Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. august 2020
Besvarelse af spørgsmål 447 ERU alm. del stillet af udvalget den 2.
juli 2020 efter ønske fra Heidi Bank (V).
Spørgsmål:
Er der i de kommende ændringer af huseftersynsordningen og det nye ka-
raktersystem i tilstandsrapporterne taget højde for borgere, der er farve-
blinde - i bekræftende fald bedes oplyst på hvilken måde?
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Sikkerhedsstyrelsen,
som er varetager administrationen af tilstands- og elinstallationsrapporter.
Sikkerhedsstyrelsen oplyser følgende:
”Fra
1. oktober i år bliver huseftersynsordningen moderniseret. En central
ændring er derfor, at det nuværende karaktersystem erstattes af farvebeteg-
nelser. Det skyldes, at mange forbrugere generelt har haft svært ved at gen-
nemskue de hidtidige K-værdier. Derfor vil de nuværende K-karakterer
(K0-K3) bliver erstattet af et farvesystem med karaktererne rød (kritiske
skader), gul (alvorlige skader), grå (mindre alvorlige skader) og sort (mu-
lige skader som skal undersøges nærmere).
Med ændringerne sikres en større tryghed i forbindelse med bolighandel,
da forbrugerne lettere er i stand til at gennemskue boligens øjeblikkelige
tilstand og navigere herefter. Fremover bliver bygningens tilstand klassifi-
ceret efter, hvor hurtigt de kritiske skader skal udbedres, mens farverne i
elinstallationsrapporten oplyser om eventuelle risici for brand og stød.
Sikkerhedsstyrelsen har i de nye tilstandsrapporter taget hensyn til bl.a.
farveblindhed ved at forsyne hussymbolerne med ordet for den farve, som
symbolet repræsenterer. F.eks. er det røde hussymbol, der repræsenterer
kritiske skader, forsynet med ordet
”rød”.
Tilsvarende gør sig gældende
for de resterende farver, hvorved det vil være muligt for farveblinde per-
soner at adskille symbolerne. Forbrugerne får samtidig adgang til et nyt
digitalt univers, hvor det bliver muligt at tilgå rapporterne og få ordningen
forklaret i ord, billeder og på
video.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk