Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
21. oktober 2020
Besvarelse af spørgsmål 545 alm. del stillet af udvalget den 23. sep-
tember 2020 efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål:
I den politiske aftale mellem regeringen (S) og V, RV, SF, KF og ALT af
20.
september 2020 om ”Kompensation til barer, restauranter og caféer
mv. ved begrænsninger på åbningstiden” står: ”En bar, restaurant eller
café mv., der må aflyse, udskyde eller væsentligt ændre et arrangement,
vil således kunne få kompensation under ordningen, såfremt arrangøren
lever op til kriterierne i ordningen.” Ministeren bedes redegøre for, hvor
mange barer, restauranter og caféer ministeren forventer vil få adgang til
arrangørordningen, når der som betingelse for adgang til den ordning
samtidig er krav om mindst 350 forventede deltagere samt en række yder-
ligere begrænsninger, f.eks. at arrangementet har været offentligt kendt
inden den 6. april 2020 eller er fast tilbagevendende.
Svar:
Det vil formentlig være relativt sjældent, at så store begivenheder har
været planlagt af restauranter, caféer og barer mv. Erhvervsstyrelsen har
således oplyst, at det med betydelig usikkerhed skønnes, at der vil være
mindre end 50 ansøgninger fra den type virksomheder.
Der er altså tale om et mindre segment, men ikke desto mindre giver de
store arrangementer potentielt betydelige tab, når de må aflyses, udskydes
eller ændres væsentligt. Derfor er det vigtigt, at arrangørordningen i sam-
spil med de øvrige kompensationsordninger giver mulighed for, at arran-
gører af sådanne arrangementer kan blive kompenseret.
Det skal hertil bemærkes, at restauranter, barer og caféer også kan få
kompensation fra ordningen for faste omkostninger og ordningen for
selvstændige, såfremt de kan dokumentere en omsætningsnedgang på
hhv. 35 og 30 pct. (som følge én eller flere COVID-19-restriktioner: for-
bud mod at holde åbent, forsamlingsforbud, grænserestriktioner og Uden-
rigsministeriets rejsevejledning).
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup