Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2117516_0001.png
Talepunkt
til
Erhvervsudvalget
28.
november 2019 forud for ECOFIN 5.
december 2019.
4. december 2019
Der er en række sager på ECOFINs dagsorden, som er rele-
vante for udvalget hér, og som jeg vil orientere om i dag.
Derudover forelægger jeg én sag til forhandlingsoplæg i Euro-
paudvalget i morgen
en sag, som også er relevant for udval-
get hér. Det er en revision af motorforsikringsdirektivet. Sagen
ikke er på ECOFINs dagsorden, men der ventes enighed snart.
Revision af motorforsikringsdirektivet
Det gældende motorforsikringsdirektiv stiller blandt andet
krav om obligatorisk ansvarsforsikring for motorkøretøjer og
fastlægger minimumskrav til forsikringsdækningen. Direktivet
stiller også krav til EU-landene om at etablere garantifonde,
der kan dække ulykker med uforsikrede køretøjer mv.
Revisionen indebærer overordnet fem ændringer:
For det første
præciseres de køretøjer mv., der er omfattet af direktivet.
For det andet
forhøjes mindstebeløbene for de obligatoriske an-
svarsforsikringers dækning.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/11-19 om en redegørelse for de punkter på dagsordenen for Ecofin-rådsmødet den 5. december 2019, som er relevante for udvalgets sagsområde, jf. ERU alm. del - samrådsspm. G, til finansministeren
2117516_0002.png
Side 2 af 10
For det tredje
får EU-landene nu pligt til at sikre erstatningsud-
betalinger til skadelidte, hvis skadevolders forsikringsselskab er
gået konkurs. Det er sektorfinansierede fonde, som dækker er-
statningerne i tilfælde af konkurs (ikke offentlige midler).
For det fjerde
standardiseres erklæringer om kunders skadeshi-
storik og deres anvendelse.
Og
for det femte
gives EU-landene ret til, under visse betingelser,
at kontrollere motorforsikringer på køretøjer, der er indregi-
streret i andre EU-lande.
Der er samlet set tale om en række praktiske og fornuftige for-
bedringer til gavn for borgerne. Ofre for trafikuheld kan såle-
des fx ikke længere komme i klemme, når skadevolders forsik-
ringsselskab er gået konkurs.
Forslaget
indebærer, at det ultimativt er en fond i hjemlandet
for skadevolders forsikringsselskab, der skal dække erstatnin-
gen, hvis dette selskab går konkurs. Den danske garantifond
skal derfor dække ved konkurs af danske forsikringsselskaber
for de forsikringer, de har tegnet i
hele EU,
dvs. inkl. forsikrin-
ger til forsikringstagere i
andre EU-lande.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/11-19 om en redegørelse for de punkter på dagsordenen for Ecofin-rådsmødet den 5. december 2019, som er relevante for udvalgets sagsområde, jf. ERU alm. del - samrådsspm. G, til finansministeren
Side 3 af 10
Omvendt skal fonde i andre EU-lande dække ved konkurs af
disse landes forsikringsselskaber, inkl. for forsikringer tegnet
af danske forsikringstagere.
Med andre ord: Hvis en bilejer i Tyskland har tegnet ansvars-
forsikring i et dansk forsikringsselskab, er det altså den
danske
fond, der vil skulle dække eventuelle erstatninger, hvis det dan-
ske selskab er gået konkurs.
Den formelle model i Danmark i dag
er, at den danske ga-
rantifond alene dækker for forsikringstagere bosiddende
i Dan-
mark,
og altså
ikke
forsikringstagere i andre EU-lande. Den
danske fond dækker til gengæld både danske og udenlandske
selskaber med forsikringstagere i Danmark.
En bilejer i Tyskland, der har en ansvarsforsikring i et dansk
forsikringsselskab, er altså i udgangspunktet
ikke
dækket af den
danske fond ved det danske selskabs eventuelle konkurs, som
reglerne er i dag. En bilejer i Danmark, der har forsikring i et
tysk selskab, er til gengæld i dag dækket af den danske fond,
hvis det tyske selskab går konkurs.
Der er dog fra dansk side indgået bilaterale aftaler med en
række andre EU-lande. Aftalerne betyder, at danske selskabers
forsikringstagere i en række lande alligevel dækkes fra Dan-
mark i tilfælde af danske selskabers konkurs.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/11-19 om en redegørelse for de punkter på dagsordenen for Ecofin-rådsmødet den 5. december 2019, som er relevante for udvalgets sagsområde, jf. ERU alm. del - samrådsspm. G, til finansministeren
2117516_0004.png
Side 4 af 10
Det gældende danske system er derfor i praksis på linje med
det princip, som direktivrevisionen nu indfører for alle. Der er
derfor i sidste ende ikke store ændringer for Danmark.
De lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark er derudover
begrænsede. Regeringen kan støtte et kompromis på linje med
formandskabets aktuelle forslag.
Konklusioner om nye tiltag på hvidvaskområdet
ECOFIN skal vedtage konklusioner om vores prioriteter for
nye tiltag til at bekæmpe hvidvask. Det er selvsagt et meget
vigtigt arbejde, som bygger videre på den styrkede indsats på
området, som allerede er besluttet i EU de senere år.
Udkastet til konklusioner understreger blandt andet, at det skal
undersøges, om dele af
EU’s
hvidvaskdirektiv skal omdannes
til en forordning for at gøre reglerne mere ensartede. Det skal
også undersøges, om der skal etableres en ny EU-tilsynsmyn-
dighed med udvalgte beføjelser på hvidvaskområdet.
Landene ventes generelt at støtte konklusionerne. Det er for-
ventningen, at der vil komme nye udspil på hvidvaskområdet
under den nye Kommission. Nærmere indhold og timing ken-
der vi ikke endnu. Regeringen støtter konklusionsudkastet,
som generelt imødekommer danske prioriteter.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/11-19 om en redegørelse for de punkter på dagsordenen for Ecofin-rådsmødet den 5. december 2019, som er relevante for udvalgets sagsområde, jf. ERU alm. del - samrådsspm. G, til finansministeren
2117516_0005.png
Side 5 af 10
Vi støtter generelt nye tiltag på hvidvaskområdet. Vi støtter
mere ensartede regler (en forordning), selvfølgelig forudsat at
det ikke medfører lempeligere danske regler på hvidvaskområ-
det. Vi ser også gerne, at EU i højere grad understøtter finan-
sielle virksomheders mulighed for at anvende teknologi til at
bekæmpe hvidvask. Det kunne fx være teknologi til at styrke
bankers informationsudveksling om mistænkelige kunder.
Vi er også positive over for en mulig ny EU-tilsynsmyndighed
på hvidvaskområdet, som kan samarbejde med de nationale
tilsyn og styrke indsatsen mod hvidvask. En sådan overbyg-
ning kan potentielt sikre et bedre samlet tilsyn med hvidvask-
risici i fx store grænseoverskridende banker.
Tiltagene skal undersøges videre, og vi vil tage nærmere stilling
til udspil under den nye Kommission, når det bliver relevant.
Status på styrkelse af bankunionen
Vi vil på ECOFIN også få forelagt en fremskridtsrapport om
arbejdet med yderligere at styrke bankunionen. Der er tale om
en formel, halvårlig statusopdatering.
Substansdrøftelser sker i udvidet eurogruppe, og en højniveau-
gruppe drøfter løbende forskellige tiltag. Man drøfter blandt
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/11-19 om en redegørelse for de punkter på dagsordenen for Ecofin-rådsmødet den 5. december 2019, som er relevante for udvalgets sagsområde, jf. ERU alm. del - samrådsspm. G, til finansministeren
Side 6 af 10
andet mulighederne for en sektorfinansieret fælles indskyder-
forsikringsordning (EDIS) og tiltag til yderligere at styrke ban-
kers robusthed og mindske risikoen for finansielle kriser.
I det omfang drøftelserne munder ud i konkrete forslag fra
Kommissionen, vil disse skulle drøftes i sædvanlig lovgivnings-
proces og behandles i ECOFIN på et senere tidspunkt.
Regeringen støtter arbejdet med at styrke bankunionen og vil
tage statusrapporten til efterretning.
Bæredygtig finansiering
På ECOFIN skal vi også have en drøftelse af bæredygtig fi-
nansiering. Det handler om at mobilisere private midler til in-
vesteringer i den grønne omstilling gennem tiltag rettet mod
den finansielle sektors rammevilkår.
Der er de seneste år taget flere EU-initiativer på området, her-
under fælles definitioner af bæredygtige investeringer (”takso-
nomi”), som vi
orienterede om i september, og som nu for-
handles med Europa-Parlamentet.
Bæredygtig finansiering ventes fortsat at have høj prioritet, og
Kommissionen vil præsentere foreløbige overvejelser for det
videre arbejde med området.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/11-19 om en redegørelse for de punkter på dagsordenen for Ecofin-rådsmødet den 5. december 2019, som er relevante for udvalgets sagsområde, jf. ERU alm. del - samrådsspm. G, til finansministeren
Side 7 af 10
Konkrete tiltag kan være at udvikle et miljømærke for finan-
sielle produkter og standarder for grønne obligationer mv.
Der ventes generel støtte til arbejdet med bæredygtig finansie-
ring i de kommende år. Det er et centralt indsatsområde ift. at
opfylde globale og europæiske mål for bæredygtighed, herun-
der Parisaftalen
og FN’s verdensmål.
Kapitalmarkedsunionen
ECOFIN skal vedtage rådskonklusioner om kapitalmarkeds-
unionen. Det har været et prioriteret område de seneste år og
ventes også at være det de kommende år.
Overordnet er sigtet at sikre dybe og integrerede kapitalmar-
keder i EU. Det skal konkret give bedre adgang til opsparings-
og investeringsmuligheder for investorer og styrke finansie-
ringsmulighederne for virksomheder. Det vil understøtte
vækst og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.
Rådskonklusionerne støtter fortsat fokus på denne dagsorden,
og opfordrer bl.a. Kommissionen til at undersøge forskellige
indsatsområder, herunder hvordan man kan reducere barrierer
for grænseoverskridende investeringer og finansiering af virk-
somheder. Kommissionen har til dette formål nedsat en høj-
niveaugruppe som skal afrapportere i maj 2020.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/11-19 om en redegørelse for de punkter på dagsordenen for Ecofin-rådsmødet den 5. december 2019, som er relevante for udvalgets sagsområde, jf. ERU alm. del - samrådsspm. G, til finansministeren
Side 8 af 10
Regeringen støtter konklusionerne og arbejder bl.a. for, at ind-
satsen også kommer til at omfatte et stærkt fokus på bæredyg-
tig finansiering og digitalisering i det videre arbejde.
Handlingsplan for misligholdte lån (NPL)
ECOFIN vedtog i juli 2017 en handlingsplan for at nedbringe
misligholdte lån i EU’s kreditinstitutter.
Der lægges på ECO-
FIN op til en status for denne handlingsplan.
Mange misligholdte lån i bankerne kan presse bankernes kapi-
talgrundlag og begrænse deres muligheder for at yde nye udlån.
Det kan også skabe tvivl om bankernes generelle sundhedstil-
stand og derved om den finansielle stabilitet.
Siden juli 2017 er der i EU iværksat en lang række initiativer
som opfølgning på handlingsplanen, der skal nedbringe om-
fanget af allerede eksisterende misligholdte lån og forebygge at
yderligere lån bliver misligholdte. Der er generelt sket frem-
skridt med at gennemføre handlingsplanen. Det gælder bl.a.
lovgivningsmæssige initiativer til at sikre tilstrækkelige hensæt-
telser som buffere, hvis lån bliver misligholdte.
Regeringen støtter handlingsplanen og vil tage statusoriente-
ringen til efterretning.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/11-19 om en redegørelse for de punkter på dagsordenen for Ecofin-rådsmødet den 5. december 2019, som er relevante for udvalgets sagsområde, jf. ERU alm. del - samrådsspm. G, til finansministeren
Side 9 af 10
Fælles erklæring om ”stable coins”
ECOFIN vil også vedtage en fælles erklæring fra Rådet og
Kommissionen om ”stablecoins”. ”Stablecoins” er én form
for kryptovaluta, som er søgt designet til at have en mere
stabil
værdi end andre former for kryptovalutaer (fx BitCoins, hvis
værdi svinger meget).
”Stablecoins” er især
kommet i fokus,
fordi Facebook planlægger snarlig lancering af en global ”stab-
lecoin” i form af Libra.
Udkastet til en fælles erklæring fremhæver, at ”stablecoins”
kan bidrage til billigere og hurtigere betalinger, især over græn-
serne. Omvendt kan
”stablecoins”
udgøre en potentiel risiko
for det finansielle system, herunder ift. hvidvask mv. Den fæl-
les erklæring lægger op til, at ingen planlagte ”stablecoins” lan-
ceres i EU, før tilstrækkelig regulering og tilsyn er på plads.
Regeringen støtter generelt den fælles erklæring, og der ventes
bred enighed på ECOFIN.
Konklusioner om
EU’s udviklingsfinansielle arkitektur
ECOFIN skal også vedtage endelige rådskonklusioner om
EU’s udviklingsfinansielle arkitektur.
Det sker på baggrund af den højniveaurapport, som jeg fore-
lagde for Europaudvalget forud for ECOFIN i oktober.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/11-19 om en redegørelse for de punkter på dagsordenen for Ecofin-rådsmødet den 5. december 2019, som er relevante for udvalgets sagsområde, jf. ERU alm. del - samrådsspm. G, til finansministeren
Side 10 af 10
Rapporten gav en uvildig vurdering af, hvordan EU-landene
mest effektivt kan adressere de store udviklings- og klimamæs-
sige udfordringer uden for EU.
Rapporten anbefaler at mindske overlappet mellem de forskel-
lige aktører, som i dag arbejder med europæisk udviklingsfi-
nansiering og i stedet skabe én Europæisk Bank for Klima og
Bæredygtig Udvikling. Det kan ske enten ved at etablere en ny
organisation, eller ved at overlade hovedansvaret for opgaven
til enten den Europæiske Investeringsbank (EIB) eller Den
Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD).
Formålet med konklusionerne er at følge op på rapporten og
udstikke næste skridt i arbejdet. Rapporten konstaterede, at der
var behov for yderligere studier af de finansielle, juridiske og
operationelle konsekvenser af de forskellige modeller. Råds-
konklusionerne skal derfor blandt andet give retningslinjer for
disse undersøgelser. Konklusionerne opfordrer også landene
til at tage
større ejerskab for EU’s udviklingspolitik
ved regel-
mæssige drøftelser i Rådet og evt. det Europæiske Råd.
Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne.