Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2235889_0001.png
28. august 2020
J.nr. 2020 - 6860
Til Folketinget
–
Erhvervsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 10. august 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Julie Lungholt
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om redegøre for provenuet ved at genindføre revisionspligten, til skatteministeren
2235889_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for provenuet ved at genindføre revisionspligten. Provenuet
bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette
bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt
2020-niveau og faste 2020-priser.
Svar
Revision ændrer ikke i sig selv på skatte- og afgiftsgrundlaget i selskaber, der naturligvis
skal afregnes korrekt, uanset om virksomheden er underlagt revisionspligt eller ej. Der-
med vil en ændring af revisionspligten ikke umiddelbart påvirke provenuet.
Revisionspligt kan dog trække i retning af et merprovenu ved at øge regelefterlevelsen ift.
korrekt afregning af bl.a. selskabsskat og moms. Baggrunden herfor kunne være at revisi-
onspligt mindsker risikoen for fejl
–
bevidste eller som følge af manglende kendskab til
skatte- og afgiftsreglerne. Revisionspligt for flere selskaber vil dog også medføre øgede
administrative omkostninger for mange mindre erhvervsdrivende.
Erhvervsstyrelsen offentliggjorde i december 2018 en undersøgelse af det fremadrettede
behov for revisionspligt. Skatteforvaltningen bidrog til undersøgelsen med en analyse af
regelefterlevelsen på skatteområdet for selskaber hhv. med og uden revision i 2012 og
2014. I undersøgelsen beskrives alene regelefterlevelsen for selskaber hhv. med og uden
revision og ikke årsagerne til forskellene.
Analysen konkluderede på det foreliggende grundlag, at selskaber med revideret årsregn-
skab har signifikant færre fejl i momsangivelser, mens der ikke umiddelbart er signifikant
forskel for fejl i skatteangivelser for henholdsvis reviderede og ikke-reviderede selskaber.
Analysen konkluderede endvidere på det foreliggende grundlag, at det afgørende for re-
gelefterlevelsen i forhold til skat og moms synes at være, om der er bistand fra en revisor
snarere end revision af årsregnskabet. Det bemærkes i den forbindelse, at revision som
ydelse er rettet mod årsregnskabet, og dermed som udgangspunkt ikke vedrører skatte-
regnskabet.
Grupperne af selskaber med og uden revision er af forskellig størrelse og ændrer sig lø-
bende. Derfor er det ikke muligt at vurdere, om en forskel i den samlede regelefterlevelse
ift. korrekt afregning mellem selskaber med og uden revision eller over tid er udtryk for
revisionens betydning eller en ændring i antallet af selskaber, der benytter revision.
Derfor indeholdte Skatteforvaltningens analyse heller ikke en vurdering af, hvilken betyd-
ning lempelserne af revisionspligten har haft på den samlede regelefterlevelse ift. korrekt
afregning af fx selskabsskat og moms. I forlængelse heraf er det desværre heller ikke mu-
ligt at vurdere effekten på regelefterlevelsen ift. korrekt afregning ved genindførsel af revi-
sionspligten.
Side 2 af 2