Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2256115_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
05. oktober 2020
Besvarelse af spørgsmål 503 alm. del stillet af udvalget den 8. septem-
ber 2020 (internt).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere den internt omdelte henvendelse af 7/8-20 fra
Gunnar Mikkelsen, Væggerløse, vedrørende tilsynsrapporter 2015 og 2020
om Danske Banks norske filial, jf. ERU alm. del - bilag 375 (internt)?
Svar:
Jeg har forelagt henholdsvis henvendelsens punkt 2 for Erhvervsstyrelsen
og punkt 4 og 5 for Finanstilsynet, der har oplyst følgende, som jeg kan
henholde mig til:
Ad punkt 2) Anmodning om undersøgelse af Deloitte med henblik på at
Deloitte indbringes for Revisornævnet for tiden efter 2014
Erhvervssty-
relsen
”Gunnar
Mikkelsen anmodede i slutningen af februar 2020 Erhvervssty-
relsen om at indbringe Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab og
de underskrivende revisorer på Danske Banks årsregnskab for 2015 for Re-
visornævnet m.v.
Den 25. marts 2020 orienterede Gunnar Mikkelsen Erhvervsstyrelsen om,
at han havde foretaget en politianmeldelse mod Deloitte og de underskri-
vende revisorer på Danske Banks årsregnskab for 2015. Erhvervsstyrelsen
oplyser, at styrelsen på denne baggrund besluttede at sætte sagen i bero
med henblik på at afvente resultatet af politiets efterforskning.
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for tilsynet med revisorer og revisionsvirk-
somheder. Erhvervsstyrelsen kan som led i sin tilsynsvirksomhed iværk-
sætte en undersøgelse, hvis styrelsen vurderer, at der er risiko for, at f.eks.
en revisor eller revisionsvirksomhed har overtrådt en pligt, der følger af
revisorlovgivningen. Styrelsen kan herunder undersøge, om revisors revi-
sionspåtegning på et regnskab er afgivet i overensstemmelse med reglerne.
Resultatet af en undersøgelse kan indebære, at Erhvervsstyrelsen indbrin-
ger revisor, revisionsvirksomheden eller begge for Revisornævnet.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 503: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/8-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse, vedrørende tilsynsrapporter 2015 og 2020 om Danske Banks norske filial, til erhvervsministeren, kopi til justitsministeren
2/4
På baggrund af oplysninger fra Gunnar Mikkelsen og de oplysninger, der
er kommet frem i medierne om hvidvask i Danske Bank i perioden efter
2014, vurderer styrelsen i øjeblikket, om der nu er grundlag for at iværk-
sætte en undersøgelse af revisorernes arbejde i forbindelse med afgivelsen
af revisionspåtegninger på årsregnskaberne for 2015-2019 for Danske
Bank. Resultatet af en undersøgelse vil kunne indebære, at der rejses en
disciplinær sag mod revisionsvirksomheden og de underskrivende reviso-
rer.
Erhvervsstyrelsen er opmærksom på spørgsmålet om forældelse. En æn-
dring af revisorloven i 2020 i forbindelse med vedtagelsen af den såkaldte
kontrolpakke betyder imidlertid, at forældelsen på 5 år for eventuel ind-
bringelse for Revisornævnet afbrydes, hvis styrelsen har iværksat en un-
dersøgelse inden forældelsesfristens indtræden. Revisionspåtegningen på
Danske Banks årsregnskab for 2015 er datereret 2. februar 2016, hvilket
betyder, at en undersøgelse af revisionen af 2015 årsrapporten vil skulle
iværksættes inden 2. februar 2021.”
Ad punkt 4) Anmodning til Finanstilsynet om at sikre at tilsynsrapporter
fra lande, hvor Danske Bank udøver virksomhed gennem filialer lægges på
modervirksomhedens hjemmeside og uden undtagelser efter offentligheds-
love
”Banker
i Danmark er ligesom andre finansielle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn forpligtet til at offentliggøre en redegørelse om de re-
aktioner, som Finanstilsynet giver på baggrund af en inspektion i banken,
og som fremgår af den inspektionsrapport, der fremsendes til banken. Re-
degørelsen udarbejdes af Finanstilsynet. Det følger af den finansielle lov-
givning i Danmark.
I EU gælder der på de fleste områder et princip om såkaldt hjemlandstil-
syn. Det betyder, at hvis en bank er hjemmehørende i Danmark, er banken
under tilsyn af Finanstilsynet, hvilket også gælder de filialer, som banken
har i andre EU-lande. Banken skal derfor følge de danske love og regler på
det finansielle område, og inspektionsredegørelser skal offentliggøres efter
de danske regler.
I forhold til hvidvask gælder dog et såkaldt værtslandstilsyn. Det betyder,
at hvis en dansk bank har en filial i et andet EU-land, skal tilsynsmyndig-
heden i dette land føre tilsyn efter landets hvidvaskregler. Det er også dette
lands regler om hvordan tilsynet og banken i givet fald behandler og of-
fentliggør tilsynsrapporter, som finder anvendelse på filialen i det land,
hvor filialen er beliggende.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 503: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/8-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse, vedrørende tilsynsrapporter 2015 og 2020 om Danske Banks norske filial, til erhvervsministeren, kopi til justitsministeren
3/4
I forbindelse med tilsynet med banker, der har grænseoverskridende akti-
viteter og har filialer eller datterselskaber i andre EU-lande, skal tilsyns-
myndighederne i virksomhedens hjemland imidlertid føre et koncerntilsyn.
Det betyder, at tilsynsmyndighederne skal føre tilsyn med, at banken sikrer
sig, at den overholder hvidvaskreglerne i de andre lande, hvor banken er
etableret, uanset om det er filialer eller datterselskaber.
Finanstilsynet kan i den forbindelse lade konklusionerne fra en udenlandsk
tilsynsmyndighed indgå i Finanstilsynets tilsyn og dermed vurdere, om det
giver anledning til at give påbud i Danmark for manglende overholdelse af
koncernkravet. Finanstilsynet har herefter mulighed for at offentliggøre en
redegørelse herom.
Erhvervsministeriet vil undersøge, om der er mulighed for at pålægge ban-
ker og andre finansielle virksomheder at offentliggøre tilsynsredegørelser
fra udenlandske tilsynsmyndigheder på samme måde, som det i dag sker
redegørelser fra Finanstilsynet.”
Ad punkt 5) Anmodning til folketingspolitikerne om at sikre, at der i forret-
ningsordenen for bestyrelser i finansielle virksomheder optages bestem-
melser om, at enhver tilsynsrapport samt bødeforlæg skal forelægges og
læses af hvert bestyrelsesmedlem, og at det af bestyrelsens forhandlings-
protokol sker tilførsel herom med samtlige bestyrelsesmedlemmers under-
skrift analogt med fremlæggelsen af revisionsprotokollen, jf. selskabslo-
vens § 147 stk.
Ӥ
71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed forpligter bl.a. finansielle virk-
somheder til at have effektive former for virksomhedsstyring. Finanstilsy-
net har fastsat nærmere regler om de foranstaltninger, som finansielle virk-
somheder skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring,
herunder bl.a. regler om tilrettelæggelse af arbejdet i bestyrelserne i de fi-
nansielle virksomheder.
Finanstilsynet har i bilag 6 i bekendtgørelse om ledelse og styring af pen-
geinstitutter m.fl. fastsat krav til indholdet af en bestyrelses forretningsor-
den. Krav om, at enhver tilsynsrapport samt bødeforlæg skal forelægges og
læses af hvert bestyrelsesmedlem, er ikke en del af de nævnte krav. Det er
dog ikke en udtømmende liste for indholdet af forretningsordenen.
Finanstilsynet sender som udgangspunkt tilsynsreaktioner, herunder rap-
porter om resultatet af inspektioner, til både bestyrelsen og direktionen for
den finansielle virksomhed. Bestyrelsen kan ikke undsige sig sit ansvar
ved, at bestyrelsens medlemmer undlader at læse de rapporter, som er stilet
til dem. Det er derfor Finanstilsynets klare forventning, at alle medlemmer
af bestyrelsen læser de rapporter, der sendes til bestyrelsen.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 503: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/8-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse, vedrørende tilsynsrapporter 2015 og 2020 om Danske Banks norske filial, til erhvervsministeren, kopi til justitsministeren
4/4
Det er på den baggrund vurderingen, at Finanstilsynet på det konkrete om-
råde allerede har tilstrækkelige muligheder for at gribe ind, hvis virksom-
hedsstyringen i en virksomhed ikke er effektiv.”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup