ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, at redegøre for de punkter på onkurrenceevnerådsmødet 18. september 2020, som er relevante for udvalgets sagsområde, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

10. september 2020

Besvarelse af spørgsmål 499 alm. del

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for de punkter på konkurrenceevnerådsmødet

18. september 2020, som er relevante for udvalgets sagsområde.

Svar:

Der er to punkter på til politisk drøftelse på rådsmødedagsordenen, nemlig

rådskonklusioner

om det indre marked og EU’s globale konkurrenceevne

og industrielle resiliens.

Rådskonklusioner vedr. indre marked

Rådskonklusioner om det indre marked, som forventes vedtaget på mødet

og har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser,

men udlægger Rådets samlede visioner for videreudviklingen af det indre

marked i lyset af genopretningen af den europæiske økonomi.

Udkastet til rådskonklusioner lægger vægt på, at klare regler og effektiv

håndhævelse er en forudsætning for EUs konkurrenceevne, vækst og job-

skabelse. For at overkomme den økonomiske krise som følge af COVID-

19 krisen,

der særligt har påvirket SMV’er, fremhæver rådskonklusionerne,

at der er behov for en fælles indsats for at fjerne byrder og barrierer til gavn

for virksomheder. Rådskonklusionerne opfordrer desuden til, at grøn og

digital omstilling bliver omdrejningspunktet for genopretningen. Konklu-

sionerne opfordrer Kommissionen til at præsentere en rapport med en ana-

lyse af implementering og håndhævelse af regler på det indre marked og

behovet for at indføre yderligere tiltag for at styrke det indre markeds resi-

liens.

EU’s strategiske autonomi

skal styrkes, så vi bliver mindre uaf-

hængige af udenlandske nøgleteknologier.

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner om videreudviklingen af

det indre marked, hvor midlertidige barrierer vedtaget pga. COVID-19 skal

elimineres og håndhævelsen af eksisterende regler forbedres til gavn for

forbrugere og virksomheder. Regeringen lægger vægt på, at et effektivt og

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, at redegøre for de punkter på onkurrenceevnerådsmødet 18. september 2020, som er relevante for udvalgets sagsområde, til erhvervsministeren

2/4

fremtidssikret indre marked udgør fundamentet for at styrke EU’s interna-

tionale konkurrenceevne og genoprette den europæiske økonomi efter CO-

VID-19 krisen, idet det indre marked også må være fair, beskytte mod so-

cial dumping og sikre lønmodtagerrettigheder. Det er vigtigt, at det indre

marked ikke blot bringes tilbage til situationen før COVID-19 men at det

videreudvikles. Derudover lægger regeringen vægt på, at det indre marked

medtænker langsigtede løsninger på navnlig det grønne og digitale område

og understøtter omstillingen til en mindre miljøbelastende, mere cirkulær

og klimaneutral økonomi. Disse vækstdrivere kan bidrage til at få EU ud

af krisen og ikke mindst styrke vores konkurrenceevne globalt.

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionernes

overordnede formål om at sikre et velfungerende indre marked. En gruppe

af lande har arbejdet for, at konklusionerne skulle indeholde referencer til

en styrket industripolitisk indsats, hvilket en gruppe af navnlig de mindre

medlemsstater har arbejdet imod, da konkurrenceevnerådet forventes at ud-

arbejde et selvstændigt sæt konklusioner herom i november.

Drøftelse af EU’s

globale konkurrenceevne og industrielle resiliens

Det er forventningen, at drøftelsen vil omhandle, hvordan EU kan styrke

sin internationale konkurrenceevne særligt i lyset af den forestående op-

gave med at genoprette økonomien som følge af COVID-19 krisen. Ud-

gangspunktet for drøftelsen forventes at være udmøntningen af de industri-

politiske initiativer, der blev omtalt i Kommissionens industristrategi fra

den 10. marts 2020,

og som sigter mod at forbedre EU’s globale konkur-

renceevne. Det er blandt andet det kommende industriforum, etableringen

af industrialliancer samt brugen af statsstøtteværktøjet

vigtige projekter af

fælleseuropæisk interesse

(IPCEIs). Herudover forventes også prioriterin-

gen af andre politikområder og initiativer,

der har betydning for EU’s kon-

kurrenceevne, at blive bragt på banen, heriblandt det indre marked, den

grønne og digitale omstilling samt konkurrencepolitikken.

Drøftelsen af industriel resiliens forventes at tage udgangspunkt i erfarin-

gerne fra COVID-19 pandemien samt det stigende fokus på den skærpede

globale konkurrence, der særligt har betydning for visse dele af industrien.

Centralt for drøftelsen ventes at være, hvordan man i EU kan sikre, at man

fremover i tilfælde af et tilsvarende eksternt chok har en mere robust øko-

nomi og industri, hvad angår både opretholdelsen af det indre marked og

forsyningssikkerheden. Drøftelsen forventes endvidere at berøre, hvordan

EU kan skærme sig mod unfair konkurrence fra virksomheder fra tredje-

lande, som modtager subsidier, der ikke følger samme regelsæt og mål som

europæiske subsidier.

3/4

Regeringen vil i drøftelsen lægge vægt på, at et effektivt og fremtidssikret

indre marked udgør fundamentet for at styrke EU’s internationale konkur-

renceevne og genoprette den europæiske økonomi. Fra dansk side er det en

prioritet,

at der i styrkelsen af EU’s konkurrenceevne er fokus på langsig-

tede løsninger på navnlig det grønne og digitale område, der kan være med

til at kickstarte den europæiske økonomi samt fastholde de langsigtede vi-

sioner i EU’s grønne pagt og digitale strategi.

Ved at sætte standarderne

højt i den grønne omstilling, kan være med til at inspirere globalt og indtage

styrkepositioner på nye markeder i vækst. Hvad angår drøftelsen om indu-

striel resiliens, bakker vi fra regeringens

side op om at styrke EU’s forsy-

ningssikkerhed. Regeringen ambitionen om at mindske EU’s afhængighed

af tredjelande, når det kommer til strategisk vigtige teknologier. Danmark

er samtidig en lille og åben økonomi, som i høj grad drager fordel af den

handel, vi har med udlandet. Regeringen lægger derfor samtidig vægt på,

at indsatsen med at sikre større forsyningssikkerhed ikke må lede til pro-

tektionisme. Fokus skal være på at diversificere forsyningskæderne og

herigennem sikre sig uafhængighed af forsyninger fra enkelte lande, frem-

for at afvikle globale forsynings- og værdikæder.

Der forventes bred opbakning til et skærpet fokus på EU’s internationale

konkurrenceevne og industrielle resiliens.

I forhold til drøftelsen af EU’s

internationale konkurrenceevne ventes der modsatrettede holdninger til,

hvordan EU’s konkurrenceevne skal styrkes oven

på COVID-19-krisen,

herunder ift. vægtningen af et dybere og mere effektivt indre marked og

opdaterede konkurrenceregler. På den ene side står de klassiske industri-

tunge medlemsstater, der ventes at lægge vægt på øget anvendelse af

IPCEI-instrumentet, mens særligt mindre medlemsstater ventes at betone

vigtigheden af ikke at opgive grundprincipperne i det indre marked og ar-

gumentere for forbedring af de generelle erhvervsvilkår. Det forventes der-

udover, at visse medlemsstater vil henvise til, at den økonomiske krise nød-

vendigvis må føre til en lempelse af målsætningerne i EU’s grønne pagt,

således at industrien og arbejdspladserne kan følge med. Omvendt ventes

andre lande at ville argumentere for, at genopretningen skal have et væ-

sentligt grønt og digitalt

fokus og derigennem bidrage til, at EU’s høje kli-

maambitioner fastholdes, idet de ses som en betingelse for vækst og be-

skæftigelse på længere sigt.

Drøftelsen af industriel resiliens forventes for mange lande at blive koblet

sammen med genopretningen af økonomien. En række medlemsstater for-

ventes at understrege behovet for at tage en række industripolitiske værk-

tøjer i brug for at adressere unfair konkurrence

fra tredjelande og EU’s af-

hængighed af tredjelande, herunder navnlig i forhold til kritiske sundheds-

produkter og strategisk vigtige teknologier.

Med venlig hilsen

4/4

Simon Kollerup