Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
29. september 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 505 alm. del stillet af udvalget den 8. septem-
ber 2020.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 7/9-20 fra Gunnar Mikkelsen,
Væggerløse om begæring af aktindsigt
–
Danske Banks redegørelse til Fi-
nanstilsynet mv., jf. tilsynets skrivelse af 31. august 2020 til Danske Bank,
jf. ERU alm. del
–
bilag 405 og 415?
Svar:
Jeg er enig med Gunnar Mikkelsen i, at det er alvorligt, at Danmarks største
bank i en lang periode ikke har haft styr på sine gældsinddrivelsessystemer.
Som kunde i en bank skal man kunne stole på, at banken har styr på sine
krav, og at den ikke indkræver mere end det, den har ret til.
For så vidt angår Gunnar Mikkelsens begæring om aktindsigt, så henhører
det under Finanstilsynet at behandle denne i overensstemmelse med offent-
lighedslovens regler. Jeg gør opmærksom på, at Danske Banks redegørelse
til Finanstilsynet om bankens gældsinddrivelsessystem er offentlig tilgæn-
gelig.
I henvendelsen anfører Gunnar Mikkelsen desuden en række synspunkter
vedr. den eksterne revisor og dennes rolle i Danske Bank
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for tilsynet med revisorer og revisionsvirk-
somheder. Erhvervsstyrelsen kan som led i sin tilsynsvirksomhed iværk-
sætte en undersøgelse, hvis styrelsen vurderer, at der er risiko for, at f.eks.
en revisor eller revisionsvirksomhed har overtrådt en pligt, der følger af
revisorlovgivningen. Styrelsen kan herunder undersøge, om revisors revi-
sionspåtegning på et regnskab er afgivet i overensstemmelse med reglerne.
Resultatet af en undersøgelse kan indebære, at Erhvervsstyrelsen indbrin-
ger revisor, revisionsvirksomheden eller begge for Revisornævnet. Revi-
sornævnet kan bl.a. pålægge revisor bødestraf og i særlig grove tilfælde
frakende vedkommende revisor godkendelsen.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk