Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2240046_0001.png
INSPIRATIONSPUNKTER
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
19. august 2020
Samråd i ERU den 3. september 2020 vedrørende det tyske
EU-formandskabs prioriteter for andet halvår af 2020
Spørgsmål V stillet på udvalgets vegne efter ønske fra Anni
Mathiesen (V).
Ministeren bedes redegøre for de danske prioriteter på ministerens område
og de for udvalget relevante sager under det tyske EU-formandskab i 2.
halvår 2020.
Ad spørgsmål V:
[Indledning]
Mange tak for invitationen til at komme her i dag. Jeg er
blevet bedt om at redegøre for de danske prioriteter på mit
område under det tyske EU-formandskab her i andet
halvår af 2020.
Det er helt centralt for regeringen, at nye tiltag i EU sikrer,
at det indre marked grundlæggende er fair. Det indre mar-
ked har bragt stor værdi til det danske samfund, men vi
har behov for at sikre, at EU-samarbejdet fortsat bevæger
sig i den rigtige retning.
Der skal arbejdes for et fair indre marked, hvor virksom-
heder kan trives, når de opererer i overensstemmelse med
samfundskontrakten. Samtidig skal der strammes op over
for dem, der udnytter fællesskabet.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om talepapir fra samrådet den 3/9-20 om det tyske EU-formandskab i 2. halvår 2020 og danske prioriteringer, til erhvervsministeren
2/10
Vi skal blandt andet have styr på online platformes ansvar
og konkurrencefordele. Og vi skal sikre, at tredjelands-
virksomheder overholder de samme regler som europæi-
ske virksomheder og ikke konkurrerer på det indre mar-
ked med statsstøtte i ryggen.
Over 500.000 danske jobs er knyttet til eksporten af varer
og tjenesteydelser til det indre marked. Derfor er det cen-
tralt for regeringen, at vi fortsat har et velfungerende og
jobskabende indre marked, der skaber vækst og velstand
til glæde for os alle.
[COVID-19]
Vi står i en ekstraordinær situation grundet COVID-19.
Det er klart, at den globale pandemi overskygger alle an-
dre dagsordener - også i EU-samarbejdet.
[Genopretning
samt det Indre Marked]
Derfor er genopretningen af den europæiske økonomi
øverst på dagsordenen under det tyske formandskab. Det
er vigtigt for regeringen
for os alle sammen
at EU
kommer bedst muligt ud af krisen, og regeringen støtter
det tyske formandskabs ambitioner for den europæiske
økonomis genopretning.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om talepapir fra samrådet den 3/9-20 om det tyske EU-formandskab i 2. halvår 2020 og danske prioriteringer, til erhvervsministeren
3/10
Det tyske formandskab peger blandt andet på, at genetab-
leringen og styrkelsen af det indre marked vil være et af
de helt afgørende elementer i genopretningen.
Regeringen er enig i, at et effektivt og fremtidssikret indre
marked bør udgøre selve fundamentet for genopretningen
af europæisk økonomi. Vi skal [så vidt muligt] af med de
barrierer, der er blevet rejst i det indre marked under kri-
sen og tilbage til kerneprincipperne i det indre marked.
Principper om blandt andet fri og fair konkurrence samt
kontrol med statsstøtte - og derfra skal vi videreudvikle
det indre marked.
[Industripolitik og grøn omstilling]
Vi ser også positivt på, at det tyske formandskab deler vo-
res ambition om, at den grønne og digitale dagsorden skal
være vækstdrivere ud af krisen, og det vil stå centralt for
os i industripolitikken.
Der er forskellige såkaldte industrialliancer på vej i regi
af Kommissionens industristrategi. Den 8. juli lancerede
Kommissionen en industrialliance for brint, og vi forven-
ter yderligere to alliancer for henholdsvis lav-emissions-
industri og råmaterialer under det tyske formandskab.
Regeringen vil se på, hvordan danske interesser bedst va-
retages i industrialliancen for brint, især hvordan vi kan
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om talepapir fra samrådet den 3/9-20 om det tyske EU-formandskab i 2. halvår 2020 og danske prioriteringer, til erhvervsministeren
4/10
fremme anvendelsen af
grøn
brint, dvs. brint fra vedva-
rende energi mest muligt.
Derudover har vi fokus på udvikling og udbredelse af
’po-
wer-to-X’
og ”Carbon Capture” [dvs. indfangning af
CO2] også på europæisk plan. Det kan der være store kli-
mamæssige gevinster i, og europæisk samarbejde om
disse løsninger kan give merværdi og eksportmuligheder.
Det er samtidig vigtigt, at statsstøtte kun anses som ét
blandt flere instrumenter. Et bredere fokus på rammevilkår
vil sikre, at alle virksomheder inden for værdikæden
store
som små og nye som veletablerede
kan være med og bi-
drage med innovation, vækst og arbejdspladser.
[Digitalisering
ansvarlighed og fairness]
På den digitale dagsorden står ønsket om at styrke EU’s di-
gitale suverænitet centralt for det tyske formandskab. Tan-
ken er, at EU skal kunne konkurrere globalt og besidde
egne kompetencer inden for nøgleteknologier, som kunstig
intelligens og 5G.
Regeringen bakker op om, at vi skal have mere digital ka-
pacitet i EU
og at udviklingen bygger på vores værdier.
Det er vigtigt, at digital suverænitet ikke bliver oversat til,
at vi lukker os for resten af verden eller skal blive fuld-
kommen uafhængige
for så kan vi gå glip af vigtig viden
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om talepapir fra samrådet den 3/9-20 om det tyske EU-formandskab i 2. halvår 2020 og danske prioriteringer, til erhvervsministeren
5/10
og teknologi. Samtidig skal vi stille rimelige krav til tek-
nologi, uanset om den er udviklet i EU eller ej.
Derfor ser jeg også frem til de konkrete initiativer vedrø-
rende online platformes ansvar, styrkelse af dataøkono-
mien samt pålideligheden af kunstig intelligens, fælles
EU-dataområder og cloud-løsninger.
Fra dansk side arbejder vi for en europæisk platformsøko-
nomi, der er ansvarlig med klare regler for online platfor-
mes ansvar for ulovligt indhold. Dertil skal rammerne for
kunstig intelligens tage hensyn til de risici, der kan være
forbundet med teknologien, men også gøre det lettere at
innovere på området og skalere på tværs af grænser.
Kommissionen er også ved at undersøge nye værktøjer,
der kan sikre effektiv og fair konkurrence på det digitale
område. Formålet er at undgå, at en stor digital platform
eksempelvis får så stor markedsmagt, at andre platforme
får svært ved at komme ind på markedet eller vokse.
Desuden kigger man på et såkaldt ex-ante værktøj, der
skal bruges til målrettet at regulere, hvad mega-platfor-
mene
tech-giganterne - må og ikke må. Det kunne fx
være, at tech-giganterne ikke må give en unfair fordel til
deres egne ydelser på den pågældende platform.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om talepapir fra samrådet den 3/9-20 om det tyske EU-formandskab i 2. halvår 2020 og danske prioriteringer, til erhvervsministeren
6/10
Regeringen er positiv overfor, at Kommissionen undersø-
ger muligheden for at introducere nye værktøjer, så det
kan blive lettere at gribe ind over for digitale platforme.
Det skal samtidig være klart og tydeligt for særligt virk-
somhederne, hvornår de forskellige instrumenter kan bru-
ges og til hvad, så der fortsat er incitament til at innovere.
[Handelspolitik og lige konkurrencevilkår]
Som med digital suverænitet vil det tyske formandskab
have fokus på, at handelspolitikken styrker Europas evne til
at beskytte sig mod urimelig handelspraksis fra tredjelande
og sikre effektiv håndhævelse.
COVID-19 har rejst spørgsmål om Europas afhængighed af
globale værdikæder og har vist behovet for, at vi forbereder
os på fremtidige kriser. Det kan betyde, at produktion af
visse kritiske produkter såsom personlige værnemidler skal
flytte tættere på, men balancen skal være rigtig.
Vi skal ikke bryde med global handel, men vi skal gøre det
på en klogere måde for at sikre åben, fair og bæredygtig
handel. Samtidig vil der være fokus på, at EU udstyres
med effektive instrumenter til at adressere unfair handels-
praksis fra tredjelande.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om talepapir fra samrådet den 3/9-20 om det tyske EU-formandskab i 2. halvår 2020 og danske prioriteringer, til erhvervsministeren
7/10
Europæiske virksomheder udfordres i dag af unfair kon-
kurrence fra virksomheder, der modtager subsidier fra
tredjelande og ikke efterlever globale spilleregler. I nogle
tilfælde er der tale om store, statsstyrede virksomheder.
Kommissionen foreslår derfor - i hvidbogen om lige kon-
kurrencevilkår for udenlandske subsidier fra juni - en
række nye instrumenter, som skal skabe lige konkurren-
cevilkår på det indre marked.
Fx foreslås nye regler for subsidierede tredjelandsvirk-
somheder, der opkøber europæiske virksomheder og del-
tager i europæiske offentlige udbud.
Regeringen støtter op om nye initiativer, som kan adres-
sere konkurrenceforvridning fra udenlandske subsidier. I
EU har vi et sæt regler for statsstøtte, som alle skal over-
holde
men det gælder ikke i tredjelande, og så bliver
konkurrencen unfair. Derfor er vi også positivt indstillet
over for hvidbogen.
Samtidig skal vi i Danmark fortsat værne om vores import
fra og eksport til andre lande. Danmarks velstand er i høj
grad afhængig af gode rammer for samhandel med hele
verden.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om talepapir fra samrådet den 3/9-20 om det tyske EU-formandskab i 2. halvår 2020 og danske prioriteringer, til erhvervsministeren
8/10
Det skal stadig være attraktivt at indtræde og investere i
aktiviteter på det indre marked
[Land-for-land
rapportering]
Det er samtidig en vigtig prioritet for regeringen, at selska-
ber, der har deres aktiviteter i Europa, også giver deres bi-
drag til fællesskabet i tråd med samfundskontrakten.
Derfor vil regeringen fortsat arbejde for, at der kommer
større gennemsigtighed om multinationale virksomheders
selskabsskatteoplysninger, og vi har en ambitiøs linje ift.
forslaget om offentlig land-for-land rapportering.
[Det
finansielle område]
På det finansielle område vil det kommende halve år være
præget af nye handlingsplaner og forslag fra Kommissio-
nen.
I juli fremsatte Kommissionen forslag om en genopret-
ningspakke på kapitalmarkedet som respons på COVID-19
krisen, som det tyske formandskab håber at komme i mål
med.
Kommissionen ventes derudover at fremsætte et forslag til,
hvordan de seneste standarder fra Basel-komitéen skal ind-
føres som nye kapitalkrav i EU-lovgivningen. Et forslag
ventes tidligst hen mod slutningen af det tyske formand-
skab.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om talepapir fra samrådet den 3/9-20 om det tyske EU-formandskab i 2. halvår 2020 og danske prioriteringer, til erhvervsministeren
9/10
Basel-standarderne indeholder blandt andet et såkaldt gulv-
krav, som risikerer at svække kapitalkravenes risikofølsom-
hed. Det vil få stor betydning for danske kreditinstitutter,
herunder realkreditinstitutter.
I regeringen gør vi, hvad vi kan, for, at gennemførelsen af
standarderne i EU tager højde for særlige forhold i Europa,
herunder den danske realkreditmodel.
I de kommende måneder kan vi også se frem til forslag om
operationel- og cybersikkerhed i den finansielle sektor, og
om regulering af kryptoaktiver.
Kommissionen vil også lancere nye strategier for at øge de
bæredygtige investeringer, videreudvikle kapitalmarkeds-
unionen, styrke betalingsinfrastrukturen og understøtte ny
teknologi på det finansielle område.
Jeg vil også fremhæve hvidvaskområdet, hvor Rådet ventes
at vedtage rådskonklusioner.
I starten af 2021 ventes Kommissionen derudover at frem-
sætte forslag til øget harmonisering gennem en forordning
om en EU-hvidvasktilsynsmyndighed.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om talepapir fra samrådet den 3/9-20 om det tyske EU-formandskab i 2. halvår 2020 og danske prioriteringer, til erhvervsministeren
10/10
I lyset af de seneste hvidvasksager, herunder også i Dan-
mark, støtter vi en styrkelse af den europæiske ramme for
bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.
[Afsluttende]
Det var min gennemgang af de danske prioriteter under tysk
formandskab. Tak, fordi jeg måtte komme.