Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2257965_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
07. oktober 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 517 alm. del stillet af udvalget den 15. sep-
tember 2020 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Katarina
Ammitzbøll (KF).
Spørgsmål:
Mener ministeren, at kommunerne har den rette mulighed for at udvikle
deres byer, når eksempelvis Dragør Kommune har flere områder, der er
afvist at kunne omdannes til byzoner, fordi visse zoner er lagt i støjzone,
som eksempelvis Høgevænget i Dragør, men andre grunde med lignende
dB ikke er lagt i støjzone?
Svar:
Baggrunden for, at Dragør Kommune ikke har mulighed for at planlægge
for nyt boligbyggeri på Høgevænget 5-7 i Dragør er, at området på grund
af støj fra Københavns Lufthavn er omfattet af særlige restriktioner. Støj-
zone og restriktionsområde omkring lufthavnen er udpeget i landsplandi-
rektiverne støjcirkulæret (cirkulære nr. 56 af 30. april 1997) og Finger-
plan 2019, og der er fastsat bestemmelser om, at der inden for restrikti-
onsområdet ikke kan udlægges ny byzone eller bygges nye boliger, jf.
kortet i bilag 1.
Hensigten med udpegning af støjzoner omkring lufthavne er dels at hin-
dre, at mennesker påføres støjgener i form af fx støjplagede boliger, dels
at sikre gode rammer for lufthavnes udvikling ved bl.a. at begrænse om-
fanget af konflikter mellem lufthavnes anvendelse og anvendelsen af na-
boarealer.
CPH sendte i 2019 en ansøgning til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om
tilladelse til at ændre lufthavnens tværbane. Foranlediget heraf er der
igangsat et arbejde med opdatering af lov- og plangrundlaget for lufthav-
nen, herunder revision af støjcirkulæret og Fingerplan 2019. Arbejdet vil
afklare restriktionsområdets fremtidige udstrækning og dermed de frem-
tidige muligheder for byudvikling.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 517: MFU spm. om ministeren mener, at kommunerne har den rette mulighed for at udvikle deres byer, til erhvervsministeren
2257965_0002.png
Bilag 1: Restriktionsområde omkring Københavns Lufthavn.
2