledning om udlejning af sommerhuse m.v.
Særligt for så vidt angår meget store sommerhuse på 6-7 værelser eller
flere, estimerer styrelsen på baggrund af oplysninger fra Dansk Erhverv, at
der på landsplan udlejes ca. 1.100 af sådanne sommerhuse og at den gen-
nemsnitlige udlejningsperiode for disse huse er ca. 32 uger om året.”
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 563: MFU spm. om, med henvisning til Udkast til Vejledning om udlejning af sommerhuse m.v. af september 2020, hvad er baggrunden for forslaget m.m., til erhvervsministeren
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2