Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. september 2020
Besvarelse af spørgsmål 492 alm. del stillet af udvalget den 28. august
2020 efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt banker kan nægte at modtage ind-
betalinger i euro fra erhvervskunder.
Svar:
Den finansielle lovgivning indeholder ikke regler, der forpligter pengein-
stitutter til at tilbyde erhvervsdrivende en indlånskonto, hverken i danske
kroner eller i euro. Derimod er pengeinstitutter forpligtede til at tilbyde for-
brugere en indlånskonto.
Da der ikke findes særlige regler om erhvervsdrivendes adgang til en ind-
lånskonto, har pengeinstitutterne i deres aftalevilkår adgang til at fastsætte
for erhvervskonti, hvilke valutaer der kan indsættes på den pågældende
konto, herunder om der kan overføres betalinger i euro til kontoen.
Jeg vil generelt opfordre pengeinstitutterne til at understøtte sunde virk-
somheder i at kunne drive en effektiv forretning, herunder at kunne betjene
kunder, der ønsker at betale med euro.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup