Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2241099_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
07. september 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 491 alm. del stillet af udvalget den 26. august
2020 efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål:
På baggrund af besvarelsen af 20. juli 2020 af ERU alm. del - spørgsmål
417 bedes ministeren redegøre for, hvorfor hensynet til, at virksomheder
med en koncernomsætning over 350 mio. euro ikke bliver omfattet af di-
rektivets beskyttelse, vejer tungere end hensynet til, at de mindre virk-
somheder
som direktivet egentlig skal beskytte - ikke stilles skævt i
konkurrencen derved, at detailkæderne kan aftale længere betalingsfrister
med de store virksomheder men ikke med de små?
Svar:
Det er min forståelse, at UTP-direktivet bygger på en grundopfattelse af,
at store virksomheder (målt på omsætning), i vidt omfang er i stand til at
modstå forsøg på at pålægge dem urimelig handelspraksis fx i form af
lange betalingsfrister. Kommissionen vurderer
i deres ”Impact Asses-
sment” (SWD(2018)
92 final), afsnit 6.3.3, s. 64, at risikoen for fravalg af
mindre leverandører til dels afbødes af, at det alligevel vil være mere van-
skeligt at indføre urimelige aftalevilkår i en aftale med en større aftalepart
med større forhandlingskraft:
”[…]
The risk of such an unintended conse-
quence may however be partially mitigated by the fact that it is be harder
to use UTPs against parties which have a significant size and bargaining
power; shifting trade is therefore less likely to constitute a recipe to keep
the benefits from applying UTPs. At any rate, monitoring modalities could
control for such effects.”
Udgangspunktet for direktivet er altså, at mindre virksomheder, der leverer
fødevarer, ikke har samme vilkår som større leverandører i deres forhand-
linger med aftagervirksomheder. Derfor lægger direktivet op til, at disse
mindre leverandørers vilkår beskyttes.
Jeg er enig i, at UTP-direktivet kan medføre, at virksomheder, der opererer
på samme marked og inden for samme produktkategori, vil skulle agere
under forskellige betingelser for deres samhandel afhængig af deres om-
sætnings størrelse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at formålet med
direktivet ikke er at give lige vilkår til alle uanset størrelse, men at yde en
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 491: Spm. om, hvorfor hensynet til, at virksomheder med en koncernomsætning over 350 mio. euro ikke bliver omfattet af direktivets beskyttelse, vejer tungere end hensynet til, at de mindre virksomheder – som direktivet egentlig skal beskytte - ikke stilles skævt i konkurrencen derved, at detailkæderne kan aftale længere betalingsfrister med de store virksomheder men ikke med de små, til erhvervsministeren
særlig beskyttelse til aktører, der befinder sig i situationer med begrænset
forhandlingsstyrke, og hvor der er risiko for, at de udsættes for urimelig
handelspraksis.
Jeg må endnu engang gøre opmærksom på, at regeringen ikke har taget
stilling til, hvordan UTP-direktivet bedst gennemføres, og hvordan de for-
skellige bagvedliggende hensyn balanceres bedst muligt. Det er således
endnu ikke besluttet, hvorvidt der skal stilles forslag om, at direktivet im-
plementeres direkte, eller om der skal stilles forslag om overimplemente-
ring, så direktivets regler vil finde anvendelse uanset virksomhedernes
størrelse.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2