Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
16. oktober 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 533 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den
18. september 2020
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere materialet om sommerhusloven fra Feriehus-
udlejernes Brancheforening til brug ved foretræde for udvalget onsdag den
30. september 2020, jf. ERU alm. del
–
bilag 421?
Svar:
Jeg har forelagt materialet for Erhvervsstyrelsen, som er kompetent myn-
dighed i forhold til fortolkning af og tilsyn med sommerhuslovens regler,
og som har udarbejdet og udsendt bl.a. udkast til vejledning om udlejning
af sommerhuse m.v. i ekstern høring.
Erhvervsstyrelsen har i den forbindelse oplyst følgende:
”Lov
om sommerhuse og campering m.v. (sommerhusloven) blev vedtaget
i 1972 i forbindelse med Danmarks indtræden i De europæiske Fællesska-
ber. Loven indeholder bl.a. regler om offentlig kontrol med den erhvervs-
mæssige udlejning af sommerhuse m.v. og arealer til campering og med
selskabers og foreningers adgang til at erhverve fast ejendom til rekreativ
anvendelse. Dette tilgodeses gennem en tilladelsesordning, som bl.a. fast-
slår:
- at selskaber og foreninger ikke må erhverve fast ejendom til rekreativ
anvendelse uden en tilladelse, og
- at ejere eller brugere af en fast ejendom ikke uden tilladelse erhvervs-
mæssigt eller for et længere tidsrum end ét år må udleje hus eller husrum
på ejendommen til rekreativ anvendelse eller udleje hele eller dele af ejen-
dommen til camping.
Vedtagelsen af sommerhusloven skete i lyset af en accelererende efter-
spørgsel efter jord til privat rekreativ anvendelse
–
en efterspørgsel, man
forventede ville blive yderligere øget efter Danmarks indtræden i De euro-
pæiske Fællesskaber.
For således at imødegå dette pres på de danske rekreative arealer og for at
opretholde muligheden for, at den almindelige dansker fortsat kunne have
råd til at købe en feriebolig i Danmark, vedtog man derfor sommerhuslo-
ven.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk