ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 491: Spm. om, hvorfor hensynet til, at virksomheder med en koncernomsætning over 350 mio. euro ikke bliver omfattet af direktivets beskyttelse, vejer tungere end hensynet til, at de mindre virksomheder – som direktivet egentlig skal beskytte - ikke stilles skævt i konkurrencen derved, at detailkæderne kan aftale længere betalingsfrister med de store virksomheder men ikke med de små, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

07. september 2020

ERHVERVSMINISTERIET

Besvarelse af spørgsmål 491 alm. del stillet af udvalget den 26. august

2020 efter ønske fra Anni Matthiesen (V).

Spørgsmål:

På baggrund af besvarelsen af 20. juli 2020 af ERU alm. del - spørgsmål

417 bedes ministeren redegøre for, hvorfor hensynet til, at virksomheder

med en koncernomsætning over 350 mio. euro ikke bliver omfattet af di-

rektivets beskyttelse, vejer tungere end hensynet til, at de mindre virk-

somheder

–

som direktivet egentlig skal beskytte - ikke stilles skævt i

konkurrencen derved, at detailkæderne kan aftale længere betalingsfrister

med de store virksomheder men ikke med de små?

Svar:

Det er min forståelse, at UTP-direktivet bygger på en grundopfattelse af,

at store virksomheder (målt på omsætning), i vidt omfang er i stand til at

modstå forsøg på at pålægge dem urimelig handelspraksis fx i form af

lange betalingsfrister. Kommissionen vurderer

i deres ”Impact Asses-

sment” (SWD(2018)

92 final), afsnit 6.3.3, s. 64, at risikoen for fravalg af

mindre leverandører til dels afbødes af, at det alligevel vil være mere van-

skeligt at indføre urimelige aftalevilkår i en aftale med en større aftalepart

med større forhandlingskraft:

”[…]

The risk of such an unintended conse-

quence may however be partially mitigated by the fact that it is be harder

to use UTPs against parties which have a significant size and bargaining

power; shifting trade is therefore less likely to constitute a recipe to keep

the benefits from applying UTPs. At any rate, monitoring modalities could

control for such effects.”

Udgangspunktet for direktivet er altså, at mindre virksomheder, der leverer

fødevarer, ikke har samme vilkår som større leverandører i deres forhand-

linger med aftagervirksomheder. Derfor lægger direktivet op til, at disse

mindre leverandørers vilkår beskyttes.

Jeg er enig i, at UTP-direktivet kan medføre, at virksomheder, der opererer

på samme marked og inden for samme produktkategori, vil skulle agere

under forskellige betingelser for deres samhandel afhængig af deres om-

sætnings størrelse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at formålet med

direktivet ikke er at give lige vilkår til alle uanset størrelse, men at yde en

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 491: Spm. om, hvorfor hensynet til, at virksomheder med en koncernomsætning over 350 mio. euro ikke bliver omfattet af direktivets beskyttelse, vejer tungere end hensynet til, at de mindre virksomheder – som direktivet egentlig skal beskytte - ikke stilles skævt i konkurrencen derved, at detailkæderne kan aftale længere betalingsfrister med de store virksomheder men ikke med de små, til erhvervsministeren

særlig beskyttelse til aktører, der befinder sig i situationer med begrænset

forhandlingsstyrke, og hvor der er risiko for, at de udsættes for urimelig

handelspraksis.

Jeg må endnu engang gøre opmærksom på, at regeringen ikke har taget

stilling til, hvordan UTP-direktivet bedst gennemføres, og hvordan de for-

skellige bagvedliggende hensyn balanceres bedst muligt. Det er således

endnu ikke besluttet, hvorvidt der skal stilles forslag om, at direktivet im-

plementeres direkte, eller om der skal stilles forslag om overimplemente-

ring, så direktivets regler vil finde anvendelse uanset virksomhedernes

størrelse.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup