Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2257988_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
07. oktober 2020
Besvarelse af spørgsmål 518 alm. del stillet af udvalget den 16. sep-
tember 2020 efter ønske fra Christian Juhl (EL).
Spørgsmål:
Hvad mener ministeren om Guldborgsund Forsynings vurde-
ring af, at det kan være i strid med selskabsloven at overholde offentlig-
hedsloven, og hvad kan/skal der gøres ved dette problem? Mener ministe-
ren, at Miljø- og Fødevareklagenævnet skal have mere magt i form af
sanktionsmuligheder? Der henvises til artikler om sagen i Lolland Falster
Folketidende, bl.a. ”Ombudsmanden gransker forsyningen”, den 20. au-
gust 2020.
Svar:
Til det konkrete spørgsmål om selskabsloven har jeg indhentet bidrag fra
Erhvervsstyrelsen, som oplyse følgende:
”Der
ikke er regler i selskabsloven, som giver mulighed for at undtage for
reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven. Bestyrelsen skal varetage
bestemte opgaver efter selskabsloven, og at det kan medføre et ansvar,
hvis de ikke gør det. Det vil ikke være i strid med de pligter ledelsen har
at imødekomme en anmodning om aktindsigt med hjemmel i offentlig-
hedsloven, og det er ikke muligt generelt at afvise aktindsigtsanmodnin-
ger, som er fremsat i henhold til offentlighedsloven, med henvisning til
varetagelsen
af de lovbestemte opgaver.”
I forhold til spørgsmålet om Miljø- og Fødevareklagenævnet, så har jeg
indhentet bidrag fra Nævnenes Hus, som oplyser følgende:
”Det
følger af praksis fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, at selskabslo-
vens bestemmelser om bl.a. tavshedspligt ikke er til hinder for, at der
meddeles aktindsigt. Nærmere følger det bl.a. af praksis fra nævnet, at der
ikke er tale om uberettiget videregivelse af oplysninger efter selskabslo-
ven, når et forsyningsselskab er forpligtet til at udlevere oplysninger efter
reglerne om aktindsigt i miljøoplysningsloven.”
Afsluttende kan jeg oplyse Erhvervsministeriet er i gang med at undersø-
ge den overordnede problemstillingen nærmere med inddragelse af de
relevante myndigheder.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 518: MFU spm. om, hvad ministeren mener om Guldborgsund Forsynings vurdering af, at det kan være i strid med selskabsloven at overholde offentlighedsloven, til erhvervsministeren
Simon Kollerup
2