Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. september 2020
Besvarelse af spørgsmål 486 alm. del stillet af udvalget den 25. august
2020 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 21/8-20 fra Jens Nyland, Ha-
derslev om bemærkninger til erhvervsministerens svar på spm. 387 om Fi-
nansiel Stabilitets videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. ERU alm. del
- bilag 385?
Svar:
I forlængelse af min besvarelse af ERU spm. 387, som vedrører Finansiel
Stabilitets salg af kundeporteføljer i forbindelse med overtagelse af kon-
trollen med et nødlidende pengeinstitut, bemærker Jens Nyland, at alene
banker kan pålægges tavshedspligt i henhold til lov om finansiel virksom-
hed. På den baggrund mener han ikke, at der kan overdrages kundeporte-
føljer til virksomheder, der ikke er banker.
Henvendelsen giver anledning til at bemærke, at modtagere af oplysninger,
som er tavshedsbelagte efter lov om finansiel virksomhed § 117, stk. 1,
omfattes af tavshedspligten i henhold til lovens § 117, stk. 2, uanset om
modtageren er en bank eller en anden virksomhed.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af ERU spørgsmål 387 alm. del
stillet af udvalget den 17. juni 2020.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup