Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2246605_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. september 2020
Besvarelse af spørgsmål 480 alm. del stillet af udvalget den 20. august
2020 efter ønske fra Mona Juul (KF)
Spørgsmål:
I tilfælde, hvor der er mistænkelige forhold eller ligefrem politianmeldelser
i ansøgninger med revisorpåtegninger, er revisoren så også anmeldt eller
gjort ansvarlig, eller er det kun tilfældet for virksomhedsansøgeren?
Svar:
For at kunne søge om kompensation for faste omkostninger, skal ansøger-
virksomheden have en uafhængig, godkendt revisor til at vedlægge en er-
klæring på, at omsætning og faste omkostninger er opgjort korrekt, samt
om virksomheden har haft driftsunderskud i 2019. Der er foretaget to poli-
tianmeldelser af ansøgninger om kompensation for faste omkostninger. Re-
visor er ikke politianmeldt i de to konkrete sager, idet Erhvervsstyrelsen
ikke har fundet tilstrækkeligt grundlag for mistanke om strafbare forhold i
forbindelse med afgivelsen af revisorerklæringerne. Erhvervsstyrelsen har
imidlertid overgivet alle relevante bilag i sagerne til politiet, som på bag-
grund af efterforskningen også kan træffe afgørelse om sigtelse og tiltale
af revisor.
For at kunne søge om kompensation for aflysning af større arrangementer
skal ansøgervirksomheden vedhæfte en revisorerklæring fra en uafhængig,
godkendt revisor, hvis det samlede ansøgte kompensationsbeløb overstiger
500.000 kr. Det gælder også, hvis der ansøges om kompensation for flere
forskellige arrangementer, som samlet overstiger 500.000 kr. Der er fore-
taget to politianmeldelser af ansøgninger om kompensation for aflysning af
større arrangementer. I ingen af tilfældene er der ansøgt om samlet set mere
end 500.000 kr. i kompensation, og der har derfor ikke været en revisor
involveret.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup