ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 561: Spm., om at oversende uddybende notater til udvalget vedr. følgende punkter: a) Handlingsplanen for detailbetalinger b) Redegørelse for indholdet af og konsekvenser af forslaget om kryptoaktiver c) Forslaget om digital operationel robusthed af den finansielle sektor (cyberrobusthed), til finansministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

29. oktober 2020

Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 561 (Alm. del) af 2.

oktober 2020 stillet af Anni Matthiesen (formand) på udvalgets

vegnes

Spørgsmål

Med henvisning til samrådet den 30. september 2020 om ERU alm. del

–

samråds-

spørgsmål Ø (Ecofin-rådsmødet den 6. oktober 2020) bedes ministeren oversende

uddybende notater til udvalget vedr. følgende punkter:

a) Handlingsplanen for detailbetalinger, herunder hvordan denne spiller sammen

med det nordiske samarbejde om at skabe fælles betalingsinfrastruktur.

b) Redegørelse for indholdet af og konsekvenser af forslaget om kryptoaktiver, her-

under beskatningsmæssige aspekter, og hvilke konsekvenser forslaget vil få dels på

EU-niveau, dels for Danmark.

c) Forslaget om digital operationel robusthed af den finansielle sektor (cyberro-

busthed), herunder redegøre for, om Danmark i forhold til forslaget er forud ved-

rørende national robusthed, eller om der med forslaget vil ske en yderligere styrkelse

af Danmarks cyberrobusthed

–

og i så fald på hvilke områder.

Svar

Kommissionen præsenterede 24. september 2020 sin pakke for digital finansiering

bestående af:

Handlingsplan for digitalisering af finansielle tjenester

Handlingsplan for detailbetalinger

Forslag om regulering af kryptoaktiver

Forslag om digital operationel robusthed (cyberrobusthed)

Spørgsmålene a)-c) berører særligt punkterne 2)-4), der er nærmere redegjort for i

det følgende.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 561: Spm., om at oversende uddybende notater til udvalget vedr. følgende punkter: a) Handlingsplanen for detailbetalinger b) Redegørelse for indholdet af og konsekvenser af forslaget om kryptoaktiver c) Forslaget om digital operationel robusthed af den finansielle sektor (cyberrobusthed), til finansministeren

Side 2 af 6

Begge handlingsplaner er derudover beskrevet i grund- og nærhedsnotater over-

sendt til Folketinget. For de to forslag i Kommissionens pakke udarbejdes der ak-

tuelt grund- og nærhedsnotater

a) Handlingsplanen for detailbetalinger

Handlingsplanen skal medvirke til, at borgere og virksomheder i EU-landene kan

opnå gavn af et bredt udvalg af digitale betalingsløsninger af høj kvalitet og til lave

omkostninger. Handlingsplanen skal understøtte gode rammevilkår for innovation

og konkurrence på betalingsområdet, hvilket Kommissionen anser som værende

kritisk for europæisk økonomi. En bedre infrastruktur for betalinger kan ifølge

Kommissionen også styrke EU-landenes uafhængighed ift. tredjelande (autonomi).

Kommissionen fokuserer særligt på at fremme såkaldte

straksbetalinger (”instant

payments”) på tværs af EU, hvor betalinger kan gennemføres på alle tidspunkter og

hurtigt er i hænde på modtageren, fx som det typisk kendes fra MobilePay i Dan-

mark. Kommissionen lægger bl.a. op til, at der stilles krav til finansielle virksomhe-

der om at sikre løsninger for straksbetalinger.

Derudover vil Kommissionen gennemgå reglerne for forbrugerbeskyttelse på om-

rådet. Kommissionen vil bl.a. undersøge mulighederne for en EU-mærkningsord-

ning for paneuropæiske betalingsløsninger og en EU-standard for kontaktløse be-

talinger (dvs. betalinger, fx med kort, som ikke kræver fysisk kontakt mellem for-

bruger og den fysiske betalingsmodtager, hvilket allerede er udbredt i Danmark).

Sammen med Den Europæiske Centralbank (ECB) vil Kommissionen derudover

undersøge muligheden for at indføre en såkaldt ”digital euro”, også kaldet digital

centralbanksvaluta (”Central Bank Digital Valuta”

–

CBCD). En digital euro er

tænkt som et elektronisk alternativ til kontanter med det formål at give forbrugere

mulighed for at foretage betalinger via centralbanker og uden involvering af almin-

delige banker. Formålet er at udbrede brugen af elektroniske betalinger, ligesom

digitale euro vurderes at kunne styrke brugen af euroen som valuta internationalt.

Kommissionen vil også undersøge, om flere virksomheder skal omfattes af allerede

eksisterende EU-regler på betalingsområdet, fx underleverandører. Kommissio-

nens overvejelser vil skulle fremsættes i konkrete lovforslag.

Handlingsplanen bygger på allerede eksisterende EU-lovgivning,

herunder EU’s be-

talingstjenestedirektiv (”Payment Services Directive” –

PSD2) og EU-forordningen

om fælles euro-betalingsområde

(”Single Euro Payments Area” –

SEPA).

En række af de nordiske landes banker har allerede igangsat et samarbejde (kaldet

P27), der skal sikre en nordisk betalingsinfrastruktur, som giver mulighed for pan-

nordiske straksbetalinger. P27 har planlagt, at den første straksbetaling skal gen-

nemføres via infrastrukturen i 2021. Deltagerne i samarbejdet har endvidere udgivet

en hensigtserklæring om, at P27-infrastrukturen skal kunne fungere i sammenhæng

med det nuværende fælles euro-betalingsområde (SEPA). Hvis P27-samarbejdet

Side 3 af 6

forløber som planlagt, vil detailbetalinger mellem nordiske lande og internt i de

nordiske lande i høj grad blive baseret på straksbetalinger som standard.

Den fremsatte handlingsplan er derudover beskrevet i grund- og nærhedsnotat

oversendt til Folketinget, herunder høring af handlingsplanen blandt danske inte-

resseorganisationer og andre høringsparter.

b) Forslaget om regulering af kryptoaktiver

Forslaget består af en forordning, som har til formål at regulere og fremme kon-

trolleret brug af kryptoaktiver under hensyn til finansiel stabilitet og forbrugerbe-

skyttelse. Forslaget skal vedtages af både Rådet og Europa-Parlamentet. Et eksem-

pel på kryptoaktiver er virtuelle valutaer, bl.a. Facebooks Libra. De bliver med for-

slaget omfattet af EU-lovgivning.

Kryptoaktiver er særligt kendetegnet ved deres decentralisering, fx ved at de handles

uden om eksisterende finansielle aktører, fx banker og traditionelle børser. Decen-

traliseringen udfordrer investorbeskyttelsen og den nuværende finansielle EU-regu-

lering, der ikke er indrettet til at håndtere kryptoaktiver. Kommissionen vurderer,

at kryptoaktiver og deres underliggende teknologier indebærer betydelige mulighe-

der for at udvikle finansielle produkter og tjenester til gavn for borgere og virksom-

heder i EU-landene, men at kryptoaktiver også er forbundet med betydelige risici,

hvis området forbliver ureguleret.

Kommissionens forslag indebærer, at udbydere af kryptoaktiver skal have fysisk

tilstedeværelse og have tilladelse af en national tilsynsmyndighed i et EU-land, hvor-

efter en udbyder vil kunne udbyde et kryptoaktiv i alle EU-lande uden yderligere

tilladelse (”EU passport”). Udbydere vil skulle efterleve kapitalkrav, standarder om

organisering (”governance”), og de vil skulle adskille egne midler fra deres kunders

midler samt efterleve krav til deres IT-systemer for at undgå cybertyveri og -angreb.

Hvis der er tale om et signifikant kryptoaktiv vil tilsynet skulle føres af den europæ-

iske banktilsynsmyndighed, EBA. Kriterierne for hvornår et kryptoaktiv er signifi-

kant fastsættes senere af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter, hvori en

række minimumskriterier vil blive specificeret.

Forslaget sigter også på at undgå markedsmisbrug med kryptoaktiver, herunder in-

siderhandel (hvor en person med ikke-offentliggjort viden relevant for værdien af

et aktiv opnår personlig vinding heraf). Kommissionen foreslår et øvelsesregime, et

såkaldt pilotregime, hvor udbydere af kryptoaktiver i en periode kan teste deres

produkter under særlige lovgivningsmæssige rammer.

Forslaget vurderes i øjeblikket nærmere i forbindelse med udarbejdelse af grund-

og nærhedsnotat, herunder mhp. at afklare konsekvenser for dansk lovgivning, samt

statsfinansielle, erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser af

forslaget.

Side 4 af 6

c) Forslaget om digital operationel robusthed (cyberrobusthed)

Forslaget har til formål at styrke EU-landenes finansielle sektorers digitale operati-

onelle modstandsdygtighed (cyberrobusthed) og specificerer krav til tilsyn og over-

vågning af bl.a. udbydere af it-drift mv.

Forslaget består af en forordning, der indeholder de materielle regler om operatio-

nel modstandsdygtighed og et direktiv, der indeholder ændringer af de forskellige

retsakter, som gælder for de enkelte virksomhedstyper.

Den foreslåede forordning omfatter næsten hele den finansielle sektor, dels ud fra

et ønske om at skabe et ensartet tilsyn med sektorens cyberrisici. Derudover er de

cyberkriminelle og andre fjendtlige cyberaktører ofte gode til metodisk at lokalisere

de svage led i processer, der gør det muligt at angribe it-infrastrukturer (fx for at

opnå adgang til databaser eller at sætte et it-system ud af drift).

Lovgivningsmæssigt er området allerede berørt af

EU’s net-

og informationsdirek-

tiv, der har til formål at styrke cybersikkerheden bredt i EU-landene. Til sammen-

ligning har forslaget om digital operationel robusthed til formål at adressere de mere

specifikke hensyn til den nationale sikkerhed, som cyberrisici i den finansielle sektor

særligt kan påvirke.

Forslaget indeholder detaljerede regler om styring, herunder it-risikostyring, sikker-

hedstest, hændelsesrapportering, beredskaber, leverandørstyring og et fællestilsyn

med kritiske tredjepartsleverandører vedr. it-drift.

En væsentlig ny kategori af tredjepartsudbydere af it-drift er cloud-udbydere, som

leverer it-platforme, databaser, software og lign. gennem internettet (fx til håndte-

ring af kundedata). Cloud-udbydere i den finansielle sektor er bl.a. virksomhederne

Microsoft, Amazon og IBM, der alle har meget store markedsandele i EU. Cloud-

udbydernes fremkomst i den europæiske finansielle sektor har været en væsentlig

motivation for at regulere vigtige (kritiske) tredjepartsudbydere. Regelsættet ventes

også at omfatte cloud-udbydere såsom Google, Oracle og Salesforce samt de kine-

siske udbydere Alibaba og Huawei, i det omfang disse vil blive anset for at være

kritiske leverandører på europæisk niveau.

En udfordring er aktuelt, at markedet for cloud-løsninger er koncentreret på få ud-

bydere med store markedsandele, hvilket betyder, at cyberangreb på cloud-plat-

forme kan få en systemisk betydning for den finansielle sektor. Samtidig er de mar-

kedsledende cloud-udbydere alle hjemmehørende uden for EU, hvilket er en yder-

ligere tilsynsmæssig udfordring, fordi det kræver samarbejde med tilsynsmyndighe-

derne i cloud-udbyderens hjemland. Cloud-udbyderne er hver især ofte så store, at

det selv for de største europæiske banker kan være vanskeligt at opnå en tilstrække-

lig grad af kontrol med leverandørens it-risici. Dette har betydet, at fordelen ved

direkte tilsyn med leverandører også er blevet tydelig på europæisk niveau.

Side 5 af 6

Danmark har i mange år haft en national ordning for direkte tilsyn med kritiske it-

leverandører i den finansielle sektor. Det direkte tilsyn med de største it-leverandø-

rer indebærer en væsentlig administrativ lettelse både for de små og mellemstore

danske finansielle virksomheder og for Finanstilsynet, idet ordningen sparer begge

parter for et betydeligt ressourceforbrug, der ellers er forbundet med et detaljeret

tilsyn med de mindre finansielle virksomheders styring af deres større leverandører.

Kommissionens forslag indebærer en ordning, hvor der sikres et direkte tilsyn med

store tredjepartsudbydere på europæisk niveau, dvs. en af de tre eksisterende EU-

tilsyn, ESA’erne.

Ordningen med direkte tilsyn af tredjepartsudbyderen er derfor

sammenlignelig med tilgangen i det danske tilsyn. Et fælleseuropæisk tilsyn med

kritiske tredjepartsudbydere vil kunne styrke og forenkle tilsynet med de finansielle

virksomheder, der benytter store cloud-udbydere (Microsoft, Amazon, IBM, mv.),

og forslaget kan derved lette væsentlige administrative byrder for både den finan-

sielle sektor samt de nationale tilsynsmyndigheder (herunder Finanstilsynet). For-

slaget indebærer dog ikke en ændring af tilsynet med de danske fælles datacentraler,

der ikke anses for at være kritiske leverandører på EU niveau. Det fremgår af for-

slaget, at tilsyn med nationalt kritiske leverandører fastsættes af medlemsstaterne

selv, og den danske tilsynsordning på dette område vil derfor fortsætte som hidtil.

I Danmark er der tillige tilsyn med den fælles betalingsinfrastruktur, som svarer til

it-tilsynet med de fælles datacentraler. Den fælles betalingsinfrastruktur har en me-

get væsentlig, central og systemisk betydning for den finansielle sektor og for hele

samfundet, hvilket især er tydeligt i lande som Danmark, hvor almindelige betalinger

mellem borgere og virksomheder i vid udstrækning er elektroniske. Et alvorligt ned-

brud i betalingsinfrastrukturen vil i yderste konsekvens betyde, at de fleste betalin-

ger ikke kan finde sted. Tilsyn med betalingsinfrastrukturer er imidlertid ikke med-

taget i det nuværende forslag til forordningen, men ventes at være et tema i de kom-

mende forhandlinger, bl.a. fordi det forventes at betalingsinfrastrukturen i flere

lande (inkl. Danmark) i fremtiden kan komme i udenlandsk ejerskab.

Samlet set vurderes Kommissionens forslag at styrke cyberrobustheden i Danmark,

hvilket særligt skyldes det foreslåede fællestilsyn af store tredjepartsudbydere. Fæl-

lestilsynet ventes at bidrage til et mere effektivt tilsyn, og det ventes bedre at kunne

modvirke at tredjepartsudbyderne kan omgå tilsyn ved at placere sig i lande med

mindre restriktive tilgange. Derudover vurderes det, at oprettelsen af et fællestilsyn

med cloud-udbydere vil kunne frigøre ressourcer hos den finansielle sektor samt de

nationale tilsynsmyndigheder.

Forslaget vurderes i øjeblikket nærmere i forbindelse med udarbejdelse af grund-

og nærhedsnotat, herunder mhp. at afklare konsekvenser for dansk lovgivning,

statsfinanser, erhvervsøkonomi samt samfundsøkonomi.

Side 6 af 6

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister