Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
04. august 2020
Besvarelse af spørgsmål nr. S 1579 stillet af Anne Honoré Østergaard
(V) den 27. juli 2020.
Spørgsmål nr. S 1579:
Mener ministeren, det er rimeligt, at danske forbrugere vildledes af
mærkningsordninger som eksempelvis Fairtrade?
Svar:
Det er ikke i orden at vildlede forbrugerne. Det følger af markedsførings-
lovens § 5, at en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke må indeholde urig-
tige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde
vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset
om oplysningerne er faktuelt korrekte.
Det kan hertil oplyses, at det efter markedsføringsloven altid vil anses som
vildledende, hvis den erhvervsdrivende hævder, at en erhvervsdrivende
(herunder dennes handelspraksis), eller et produkt er blevet godkendt af en
offentlig eller privat instans, selvom det ikke er tilfældet, eller fremsætter
en sådan påstand uden at opfylde betingelserne for godkendelse.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Det er Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med, at markedsførings-
loven overholdes. Tilsynet sker navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.
Overtrædelse af markedsføringslovens vildledningsforbud kan straffes
med bøde med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Miljø- og Fødevare-
ministeriet, som oplyser følgende:
”Det er Fødevarestyrelsen, som fører tilsyn med mærkning af fødevarer,
som falder ind under fødevarereglerne. Når en fødevare mærkes med en
frivillig oplysning, som fx Fairtrade-mærket, må dette ikke være egnet til
at vildlede forbrugerne. Kontrollen af et frivilligt, privat mærke vil indgå
som en del af Fødevarestyrelsens almindelige kontrol, hvor Fødevaresty-
relsen kan undersøge, om en fødevare lever op til de krav, som aktøren bag
mærket har sat for mærket. Dette vil primært ske på baggrund af en forbru-
gerklage.