ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 482: MFU spm. om at kommentere på henvendelsen af 19. august 2020 fra Svigtet af forsikringen, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

17. september 2020

Besvarelse af spørgsmål 482 alm. del stillet af udvalget den 20. august

2020 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen

Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere på henvendelsen af 19. august 2020 fra

Svigtet af forsikringen, jf. ERU alm del

–

bilag 383, således at der kom-

menteres på hvert enkelt punkt og forslag i henvendelsen.

Svar:

Der peges på tre overordnede temaer med en række underpunkter, forslag

m.v. i henvendelsen af 19. august 2020 fra Svigtet af forsikringen, jf. ERU

alm del

–

bilag 383. Der peges således på forsikringsselskabers brug af

overvågning, forsikringsselskabers behandling af sager om tab af erhvervs-

evne og forsikringsselskabers brug af advokater ved behandlingen af sager

i Ankenævnet for Forsikring. De tre temaer gennemgås i det følgende.

Forsikringsselskabers brug af overvågning

Jeg vil indledningsvist gerne gøre klart, at jeg deler bekymringen over de

historier, der på det seneste har været i pressen om forsikringsselskabernes

brug af overvågning. Jeg har på den baggrund bedt Finanstilsynet om at

indskærpe de gældende regler over for forsikringssektoren. Herudover ser

jeg aktuelt på, om reglerne med fordel kan justeres, så forbrugerne står

bedre.

I forhold til de skadelidtes retssikkerhed og beskyttelse, så er der allerede i

dag regulering, der sætter grænser for forsikringsselskabers overvågning.

Den gældende lovgivning på området er beskrevet i en besvarelse af 9. april

2019 på spørgsmål nr. 472 (Alm. del) stillet af Folketingets Retsudvalg.

For så vidt angår krav til selskabernes iværksættelse af overvågning, så skal

det bemærkes, at forsikringsselskaberne allerede i dag skal opføre sig rede-

ligt og loyalt over for deres kunder i henhold til reglerne om god skik. For

at overholde god skik må en personobservation (overvågning) af skadelidte

først indledes, når der er en begrundet mistanke om forsikringssvindel, og

når andre efterforskningsmetoder er udtømt eller ikke kan antage at belyse

sagen, idet observationer af personer er af særdeles indgribende karakter

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 482: MFU spm. om at kommentere på henvendelsen af 19. august 2020 fra Svigtet af forsikringen, til erhvervsministeren

2/3

for det enkelte individ. I forhold til konsekvenser ved overskridelse af de

samlede regler for overvågning, der henviser jeg til min besvarelse ERU

alm. del. spørgsmål 476.

Endelig er jeg som nævnt indledningsvis ved at se på, om reglerne for for-

sikringsselskabers overvågning med fordel kan justeres, så forbrugerne står

bedre.

Forsikringsselskabers behandling af sager om tab af erhvervsevne

Forsikringsselskaberne skal behandle deres kunder ordentligt. Det er en del

af at drive en ordentlig forretning. Det gælder ikke mindst, når kunden står

i en sårbar situation, som for eksempel når man har været ude for en per-

sonskade.

I forhold til spørgsmålet om, i hvilken grad læger med autorisation, der

arbejder som konsulenter i forsikringsselskaber, bør være omfattet af auto-

risationsloven samt anden regulering og tilsyn på det sundhedsfaglige om-

råde, så må jeg henvise til sundhedsministeren, da det er hans ressort.

I forhold til forsikringsselskabernes behandling af sager om tab af erhvervs-

evne, så følger det bl.a. af reglerne om god skik, at forsikringsselskaberne

skal behandle alle relevante oplysninger i en sag som en del af grundlaget

for at træffe en afgørelse. Det er en grundliggende del af forsikringsselska-

bers forretningsmodel, at der udbydes forsikringer på et sæt vilkår, der kan

indgås aftale om i en forsikringsaftale mellem selskabet og forsikringsta-

geren. I tilfælde af skader eller andre forsikringsbegivenheder, så vil der

kunne træffes en afgørelse om forsikringsdækning på baggrund af de fore-

liggende oplysninger og de vilkår, der fremgår af forsikringsaftalen.

Det er selvfølgelig min klare forventning, at der i forsikringsselskabers ska-

desbehandling laves en behørig vurdering af alle de foreliggende oplysnin-

ger af relevans til afgørelsen, herunder alle de lægelige akter i en sag. Af-

gørelsen i en forsikringssag beror dog på en konkret vurdering af de fore-

liggende oplysninger, og jeg kan som minister ikke udtale mig om enkelt-

sager.

Det er vigtig for mig, at hvis en borger ikke føler sig tilfredsstillende be-

handlet af forsikringsselskabet, så kan der klages til selskabets klagean-

svarlige, ligesom der i mange tilfælde vil være mulighed for at gå til Anke-

nævnet for Forsikring. Derudover er der en mulighed for at gå til domsto-

lene. Flere private forsikringer indeholder en retshjælpsforsikring der, i

visse sager, kan dække nogle af omkostningerne ved at føre en sag.

Forsikringsselskabers brug af advokater i Ankenævnet for Forsikring

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 482: MFU spm. om at kommentere på henvendelsen af 19. august 2020 fra Svigtet af forsikringen, til erhvervsministeren

3/3

Der rejses i henvendelsen en bekymring for, om forsikringsselskabernes

anvendelse af advokater i Ankenævnet for Forsikring stiller forbrugeren og

forsikringsselskaberne ulige.

Jeg mener overordnet, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis parterne i for-

bindelse med behandlingen i ankenævnet ikke kan benytte en ekstern ad-

vokat. Det vil jo også ville afskære forbrugerne fra at bruge en advokat,

hvis de mener, der er behov for det.

Samtidig vil jeg dog gerne pege på, at det i henhold til § 11 i vedtægterne

for Ankenævnet for Forsikring bl.a. er

fastlagt, at: ”Sekretariatet

sørger for

sagens oplysning og fremskaffer af egen drift det fornødne retlige og fakti-

ske grundlag for afgørelsen. Sekretariatet sikrer, at hver af parterne får

kendskab til oplysninger fra modparten, som er af betydning for sagens

afgørelse, og til eventuelle skriftlige sagkyndige erklæringer indhentet af

sekretariatet. Sekretariatet vejleder i fornødent omfang parterne om deres

retsstilling.”

Sekretariatet har således et ansvar for at sikre, at forbrugerens sag er belyst

tilstrækkeligt i forbindelse med behandlingen i Ankenævnet, også når for-

brugeren ikke ønsker eller har mulighed for at hyre en advokat.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup