ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 557: Spm. om talepapir fra samrådet den 30/9-20 om de sager på Ecofin-rådsmødet den 5.-6. oktober 2020, som er relevante for udvalgets sagsområde, til finansministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

2. oktober 2020

Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 557 (Alm. del) af 30.

september 2020 stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (formand)

Spørgsmål

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 30. september 2020

om de sager på Ecofin-rådsmødet den 5.-6. oktober 2020, som er relevante for

udvalgets sagsområde, jf. ERU alm. del - samrådsspm. Ø?

Svar

Finansministerens talepapir er vedlagt som bilag 1.

Det bemærkes, at det talte ord gælder.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 557: Spm. om talepapir fra samrådet den 30/9-20 om de sager på Ecofin-rådsmødet den 5.-6. oktober 2020, som er relevante for udvalgets sagsområde, til finansministeren

Side 2 af 6

Bilag 1

Tak for denne mulighed for at orientere udvalget om de relevante sager på det

kommende ECOFIN-møde 6. oktober. Jeg vil redegøre for tre sager, som er ud-

dybet i notatet til udvalget.

Revision af benchmarkforordningen

Kommissionen har fremsat et forslag med to målrettede ændringer af EU’s

benchmarkforordning.

Sagen er ikke på ECOFIN, men der ventes snart enighed på teknisk niveau. Her-

efter skal sagen forhandles med Europa-Parlamentet.

Et finansielt benchmark er et indeks, fx en referencerente eller en valutakurs, der

opgøres løbende og bruges til at fastlægge betalinger samt værdien af finansielle

kontrakter. Referencerenter indgår fx ofte i boliglån. I Danmark har vi fx CIBOR-

renten.

Benchmarkforordningen fastlægger krav til finansielle benchmarks i EU. Kravene

varierer efter typen af benchmark og efter vigtighed for det finansielle system.

Der stilles særlige krav til benchmarks, som anvendes bredt og som anses for at

være kritiske enten på EU-niveau eller på nationalt niveau. Der er aktuelt ingen

danske benchmarks, der er udpeget som kritiske.

Forslaget ændrer ikke på, at EU fortsat stiller høje krav til finansielle benchmarks.

Forslaget bevarer således et højt niveau af beskyttelse for investorer og borgere.

Men forslaget håndterer to problemstillinger, som den aktuelle benchmarkforord-

ning ikke tager hånd om.

Den ene del af forslaget

indebærer, at Kommissionen i nogle tilfælde skal kunne

erstatte et benchmark, som ophører med at eksistere, med et andet benchmark, et

såkaldt

erstatningsbenchmark.

Det skal være muligt, hvis ophøret kan medføre

risici for den finansielle stabilitet i EU.

Forslaget er blevet aktuelt, da det globalt anvendte renteindeks LIBOR (”London

InterBank Offered Rate”), som var i centrum for en sag om manipulation for

nogle år siden, ifølge britiske myndigheder ventes at ophøre med udgangen af

2021.

Mange finansielle kontrakter i EU, herunder lån til husholdninger og virksomhe-

der, er bundet op på LIBOR.

Ophører LIBOR uden en klar erstatning, vil det kunne give usikkerhed om kon-

trakterne og påvirke den finansielle stabilitet.

Side 3 af 6

Det erstatningsbenchmark, som Kommissionen kan udpege, skal alene kunne be-

nyttes i kontrakter, hvor der ikke allerede er et erstatningsbenchmark og hvor par-

terne ikke selv bliver enige om et. Det skal ikke benyttes i nye kontrakter. Forsla-

get adresserer den konkrete udfordring med ophøret af LIBOR, men ville også

kunne benyttes i lignende situationer i fremtiden, hvor et bredt anvendt indeks

ophører.

Den anden del af forslaget

skal gøre det muligt for Kommissionen at beslutte,

benchmarks for visse tredjelandes valutaer

fortsat skal kunne blive udbudt i

EU, selv om disse valutaers kurser ikke sættes frit på de internationale finansielle

markeder, hvilket ellers er et krav i forordningen. Det drejer sig blandt andre om

store EU-handelspartnere som Kina, Indien og Rusland.

Uden dette forslag vil virksomheder i EU fra 2022 ikke længere kunne afdække

valutarisiko for de pågældende valutaer ved brug af disse benchmarks. Det vil øge

usikkerheden, når europæiske virksomheder ønsker at eksportere til eller investere

i de pågældende lande, hvilket kan skade europæisk eksport og arbejdspladser.

Den situation søges undgået med forslaget.

Formandskabets kompromisforslag

præciserer, at Kommissionen alene skal

kunne udpege et erstatningsbenchmark til brug inden for EU i de tilfælde, hvor

benchmarket er EU-kritisk eller administreres i et tredjeland. Det betyder, at ingen

danske finansielle benchmarks vil være omfattet af muligheden for et erstatnings-

benchmark, da de ikke anses for EU-kritiske.

Derudover indebærer kompromisforslaget, at erstatningsbenchmarket også kan

benyttes, hvor parterne er ikke-finansielle virksomheder i EU.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag om, at bench-

marks for valutaer fra visse tredjelande fortsat skal kunne bruges til at afdække va-

lutakursrisiko.

Regeringen støtter formålet med forslaget. Det er vigtigt at tage hånd om en situa-

tion og skabe juridisk sikkerhed, hvor bredt anvendte benchmarks ophører. Det

beskytter investorer og borgere og styrker tilliden til de finansielle markeder.

Regeringen støtter, at Kommissionen kun skal have beføjelse til at udpege et er-

statningsbenchmark for EU-kritiske benchmarks og benchmarks administreret i

tredjelande, hvor der er en problemstilling på tværs af EU. Det er imødekommet

med kompromisforslaget.

Regeringen støtter også, at benchmarks for visse tredjelandes valutaer fortsat kan

bruges, så vores eksportvirksomheder kan afdække deres valutakursrisiko.

Side 4 af 6

Digitaliseringspakke på det finansielle område

Som den ene af to finansielle sager, skal Kommissionens præsentere sin digitalise-

ringspakke på det finansielle område på ECOFIN 6. oktober.

Kommissionen har digitalisering som en vigtig prioritet. Kommissionen har netop

offentliggjort en pakke af initiativer, der handler om digitalisering inden for den

finansielle sektor.

Digitaliseringspakken har overordnet til formål at fremme digitalisering og ro-

busthed af EU-landenes finansielle sektorer til gavn for befolkningerne i EU.

Kommissionen ser et stort potentiale i at styrke digitaliseringen. Det er understre-

get af COVID-19-krisen, hvor digitalisering har vist sig at være en forudsætning

for et højt aktivitetsniveau trods fysisk nedlukning.

Pakken indeholder en

handlingsplan for digitalisering af finansielle tjenester,

som udpeger

centrale fokusområder. Det handler fx om at imødegå fragmentering af det digi-

tale indre marked, og om at fremme digital innovation samt kontrolleret håndte-

ring og deling af kundedata inden for den finansielle sektor, eksempelvis når en

kunde flytter fra en bank til en anden.

Strategien lægger op til en ny digital EU-identitet, der skal kunne anvendes i for-

bindelse med legitimering, fx ved oprettelse af en bankkonto i et andet EU-land.

Det skal også bidrage til bekæmpelsen af hvidvask.

Pakken indeholder også en

handlingsplan (strategi) for detailbetalinger,

der har til formål

at udbrede brugen af digitale betalingsløsninger i EU-landene samt sikre gode

rammevilkår for innovation og konkurrence på området.

Pakken har også et

forslag om kryptoaktiver,

som har til formål at sikre ensartet regu-

lering af kryptoaktiver mhp. at sikre den finansielle stabilitet og forbrugerbeskyt-

telsen i forbindelse med øget anvendelse af sådanne aktiver. Et eksempel på kryp-

toaktiver er elektroniske valutaer, bl.a. Facebooks Libra og Bitcoins. De bliver

med forslaget omfattet af EU-lovgivning.

Pakken indeholder også et

forslag om digital operationel robusthed af den finansielle sektor,

som skal styrke finanssektorernes robusthed mod cyberangreb. Forslaget fastlæg-

ger blandt andet krav til informations- og kommunikationssystemer samt tilsyn

med udbydere af databehandling og

–opbevaring.

På ECOFIN ventes en første præsentation af pakken. Herefter vil man indlede de

tekniske drøftelser i Rådet.

Regeringen støtter generelt arbejdet med at styrke digitalisering, herunder af den

finansielle sektor, og vil tage en præsentation af pakken til efterretning. Det er en

dagsorden, hvor Danmark allerede er med helt fremme.

Side 5 af 6

Det skal generelt sikres, at arbejdet bygger på og kan rumme allerede velfunge-

rende nationale løsninger, herunder danske løsninger som fx NemID, Dankort og

Mobilepay.

Handlingsplan for Kapitalmarkedsunionen

På ECOFIN skal Kommissionen også præsentere sin nye handlingsplan for EU’s

kapitalmarkedsunion.

Kapitalmarkedsunionen er en samlet betegnelse for tiltag, der skal skabe velfunge-

rende og integrerede finansielle markeder på tværs af alle EU-lande. Formålet er at

fremme vækst og arbejdspladser. Kapitalmarkedsunionen har været drøftet lø-

bende her i udvalget, senest forud for ECOFIN i juli.

Handlingsplanen skitserer nogle overordnede målsætninger for kapitalmarkedsuni-

onen. Kommissionen ventes at fremsætte de konkrete forslag over tre år fra 2021.

Forslagene vil blandt andet bygge på anbefalinger fra det forum, der offentlig-

gjorde en rapport, som vi drøftede i juli.

Handlingsplanens første målsætning er at sikre virksomheder i EU bedre adgang

til finansiering, især små og mellemstore virksomheder. De kommende forslag

skal fx gøre det lettere for virksomheder at opnå aktiekapital.

Derudover skal forslagene sikre flere langsigtede investeringer. Det er blandt an-

det et afgørende led i at understøtte investeringer i bæredygtige projekter og tek-

nologier, som ofte har en mangeårig tidshorisont.

En anden målsætning er at styrke investorbeskyttelsen og fremme langsigtede op-

sparinger, især pensioner. De kommende forslag skal fx sikre, at almindelige men-

nesker også kan modtage information om investeringsprodukter i et sprog, som

ikke forudsætter en dyb teknisk indsigt, og kan sammenligne forskellige investerin-

ger. Derudover skal forslagene sikre at finansielle rådgivere har kompetencerne til

at yde fair og god rådgivning.

En tredje målsætning er at skabe et mere velfungerende indre marked for investe-

ringer og finansielle tjenester. De kommende udspil vil handle om emner såsom

tilsynspraksis og

–beslutninger,

kildeskat på investeringer samt insolvensbehand-

ling af virksomheder.

Hvis en dansk investor fx køber aktier i en virksomhed i et andet EU-land, bør in-

vestoren have vished om, hvordan investeringen er sikret, hvis virksomheden

skulle gå konkurs. Handlingsplanen skal bl.a. understøtte dette. Men det er alle

svære emner, hvor landenes regler og meninger ofte er delte.

Regeringen støtter formålet med kapitalmarkedsunionen, som er at understøtte de

finansielle markeders bidrag til vækst, beskæftigelse og grøn omstilling. Handlings-

planen er sammen med tidligere rådskonklusioner et vigtigt bidrag til det videre

Side 6 af 6

arbejde. Vi støtter, at arbejdet med kapitalmarkedsunionen understøtter flere bæ-

redygtige investeringer. Det er et vigtigt led i den grønne omstilling. Vi støtter

også fokus på digitalisering som en integreret del af arbejdet.