Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
05. oktober 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 497 alm. del stillet af udvalget den 7. sep-
tember 2020 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lisbeth
Bech-Nielsen (SF).
Spørgsmål:
Kan en EU-medlemsstat i forbindelse med et offentligt udbud med ud-
gangspunkt i dommen c-213/07 Michaniki kræve dokumentation for ul-
timativt ejerskab og land for land-rapportering med henblik på at styrke
hensynet til ligebehandling og gennemsigtighed?
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, som har oplyst følgende:
"Der henvises til besvarelserne af spørgsmål 111 og 112 alm. del stillet af
Erhvervsudvalget på vegne af ikkemedlem af udvalget (MFU) Carl Va-
lentin (SF) den 7. februar 2020. Heraf oplyses det bl.a., at Michaniki-
dommen indebærer, at medlemsstaterne har adgang til at udforme speci-
fikke regler vedrørende udbud, som rækker ud over de fastsatte udeluk-
kelsesbestemmelser i udbudsdirektivet, såfremt disse regler har til formål
og til følge at sikre iagttagelsen af ligebehandling og gennemsigtighed og
samtidig er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at det ikke er
åbenbart, hvorledes land-for-land-rapportering og oplysninger om ultima-
tivt ejerskab, herunder eksempelvis oplysninger om aktionærer, i til-
strækkelig grad vil bidrage til at sikre ligebehandling og gennemsigtighed
i udbudsprocedurerne. Det er ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
vurdering tvivlsomt, om en bestemmelse, der stiller krav om dokumenta-
tion for ultimativt ejerskab og land-for-land-rapportering, er proportio-
nalt, dvs. at kravet formentlig går længere, end det formål, der forfølges."
Dog vil en vedtagelse af direktivforslaget om offentlig land-for-land rap-
portering umiddelbart kunne få betydning også i forbindelse med udbud,
da overtrædelse af lovkrav kan føre til udelukkelse. Regeringen priorite-
rer denne sag højt og søger at sikre fremdrift i EU-forhandlingerne. Jeg
kan i den forbindelse henvise til min besvarelse af spørgsmål 284 stillet
af Europaudvalget den 18. august 2020
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk