Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
29. september 2020
Besvarelse af spørgsmål 475 alm. del stillet af udvalget den 19. august
2020 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Henning Hyllested
(EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Poul Erik Jensen, København
K, om hvorledes man sikrer søfarendes sikkerhed, sundhed og hviletid
bedst, jf. ERU alm. del
–
bilag 381, og især lægge vægt på at besvare de
spørgsmål, som Poul Erik Jensen rejser vedr. Søfartsstyrelsens tilsynela-
dende efterladenhed med hensyn til opsporing og opfølgning af overtræ-
delser af hviletidsbestemmelserne for søfarende?
Svar:
Søfartsstyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Henvendelsen fra Poul Erik Jensen vedrører hviletidsregler for søfarende
og kontrol hermed.
De danske regler om hviletid blev ændret i 2012, 2013 og senest i 2015
og afspejler de bestemmelser, der følger af de internationale konventio-
ner, STCW-konventionen om vagthold, uddannelse og certificering og
MLC-konventionen om søfarendes arbejdsforhold. Konventionsbestem-
melserne er medtaget som bilag til de danske regler.
Konventionerne medførte i 2012 og 2013 ændringer i de danske regler.
Disse ændringer er i henvendelsen omtalt som de nye hviletidsbestemmel-
ser. Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 676 af 21. maj 2015, der er ud-
stedt af Søfartsstyrelsen i medfør af lov om søfarendes ansættelsesforhold
mv. og lov om sikkerhed til søs.
Efter bekendtgørelsen er hovedprincipperne næsten de samme som tidli-
gere. Disse er efter bekendtgørelsens § 5 følgende:
1.
at en søfarende skal have mindst 10 timers hvile i løbet af et døgn
dvs. i en 24-timers periode, her regnet som et arbejdsdøgn.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk