ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 507: Spm. om, hvor stort et rådighedsbeløb Forbrugerombudsmanden kræver eller anbefaler, for at være kreditværdig til et lån, hos en given låneudbyde, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

6. oktober 2020

Besvarelse af spørgsmål 506 alm. del stillet af udvalget den 9. septem-

ber 2020 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre detaljeret for samtlige krav Forbrugerombuds-

manden stiller til låneudbyderes kreditvurdering. Såfremt der stilles for-

skellige krav til forskellige låneudbydere, bedes dette anført og tydeligt be-

grundet.

Svar:

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, og jeg kan derfor

ikke udtale mig på Forbrugerombudsmandens vegne. Til brug for besvarel-

sen har Forbrugerombudsmanden oplyst følgende:

” Efter kreditaftalelovens § 7 c skal låneudbydere inden kreditaftalens ind-

gåelse vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende

oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor

det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser. Bestemmelsen imple-

menterer artikel 8, stk. 1, i forbrugerkreditdirektivet.

Ifølge forarbejderne indebærer bestemmelsen, at låneudbyderen altid skal

indhente fyldestgørende oplysninger og på baggrund af disse oplysninger

foretage en vurdering af forbrugerens kreditværdighed. Oplysningerne kan

efter låneudbyderens skøn indhentes hos forbrugeren og ved søgning i re-

levante databaser, fx hos kreditoplysningsbureauer. Bestemmelsen skal ses

i sammenhæng med forbrugerkreditdirektivets overordnede formål om at

øge forbrugerbeskyttelsen, og vurderingen af forbrugerens kreditværdig-

hed skal derfor ske med henblik på at vurdere, om forbrugeren på baggrund

af dennes økonomiske situation ved hjælp af fx løbende indtægter, låneom-

lægning eller realisation af aktiver vil være i stand til at betale de forudsatte

afdrag på kreditbeløbet og ikke med henblik på at vurdere låneudbyderens

tabsrisiko.

Forbrugerombudsmanden reviderede pr. 1. maj 2017 afsnit 8 om kreditvur-

dering i sine ”Retningslinjer

om kortfristede lån indgået som fjern-salgsaf-

taler”

efter forhandling med Forbrugerrådet Tænk, Finansrådet (nu Finans

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 507: Spm. om, hvor stort et rådighedsbeløb Forbrugerombudsmanden kræver eller anbefaler, for at være kreditværdig til et lån, hos en given låneudbyde, til erhvervsministeren

2/4

Danmark), Finans og Leasing, Dansk Kredit Råd, Dansk Erhverv og DI

Handel og med deltagelse af Finanstilsynet.

Ifølge retningslinjernes afsnit 8 skal låneudbydere være i besiddelse af til-

strækkelige dokumenterede oplysninger om den enkelte forbrugers økono-

miske situation til at kunne vurdere, om forbrugeren må forventes

at have

frie midler til at kunne tilbagebetale lånet på forfaldstidspunktet og eventuelle

delydelser på forfaldstidspunkterne for disse.

Det fremgår også af retningslinjerne, at kravet om, at låneudbyderen skal være

i besiddelse af tilstrækkelige dokumenterede oplysninger, efter Forbrugerom-

budsmandens opfattelse i hvert fald vil være opfyldt, hvis låne-udbyderen er i

besiddelse af



forbrugerens seneste lønseddel/meddelelse om offentlige udbetalinger

eller evt. oplysninger herfra indhentet via eSKAT



tilstrækkelig dokumentation for forbrugerens faste løbende udgifter



forbrugerens seneste årsopgørelse, og



kreditinformationer fra relevante debitorregistre.

Hvis de indhentede oplysninger viser, at forbrugeren ikke vil være i stand til

at tilbagebetale lånets hovedstol inklusive samtlige omkostninger på forfalds-

tidspunktet i overensstemmelse med låneaftalen, er det Forbrugerombudsman-

dens opfattelse, at det vil være i strid med kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, og

god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1, hhv. god skik

for finansielle virksomheder, jf. lov om finansielle virksomheder § 43, stk. 1,

at yde forbrugeren det pågældende lån.

Retningslinjerne gælder kun kortfristede lån, men efter Forbrugerombudsman-

dens opfattelse er retningslinjerne udtryk for de minimumskrav til kreditvur-

deringer, som skal efterleves for at opfylde kreditaftalelovens § 7 c uanset lå-

nets løbetid. Retningslinjerne er offentliggjort på Forbrugerombudsmandens

hjemmeside og er i vidt omfang gengivet i forarbejderne til § 9 i lov om for-

brugslånsvirksomhed.

Forbrugerombudsmanden stiller således samme krav til alle låneudbyde-res

kreditvurdering. Da kreditværdighedsvurderingen efter § 7 c imidlertid skal

foretages med udgangspunkt i den enkelte forbrugers økonomiske situation,

vil det bero på en konkret vurdering, hvornår de indhentede økonomiske op-

lysninger må anses som fyldestgørende.

Det kan fx være nødvendigt for at foretage en kreditværdighedsvurdering

indhente flere lønsedler fra forbrugeren, hvis forbrugeren har varierende løn-

indtægt,

indhente oplysninger om sammensætningen af forbrugerens gæld,

herunder om en del af gælden er realkreditgæld, eller

indhente kopi af for-

brugerens personlige skatteoplysninger via eSKAT, som opdateres løbende, i

3/4

stedet for kun at anvende den seneste årsopgørelse, hvis oplysningerne i års-

opgørelsen på tidspunktet for låneansøgningen er mere end 1 år gamle.

Forbrugerombudsmanden har i 2019 og 2020 behandlet cirka 100 lånesa-

ger, hvor forbrugere har klaget over, at de har fået lån, selvom de ikke

havde økonomi til at betale lånet tilbage til tiden.

Forbrugerombudsmanden anmoder låneudbyderen om at sende en kopi af

den misligholdte låneaftale og dokumentation for, at låneudbyderen har

indhentet fyldestgørende oplysninger til brug for kreditværdighedsvurde-

ringen, samt om at redegøre for sin vurdering af, at forbrugeren måtte for-

ventes at kunne tilbagebetale lånet til tiden.

Forbrugerombudsmanden påser herefter, om de indhentede oplysninger om

forbrugerens økonomiske situation er fyldestgørende, og om oplysningerne

er anvendt til brug for kreditværdighedsvurderingen.

Forbrugerombudsmanden anser de indhentede økonomiske oplysninger for

fyldestgørende, hvis de dokumenterer forbrugerens indtægt og løbende fa-

ste udgifter, herunder til ydelser på allerede optagne lån og bolig, som an-

ført i Forbrugerombudsmandens retningslinjer, således at låneudbyderen

kan foretage en vurdering af, om forbrugeren har råd til lånet. Simple uun-

derbyggede erklæringer fra forbrugeren er efter EU-domstolens praksis

ikke fyldestgørende oplysninger, medmindre de er vedlagt dokumentation.

Har låneudbyderen indhentet fyldestgørende oplysninger, men har bereg-

net et rådighedsbeløb, der ikke stemmer overens med de indhentede op-

lysninger om forbrugerens indtægter og udgifter, kan låneudbyderen efter

Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke have anvendt oplysningerne til

kreditværdighedsvurderingen. Låneudbyderen kan heller ikke have an-

vendt de indhentede oplysninger til vurderingen af forbrugerens kreditvær-

dighed, hvis oplysningerne faktisk viste, at forbrugeren ikke ville være i

stand til at tilbagebetale lånets hovedstol inklusive samtlige omkostninger

på forfaldstidspunktet i overensstemmelse med låneaftalen.

Forbrugerombudsmanden stiller ikke krav om eller anbefaler, at forbruge-

ren skal have et bestemt rådighedsbeløb for at blive vurderet som kredit-

værdig. Forbrugerombudsmanden anvender dog rådighedsbeløbet for

gældssanerede efter bekendtgørelsen om gældssanering som et objektivt

fastsat pejlemærke til brug for vurderingen af, om forbrugeren på tidspunk-

tet for låneansøgningen måtte forventes at være i stand til at tilbagebetale

det ansøgte lån inklusive samtlige omkostninger på forfaldstids-punktet,

herunder om forbrugeren er blevet overgældssat som følge af uansvarlig

långivning.

4/4

Forbrugerombudsmanden kan oplyse, at i de fleste af de cirka 100 låne-

sager, som indtil videre er behandlet, viste en simpel gennemgang af for-

brugerens årsopgørelse og eventuelle andre tilgængelige oplysninger i

eSKAT, at forbrugerens rådighedsbeløb efter bevillingen af det nye lån ville

være

betydeligt lavere

end rådighedsbeløbet for gældssanerede.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse skal låneudbydere i sådanne situa-

tioner enten afstå fra at bevilge lån eller indhente yderligere oplysninger om

forbrugerens økonomiske forhold med henblik på at vurdere, om forbrugeren

–

uanset de indhentede oplysninger

–

vil være i stand til at tilbagebetale lånet

i overensstemmelse med låneaftalen.

I de pågældende sager bevilgede låneudbyderne dog lån uden at indhente yder-

ligere oplysninger, hvilket efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var i

strid med kreditvurderingsforpligtelsen i kreditaftalelovens § 7 c og med god

markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1, hhv. god skik for fi-

nansielle virksomheder, jf. lov om finansielle virksomheder § 43, stk. 1.

Har en låneudbyder givet et lån uden at foretage den lovpligtige kredit-vær-

dighedsvurdering, og har långiveren som følge heraf givet lån til en forbruger,

der ikke var kreditværdig (fx fordi vedkommende allerede var overgældsat),

er det Forbrugerombudsmandens vurdering, at aftalen er ugyldig efter aftale-

lovens § 38 c, jf. § 36. I så fald skal aftalens ydelser gå tilbage, hvilket vil sige,

at forbrugeren skal betale lånebeløbet tilbage, mens långiver skal betale renter,

gebyrer og afdrag tilbage. I praksis sker dette oftest ved modregning, således

at forbrugeren betaler lånebeløbet tilbage med fradrag af allerede foretagne

indbetalinger.

Afslutningsvist skal Forbrugerombudsmanden bemærke, at Forbrugerom-

budsmanden i de cirka 100 behandlede sager alene har vurderet, om låneud-

byderen har foretaget en så mangelfuld kreditværdighedsvurdering med over-

gældssætning til følge, at låneudbyderen efter Forbrugerombudsmandens op-

fattelse utvivlsomt ikke skulle have ydet lån til forbrugeren.”

Med venlig hilsen

Simon Kollerup