ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om det inden for gældende lovgivning er lovligt, hvis to tredjedele eller over halvdelen af en fonds bestyrelse i en erhvervsdrivende fond udpeges af medarbejderne på den eller de virksomheder, som fonden ejer, eller af en forening bestående af disse medarbejdere, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

02. september 2020

ERHVERVSMINISTERIET

Besvarelse af spørgsmål 469 alm. del stillet af udvalget den 17. au-

gust 2020 efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).

Spørgsmål:

I besvarelsen af ERU alm. del

–

spørgsmål 235 (folketingsåret 2018-19,

samling) fremgår det, at: ”Kravet om en selvstændig ledelse medfører

som hovedregel, at mindst en tredjedel af bestyrelsens medlemmer skal

indtage en uvildig og uafhængig stilling, der afgiver den fornødne garanti

for uafhængighed.”. Endvidere fremgår det, at: ”Der er imidlertid intet til

hinder for, at et mindretal af bestyrelsesmedlemmerne i en erhvervsdri-

vende fond vælges af og blandt fondens eller koncernens medarbejdere.”.

Vil ministeren på den baggrund uddybe, om det inden for gældende lov-

givning er lovligt, hvis to tredjedele eller over halvdelen af en fonds be-

styrelse i en erhvervsdrivende fond udpeges af medarbejderne på den

eller de virksomheder, som fonden ejer, eller af en forening bestående af

disse medarbejdere?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Erhvervsstyrelsen, der efter erhvervs-

fondsloven varetager tilsynet med de erhvervsdrivende fonde. Styrelsen

har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Indledningsvist

kan det siges, at det ikke vurderes muligt at stifte en

fond, hvis to tredjedele eller mere end halvdelen af en fonds bestyrelse i

en erhvervsdrivende fond udpeges af medarbejdere fra fondens virksom-

heder, eller en forening af disse medarbejdere. Dette kan stride imod kra-

vene til bestyrelsens selvstændighed og uafhængighed i erhvervsfondslo-

ven. Det vil i sidste ende altid bero på en konkret vurdering, om en

fondsbestyrelse lever op til uafhængighedskravet. En erhvervsdrivende

fond skal i henhold til erhvervsfondslovens § 1, stk. 2, opfylde de fonds-

retlige karakteristika, hvilket blandt andet indebærer, at rådighedsbeføjel-

serne over fonden skal tilkomme en, i forhold til stifter, selvstændig le-

delse. I henhold til erhvervsfondslovens § 1, stk. 2, sidestilles fondens

væsentlige gavegivere, bidragsydere el.lign. i alle henseender med fon-

dens stifter.

Selvstændighedskravet medfører, at fondens bestyrelse som organ skal

være uafhængig af stifter, væsentlige gavegivere, legatmodtagere, med-

arbejdere og lignende. Bestyrelsesmedlemmerne skal desuden handle

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om det inden for gældende lovgivning er lovligt, hvis to tredjedele eller over halvdelen af en fonds bestyrelse i en erhvervsdrivende fond udpeges af medarbejderne på den eller de virksomheder, som fonden ejer, eller af en forening bestående af disse medarbejdere, til erhvervsministeren

uafhængig af særinteresser

–

for eksempel af væsentlige aftaleparter eller

samarbejdsorganisationer.

Bestyrelsesmedlemmer, som efter vedtægten udpeges af fondens stifter

eller væsentlige gavegivere, anses ikke for uafhængige. Tilsvarende gæl-

der bestyrelsesmedlemmer udpeget af og eventuelt blandt fondens med-

arbejdere eller medarbejdere i fondens dattervirksomheder.

En fondsbestyrelse vil normalt anses for uafhængig, hvis cirka en tredje-

del af bestyrelsens medlemmer indtager en uafhængig og selvstændig

stilling, der afgiver den fornødne garanti for uvildighed, eller hvis de

udpeges af et uvildigt organ uden for fonden. I praksis sikres uafhængig-

heden oftest ved, at de uafhængige bestyrelsesmedlemmer vælges ved

selvsupplering eller af en i forhold til fonden udenforstående forening,

organisation m.v. eller en kombination heraf.

Kravet om en selvstændig ledelse medfører også, at et repræsentantskab

eller et lignende internt organ ikke kan udpege flertallet af medlemmerne

i en erhvervsdrivende fonds bestyrelse. Dette skal ses i sammenhæng

med, at bestyrelsen efter erhvervsfondsloven udgør den øverste ledelse i

fonden. Hvis et repræsentantskab kunne udpege flertallet af fondens be-

styrelse, vil repræsentantskabet udgøre et ledelsesorgan, der kan kontrol-

lere bestyrelsen, hvilket strider imod erhvervsfondsloven.

En kreds af medarbejdere vil have karakter af et repræsentantskab eller et

tilsvarende internt organ over bestyrelsen. Efter Erhvervsstyrelsens prak-

sis vil et internt organ bestående af eksempelvis medarbejderne derfor

ikke kunne udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en erhvervs-

drivende fond.

Efter omstændighederne vil dette konkret også kunne gøre sig gældende

for en forening bestående af medarbejdere i fonden eller fondens datter-

virksomheder.

Det vil i sidste ende altid bero på en konkret vurdering, om en fondsbe-

styrelse lever op til uafhængighedskravet.

Reglerne om bestyrelsens uafhængighed skal ses i lyset af, at det som

udgangspunkt er bestyrelsen, der er eneansvarlig for fondens virksom-

hed, og at bestyrelsen alene har til opgave at varetage fondens formål og

interesser.

Til forskel fra eksempelvis et aktieselskab har en fond ikke en kreds af

ejere og dermed en generalforsamling, som skal godkende og kontrollere

bestyrelsens dispositioner og vælge nye medlemmer til bestyrelsen. Den

manglende interne og eksterne kontrol med bestyrelsen bevirker, at det er

væsentligt, at de grundlæggende betingelser om uafhængighed af stifter

og en reel selvstændig ledelse til stadighed overholdes og respekteres af

bestyrelsen. I modsat fald øges risikoen for misbrug af denne særlige

retsform.

Kravene til en aktiv og uafhængig bestyrelse, der loyalt arbejder for fon-

dens formål, er derfor af afgørende betydning, da fondsbestyrelsen ikke

har en kontrollerende generalforsamling over sig.

Manglende selvstændighed kan i yderste konsekvens føre til, at der ikke

er tale om en fond. Det vil således kunne medføre, at stifteren eller besty-

relsen bliver ansvarlige for de aftaler, som de måtte have indgået på fon-

dens vegne.”

Med venlig hilsen

Simon Kollerup