Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. september 2020
Besvarelse af spørgsmål 482 alm. del stillet af udvalget den 20. august
2020 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere på henvendelsen af 19. august 2020 fra
Svigtet af forsikringen, jf. ERU alm del
–
bilag 383, således at der kom-
menteres på hvert enkelt punkt og forslag i henvendelsen.
Svar:
Der peges på tre overordnede temaer med en række underpunkter, forslag
m.v. i henvendelsen af 19. august 2020 fra Svigtet af forsikringen, jf. ERU
alm del
–
bilag 383. Der peges således på forsikringsselskabers brug af
overvågning, forsikringsselskabers behandling af sager om tab af erhvervs-
evne og forsikringsselskabers brug af advokater ved behandlingen af sager
i Ankenævnet for Forsikring. De tre temaer gennemgås i det følgende.
Forsikringsselskabers brug af overvågning
Jeg vil indledningsvist gerne gøre klart, at jeg deler bekymringen over de
historier, der på det seneste har været i pressen om forsikringsselskabernes
brug af overvågning. Jeg har på den baggrund bedt Finanstilsynet om at
indskærpe de gældende regler over for forsikringssektoren. Herudover ser
jeg aktuelt på, om reglerne med fordel kan justeres, så forbrugerne står
bedre.
I forhold til de skadelidtes retssikkerhed og beskyttelse, så er der allerede i
dag regulering, der sætter grænser for forsikringsselskabers overvågning.
Den gældende lovgivning på området er beskrevet i en besvarelse af 9. april
2019 på spørgsmål nr. 472 (Alm. del) stillet af Folketingets Retsudvalg.
For så vidt angår krav til selskabernes iværksættelse af overvågning, så skal
det bemærkes, at forsikringsselskaberne allerede i dag skal opføre sig rede-
ligt og loyalt over for deres kunder i henhold til reglerne om god skik. For
at overholde god skik må en personobservation (overvågning) af skadelidte
først indledes, når der er en begrundet mistanke om forsikringssvindel, og
når andre efterforskningsmetoder er udtømt eller ikke kan antage at belyse
sagen, idet observationer af personer er af særdeles indgribende karakter
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk